Efter protest fra 1000 kirkefolk: V advarer mod at blande politik og religion

Folkekirken skal kunne rumme alle politiske holdninger, siger Venstres kirkeordfører efter stor protestskrivelse. DF og S lytter ligeså meget til præster som til SOSU-assistenter og skorstensfejere.

Flere end 1000 kirkefolk kritiserer i brevet regeringens inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge, hvilket også har fået FN’s Flygtningehøjkommissariat og en række humanitære organisationer på banen.
Flere end 1000 kirkefolk kritiserer i brevet regeringens inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge, hvilket også har fået FN’s Flygtningehøjkommissariat og en række humanitære organisationer på banen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Politiske holdninger må aldrig blive en synd i sig selv, og den klare skillelinje mellem religion og politik risikerer at blive sløret, når personer fra det kirkelige samfund går sammen om offentlige meningstilkendegivelser. Sådan lyder kritikken fra Venstres kirkeordfører Louise Schack Elholm, efter at mere end 1000 kirkefolk i et åbent brev har langet ud efter den socialdemokratiske regerings ”dehumanisering” af den danske flygtningepolitik.

”De er selvfølgelig i deres gode ret til at have den holdning, de har. Men det er ærgerligt, hvis man prøver at samle folk inden for folkekirken, når der skal meldes noget ud politisk. Så lugter det af, at folkekirken skal have en politisk holdning, og det vil jeg advare stærkt imod, da det er noget, vi ser i totalitære samfund,” siger Louise Schack Elholm og fortsætter:

”Havde man gjort det ud fra sit politiske ståsted, så havde det været noget andet. De blander det sammen, fordi de argumenterer fra et religiøst ståsted. Vi blander ikke religion og politik i Danmark, og det er jeg stolt af.”

Hun er med på, at man blandt brevets afsendere finder både frikirkepræster, baptister, menighedsrådsmedlemmer, kordegne, spejderledere, sognepræster og biskopper. Det er altså ikke kun personer tilknyttet folkekirken, der har skrevet under. Alligevel ser hun et ”folkekirkeligt snit”.

”Man skal kunne finde trøst i kirken uanset ens politiske holdning. Vi kan tolke kristendommen forskelligt, men man må aldrig være i tvivl om, at folkekirken skal kunne rumme alle politiske holdninger.”

Jens Ole Christensen, sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn i København, er en af dem, der har skrevet under på brevet. Han kan godt se, at Venstres kirkeordfører kan have en pointe.

”Jeg anerkender, at det kan være problematisk. Og jeg mener heller ikke, at det er noget, man bør gøre under normale omstændigheder. Men vi er havnet i en moralsk krise og en ekstraordinær situation, som kræver, at der tales meget tydeligt,” siger han og tilføjer, at han går ind for ”armslængde mellem tro og politik”:

”Troen sætter værdierne på dagsordenen, men når de skal implementeres, så foregår det i politikkens rum. Derfor skal vi afholde os fra konkrete politiske instrukser, og det mener jeg også, at vi gør med brevet.”

Dansk Folkepartis kulturordfører Morten Messerschmidt ser ikke noget problem i, at de mange kirkefolk er gået sammen om en kras kritik af den stramme linje i flygtningepolitikken, som han selv er en varm fortaler for. Men han slår fast, at ingen kan udtale sig på vegne af folkekirken.

”At man er præst, betyder ikke, at man har en privilegeret adgang til debatten, eller at ens lidt enfoldige synspunkter skal tages for andet, end hvad de er. Jeg er sikker på, at jeg vil kunne finde 2000 sosu-assistenter, der mener det samme som Dansk Folkeparti, og det ville være dobbelt så værdifuldt som det, de skriver,” siger han.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund, som er en af dem, brevet går i rette med, er inde på noget af det samme.

”Det er fint, at man gerne vil byde ind med sin holdning. Men jeg er ikke ved at falde ned af stolen, fordi kritikken kommer fra 1000 kirkefolk. Jeg ville have læst brevet på samme måde, hvis det kom fra 1000 skorstensfejere,” siger Rasmus Stoklund.

Brevet kritiserer især regeringens inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge, hvilket også har fået FN’s Flygtningehøjkommissariat og en række humanitære organisationer på banen. Brevskriverne oplever desuden, at ”retorikken imod sårbare mennesker er hård og ubarmhjertig”, hvorfor der er brug for at sige fra overfor ”racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger”.

Rasmus Stoklund har ikke meget til overs for substansen i kritikken, som han kalder både ”urimelig” og ”forfejlet”.

”Vi har et asylsystem, der er på flygtningenes side, hvor man behandles godt, hvis man har et beskyttelsesgrundlag. Det er en styrelse og et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse om, hvorvidt man har et opholdsgrundlag i Danmark. Vi overholder menneskerettighederne og konventionerne. At der skulle være noget inhumant i det, er langt ude,” siger han.

Sognepræst Jens Ole Christensen anerkender, at vi ”selvfølgelig ikke kan tage alle flygtninge i verden til Danmark”:

”Men de her mennesker er i Danmark her og nu, og så vil vi sende dem tilbage til et land, der ikke er i orden, og hvor diktatoren, der startede det hele, stadig er ved magten. Det er et moralsk problem i mine øjne. Vi skal tænke på, at der er virkelige mennesker bag de her diskussioner.”