Flere end 600 artikler har de seneste 12 måneder været bragt under det røde Liv&Sjæl-banner i Kristeligt Dagblads weekendsektion om tendenser og eksistenser, som vedkommer og vedrører vor hverdag. Mens rigtig mange læsere dykker ned i papiravisen, læser stadigt flere også redaktionens artikler online på deres telefon, tablet og computer. Og sidstnævnte læsergruppe kan hjælpe os med at finde frem til, hvilke artikler der fangede flest af os i året, der gik. I det følgende har Liv&Sjæl tegnet et portræt af redaktionens mest læste historier i e-avisen og på hjemmesiden k.dk fra 2019.
Se listen over de ti mest læste Liv&Sjæl-artikler nederst.
Set fra et helikopterperspektiv er listen præget af personlige livshistorier om dels at finde sig til rette med sin identitet, hvad enten det er som transkønnet eller som nylig enkemand, og dels at stå over for et af livets vanskelige øjeblikke, for eksempel når ens mor lider af så svær demens, at hun ikke længere er i stand til at træffe sine egne valg, eller når ægtefællen med ét falder livløs om i skovbunden uden andre mennesker end en selv i nærheden. Lad os nu se nærmere på temaerne i de konkrete fortællinger.
Da et politisk flertal i sommer gav tilsagn om, at de var klar til at finde en model for, hvordan man kan tillade børn under 18 år at få juridisk kønsskifte, bragte Liv&Sjæl flere perspektiver herpå. I klummen ”Mor, fra nu af hedder jeg Nikolaj” kunne vi læse om avisens studentermedhjælper Lola Klint, der i syv år af sin barndom inderligt ønskede at være en dreng, indtil en forelskelse i Aske i 2. klasse fik hende til at skifte mening. Nu skulle Aske helst se Lola som pige. Lola er i dag taknemmelig for, at hendes første forelskelse ikke krævede NemID, voksensamtaler, cpr-numre og juridiske aftaler. Det var jo besværligt nok i forvejen. Lolas klumme blev den suverænt mest læste historie i Liv&Sjæl i løbet af året, der gik.
It-konsulent Helge Sune Nymand blev til gengæld ”helt enormt glad”, da han læste nyheden om politikernes positive indstilling til transkønnede mindreåriges mulighed for at skifte cpr-nummer. Hans barn på seks år er født som dreng, men opfatter sig selv som pige, og Helge ved, hvor meget det vil betyde for hende at blive set som netop pige i det offentlige systems øjne. Interviewet med faderen blev den ottende mest læste artikel for hele året.
Foruden perspektiver på debatten om børns kønsidentiteter, fylder temaer som sorg og tab blandt de historier, der fik de højeste læsertal i 2019.
Den 2. januar mistede Karoline Dahrling Hughes sin 30-årige lillebror ved togulykken på Storebæltsbroen med otte døde og 18 kvæstede. Blot tre måneder efter fortalte hun i Liv&Sjæl om den tomhed, der fulgte, og om den choktilstand, som stadig prægede familien. Følelsen af et skrigende savn, som ikke var til at holde ud, blandede sig med en stolthed over broderen og alt det gode, som han havde nået at gøre for andre mennesker i sit liv. Interviewet med Karoline Dahrling Hughes var en del af serien ”Hvad døden lærte mig om livet”, der sidenhen er udkommet i bogform under samme titel på Kristeligt Dagblads forlag.
Flere andre afsnit fra serien har sneget sig med ind på listen over de mest læste dette år. Politikeren Søren Gade delte, hvordan han efter tabet af sin hustru indså, at det var parrets døtre, der fik ham til at genfinde livsgnisten, mens forfatter og journalist Charlotte Rørth, hvis yngste søn begik selvmord i 2014, fortalte om, hvordan hun ser glæden, taknemmeligheden, sorgen og smerten i den intensitet, som livet rummer, og hvordan taknemmeligheden over de 22 år, som hun fik sammen med sønnen, fyldte hendes indre efter hans død.
Også kaptajn og forfatter Troels Kløvedals datter, Gurli Marie Kløvedal, medvirkede i serien. I to et halvt år havde faderen været syg af als, men havde samtidig insisteret på at se det smukke i livet. Det livssyn har datteren taget med sig efter faderens død.
I november satte Liv&Sjæl fokus på forældredrab, som i gennemsnit sker for otte danske børn årligt. Lisa Petersen delte sin historie om, hvordan hun for fem år siden mistede sin toårige søn, der blev kvalt af sin far. I begyndelsen var hun præget af en altoverskyggende vrede i sorgen, men med tiden forstod hun, at hun måtte fokusere på minderne om sønnen for at kunne fortsætte livet. I dag vil hun forhindre, at andre familier rammes af en lignende tragedie. Det vigtigste i den sammenhæng, fortæller hun, er, at man altid lytter til sin mavefornemmelse. Artiklen om hendes savn blev den tredje mest læste i år.
Også de to sidste historier på listen handler på hver deres måde om at stole på sin mavefornemmelse, omend livssituationerne er nogle helt andre.
Rikke-Line Lindberg Gabelgaards mor er svært dement. Da hun tidligere i år fik tildelt moderen et værgemål i byretten, strittede moderen imod og ankede dommen til landsretten. Datteren var i vildrede. Var det overhovedet i orden, at hun bekymrede sig om, hvordan moderen brugte sine penge, og om hun fik udfyldt sin selvangivelse? Hvad var Rikke-Lines rolle egentlig i den her situation? Moderen underskrev sidenhen en erklæring, hvor hun accepterede værgemålet og familien slap for endnu en tur i retten.
Den fjerde mest læste artikel for året er et afsnit fra redaktionens igangværende serie om hverdagshelte. Da Alice Friis Hansens mand for tre år siden faldt om med hjertestop under en løbetur i skoven, trykkede Alice resolut sine håndflader ned i ægtefællens bryst i adskillige minutter, uden at vide om ambulancen kunne finde frem til dem. Selvom hun følte sig ulykkeligt sikker på, at hun havde mistet sin elskede Peter, sagde mavefornemmelsen, at hun måtte blive ved med at yde livreddende førstehjælp. I dag er han i live og har en pacemaker.
De 10 artikler med højeste læsetal i e-avisen og k.dk fra 2019
1. ”Mor, fra nu af hedder jeg Nikolaj”
Da Lola var tre år, meddelte hun sin mor, at hun fra nu af hed Nikolaj. Hun ville være en dreng – ikke bare en uge eller et par måneder, men til en dag i 2. klasse. Lolas personlige historie blev bragt samtidig med, at debatten om kønsidentitet var på sit højeste i avisens spalter.
En morgen i januar skete det utænkelige på Storebæltsbroen, da dele fra et godstog rev sig løs og kolliderede med et modkørende IC4-tog. Otte danskere døde ved ulykken, og Karolines lillebror på 30 år var en af dem.
I denne barske historie fortæller Karoline om det altomsluttende savn, hun føler siden tabet. Det gør hun i serien ”Hvad døden har lært mig om livet”, hvor Kristeligt Dagblad har talt med efterladte om de spor, sorgen har sat, og hvordan minderne lever videre.
3. Hendes søn blev dræbt af sin far: ”Mere end noget andet skal man lytte til sin mavefornemmelse”
Om formiddagen søndag den 24. september 2014 sad Lisa Petersen i bilen med kurs mod Randers. Hun kendte godt turen fra sit hjem på Sydsjælland til Randers Station. Hun tog den hver anden uge for at hente sin knap toårige søn, Valdemar, når han havde været på weekendsamvær hos sin far.
Men på vej til Randers denne dag havde hun en underlig følelse i kroppen. Da de nærmede sig Randers, luftede hun sine bange anelser.
”Bare han ikke har gjort Valdemar fortræd,” sagde hun i bilen.
4. Da ægtefællen lå livløs i skovbunden, lignede han slet ikke hendes Peter længere
”Hvad er der galt, Peter,” spurgte Alice i samme sekund, som hendes mand faldt sammen som en klud. Det var kort før jul, og ægteparret var ude at løbe i skoven, og dagen var som mange andre. Men denne gang oplevede hun, hvordan livet ændrede sig på få sekunder. Hun forsøgte at give livreddende førstehjælp, mens hun kunne se, hvordan han forsvandt fra sin krop. ”Du må ikke gøre det her, Peter,” hikstede hun. ”Vi to skulle jo leve et langt liv sammen.”
5. Demens: ”Jeg har det, som om sygdommen har besat min rigtige mor”
Når Rikke-Line Lindberg Gabelgaard fortæller om sin mor til Kristeligt Dagblads journalist, beskriver hun en mor, som polstrede datterens tilværelse med tryghed og kærlighed
I dag er moderen så hårdt ramt af demens, at hun har fået frataget sin retlige handleevne. I retten, der tildeler moderen et såkaldt paragraf seks-værgemål, siger Rikke-Line farvel til sin mor med et kram:
”Jeg ved jo, at det kan være glemt i morgen,” siger Rikke-Line.
6. Højskoleforstander: Vi har svigtet de unge i kærlighedens navn
Forstander Anja Rykind-Eriksen kalder de unge, som i dag bakser med ondt i livet, for ”flødeskumsbørn”. De kommer fra såkaldte ressourcestærke hjem fyldt med omsorg og kærlighed, er søde og skønne, ”men flere og flere af dem er totalt usikre. Og en stor del af dem er forlæns bekymrede for, hvordan deres liv mon kommer til at gå”, siger hun.
Har forældregenerationen ikke rustet børnene til livet? Læs med her.
7. Søren Gade mistede sin hustru til kræften: Mine døtre holdt mig i live
”Gennem mine foredrag og mit arbejde i Kræftens Bekæmpelse ved jeg, at mange enkemænd ganske enkelt ikke føler, at livet har nogen mening længere,” fortæller politiker Søren Gade (V). ”Sådan kunne det sikkert også være gået for mig. Men mit held var, at jeg havde mine piger, Ida og Mette.”
Læs Søren Gades beretning om tabet her.
8. Far til transkønnet datter: Da vi så hende som pige, lyste hun op som et helt andet menneske
Da Helge og Louises søn blev fire år, blev de indkaldt til møde hos pædagogerne i børnehaven.
”De spurgte, om vi var opmærksomme på, hvor vedholdende hun var omkring at italesætte sig selv som pige. Det affødte mange konflikter i børnehaven, hver gang nogen sagde, at hun var en dreng, og skolestarten begyndte at nærme sig,” fortæller faderen, der også i datid omtaler sin yngste som pige.
9. Gurli Marie Kløvedal: Min far gjorde ret i at flette døden ind i livet
Da søfarer og forfatter Troels Kløvedal døde i december 2018, skete det med børnene omkring sig i hjemmet på Djursland.
”Han sov, da vi kom, men vidste godt, at vi var hos ham. Han gav min hånd et klem, da jeg sagde, at vi elskede ham, og at vi vidste, at han elskede os, og at det var o.k. – han måtte gerne give slip. Vi forestillede os, hvordan han gled rundt i minderne, mens livet langsomt ebbede ud. Et fantastisk dyk i Polynesien, en gåtur ved Sortedam Dosseringen med sin mor i hånden. Følelsen af at holde en nyfødt i sine arme første gang.”
Læs den rørende beretning om faderens død her.
10. Charlotte Rørths søn begik selvmord: Den totale sorg og den totale glæde fylder hele kroppen
”Da Frederik døde, var taknemmelighed den første følelse. Taknemmeligheden over, at vi havde haft ham i 22 år. Jeg forstod det ikke, for hvordan kan man føle sådan, når ens søn er død? Det var ude af trit med, hvad jeg har lært som menneske.”
Sådan fortæller journalist og forfatter Charlotte Rørth om dengang, hun mistede sin søn, der tog sit eget liv. Det er en historie om, hvad døden kan lære os om livet. Og om, hvordan en smerte så stor kan eksistere side om side med en utrolig livsglæde.