Prøv avisen

Usikkerhed får mennesket til at mobbe

Digital mobning kan hurtigt tage fart. Modsat mobning i skolegården, kan mobning på sociale medier nå tusindvis af mennesker. Desuden er det langt nemmere at mobbe digitalt, fordi man ikke behøver at forholde sig til sit offer. Modelfoto. Foto: Nima/ritzau

Digital mobning er et relativt nyt fænomen. I den fysiske verden er mobning et gammelt fænomen. Men hvorfor mobber vi egentlig? Forklaringen findes i en klassisk mekanisme i mennesket

Formen er ny, men indholdet er gammelt. Selvom digital mobning er et nyere begreb, så er mobning det ikke. Medregner man drillerier, hån og forfølgelser, så er historien spækket med eksempler på menneskets nedladende opførsel. Den digitale version er i sin essens ikke meget anderledes end mobning i den virkelige verden.

Men hvorfor mobber mennesker hinanden?

For at få magt, hvis de føler sig usikre. Det er en klassisk mekanisme i mennesket, siger formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt:
 
”Når man mobber andre, så sætter man sig i en magtposition over andre, som man formentlig kun har brug for, hvis man er usikker selv,” siger hun.
 
”I mobning ligger der det, at man nedgør andre. En måde at føle sig som noget særligt på, er ved at udstille andre,” fortsætter Anne Lindhardt.

Debatten om digital mobning har i kølvandet på DR-dokumentaren ”Hængt ud på nettet” fyldt meget i mediebilledet de seneste dage.

Dokumentaren viser, hvordan unge mennesker hænger hinanden ud i grupper på sociale medier. Sagesløse personer bliver fotograferet, fordi de ifølge fotograferne er sjove at se på. Herefter deler gruppemedlemmerne billederne med hinanden og griner hånligt. De mobber.

Digital mobning kan hurtigt tage fart. Modsat mobning i skolegården, kan mobning på sociale medier nå tusindvis af mennesker. Desuden er det langt nemmere at mobbe digitalt, fordi man ikke behøver at forholde sig til sit offer.

”De sociale medier har gjort det nemmere for de unge at mobbe hinanden. Det er forfærdeligt gratis, fordi du ikke ser den, du mobber. Du hører bare om det. Mange gør det i en barnagtig ubetænksomhed”, forklarer Anne Lindhardt.

Grænserne er mere flydende i den digitale verden. Den umiddelbare respons, man ville få fra et menneske, får man ikke fra en skærm, og derfor er sanseapparatet sat ud af spil.

Manglen på den umiddelbare respons gør, at den digitale mobning kan være af grovere karakter, end den nogensinde ville kunne blive i den fysiske verden, siger professor i psykologi ved Aalborg Universitet Kristine Jensen de López:
 
”Almen menneskelig feedback er ikke til stede, og derfor kan personer komme længere ud, og de kan slippe afsted med grovere mobning, måske endda mere end de har lyst til,” siger hun.

Samtidig bliver billederne og teksterne stående, i modsætning til i skolegården, hvor ordene forsvinder, umiddelbart efter de er blevet sagt. Og de unge er ikke altid klar over, hvor vidtrækkende konsekvenser, digital mobning kan medføre:

”Jeg ved ikke, om de tænker sig mindre om end tidligere, men konsekvenserne er mere alvorlige, når det drejer sig om internettet,” siger Kristine Jensen de López.
 
Kristine Jensen de López påpeger, at det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn til at respektere andre – også inden de går på de sociale medier. Hun mener ikke, at de unge har overblik over kompleksiteten i den digitale kommunikation. Derfor er det vigtigt at tale sammen:
 
”Det er vigtigt at skabe åbenhed og at snakke om, hvad man laver på nettet, og hvad man bruger det til. Sådan at de kommer til de voksne, hvis de kommer ud i en situation”, forklarer hun.
 
Rådet fra forskerne er, at forældre lærer deres børn, at internettet er en del af virkeligheden. Og at der derfor er de samme regler i den digitale verden som i den fysiske verden.