Flere afviste asylansøgere skal rejse hjem frivilligt.
Det har været et erklæret mål for skiftende flertal og regeringer i de seneste mange år.
Men på trods af talrige stramninger og tiltag har antallet af afviste asylansøgere, der bor på et af landets udrejsecentre, ligget stabilt på omkring 1000 siden 2016, selvom antallet af asylansøgere er styrtdykket i samme periode. Det viser tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen, som organisationen Refugees Welcome har samlet i en ny rapport.
I 2020 var der 1072 udsendelsesparate afviste asylansøgere i Danmark. Heraf betegner myndighederne 566 som ”fastlåste”. Det betyder, at det som udgangspunkt ikke er muligt at tvangsudsende dem til deres hjemland, fordi landet ikke ønsker at samarbejde herom.
346 af de afviste asylansøgere i Danmark har boet på et center i mere end 10 år. Det er især irakere og iranere, der fylder i gruppen. Det viser tal fra Hjemrejsestyrelsen i et udvalgssvar til Folketinget.
”Udrejsecentre beror på en antagelse om, at hvis folk ikke vil rejse hjem frivilligt, så kan man lægge pres på dem ved at skabe nogle dårlige rammer for dem. I min forskning ser jeg ingen tegn på, at det er en særlig effektiv metode,” siger Katrine Syppli Kohl, der er forsker og ph.d. ved VIVE, hvor hun forsker i asylsystemet.
Hun fortæller, at al forskning på området peger på, at det er ”meget belastende at sidde på et udrejsecenter.”
”Langt de fleste er meget modløse, og nogle er decideret psykisk syge.”
Hvorfor rejser de så ikke hjem, som politikerne ønsker?
”Mange har svært ved at købe det moralske argument om, at de bør rejse hjem, fordi de ikke køber den grundlæggende præmis om, at de ikke har noget at frygte derhjemme.”
Michala Bendixen er formand for organisationen Refuges Welcome, der kæmper for at ”forbedre flygtninges retsstilling.”
Hun henviser til, at de fleste af dem, der vender hjem – enten frivilligt eller med tvang – gør det, inden der er gået to år.
”Men vi kan se, at der er en lille, stabil gruppe, der sidder fast i systemet, som ikke kan sendes ud. Man har oprettet udrejsecentrene for at lægge pres på netop dem, men vi må konstatere, at det ikke virker.”
Hun mener ikke, at ”man kan lade folk sidde i et udrejsecenter i al evighed.”
”Hvis vi ikke får løst problemet inden for de første fem år, så skal vi sørge for, at man bliver lovliggjort.”
Men så laver vi vel en struktur, der giver flere mod på at søge asyl i Danmark?
”Samtlige flygtninge, jeg har talt med, siger, at de ikke vidste noget om Danmarks regler, inden de tog afsted. Det er en fuldstændig fremmed tanke for dem. Der er intet belæg for, at ens politik over for afviste asylansøgere har indflydelse på, hvor mange nyankomne, der kommer.”
Diskussionen om udrejsecentre er blusset op, efter at regeringen i maj fremlagde planerne om at oprette et nyt udrejsecenter på Langeland i stedet for det nuværende Kærshovedgård ved Ikast. Men den idé blev droppet efter massive protester fra både langelænderne og et flertal på Christiansborg.
Det vakte også debat, da det i marts kom frem, at myndighederne i Danmark som det hidtil eneste land i EU vil inddrage opholdstilladelserne fra den gruppe af syriske flygtninge, der kommer fra området omkring hovedstaden Damaskus, hvor diktatoren Bashar-Al Assad har sin primære magtbase i det borgerkrigshærgede land.
Ifølge tal, som Berlingske har fået fra Udlændingestyrelsen, kan 500 syriske flygtninge i Danmark risikere at miste deres opholdstilladelse i løbet af 2021 og dermed havne på et udrejsecenter eller et hjemrejsecenter, indtil de frivilligt vælger at tage turen hjem til Syrien. Danmark har nemlig ikke en hjemsendelsesaftale med det syriske regime.
Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund betegner det nuværende system med udrejsecentre som ”ordentligt”.
”Man skal ikke belønnes for at ignorere de danske myndigheders anvisninger. Det vil i praksis være det, der skete, hvis vi sagde ’ok, nu har I modsat jer Flygtningenævnet og myndighedernes afgørelser i tilpas mange år, men I får alligevel lov til at gøre, som det passer jer.’ Det ville være urimeligt over for dem, der respekterer de afgørelser, der træffes.”
Er det socialt og økonomisk ansvarligt, hvis vi lader 500 syriske flygtninge bo på et udrejsecenter eller et hjemrejsecenter, indtil de rejser hjem til et land, hvor der er borgerkrig?
”Problemet opstår, hvis folk ikke følger vores lovgivning og de afgørelser, Flygtningenævnet kommer frem til.”
Han henviser til, at Folketinget for nyligt stemte ja til en ny hjemrejselov, der netop er trådt i kraft. Et af hovedelementerne er, at asylansøgere, der får afslag på asyl i første instans, tilbydes en kontant bonus på 20.000 kroner for at frafalde deres ankesag og i stedet rejse hjem.
”Vi gør meget for at hjælpe de her mennesker tilbage,” siger Rasmus Stoklund.