Eksperter: En sangkanon vil styrke fællessangen i skolerne

En ny sangkanon har været tænkt som et national- konservativt politisk projekt og har mødt megen modstand af dén grund. Men idéen er faktisk udmærket som et praktisk, musikpædagogisk redskab, mener flere eksperter – især i disse år, hvor fællessang fylder mindre og mindre ude på skolerne

Det er ikke længere soleklart, hvilke sange, alle kan være med på i folkeskolen og det er et problem, mener lektor i musikundervisning. - Arkivfoto 2007: Henning Bagger/ Ritzau/Scanpix
Det er ikke længere soleklart, hvilke sange, alle kan være med på i folkeskolen og det er et problem, mener lektor i musikundervisning. - Arkivfoto 2007: Henning Bagger/ Ritzau/Scanpix.

De seneste 10-15 år er der sket noget i folkeskolen, har Signe Adrian, lektor i musikundervisning ved Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse, bemærket.

”Den der fælles fornemmelse af, at dén her sang, den kan alle være med på, den har man ikke så tit længere,” siger hun.

Hvad skal man eksempelvis synge, når en ny årgang elever begynder i skole? Hvad skal der synges til dimission? Eller til skoleafslutningen op mod ferien? Skal der overhovedet synges? Det er ikke længere soleklart, oplever Signe Adrian. Samtidig sker det også oftere og oftere, at der på skolerne mangler en mand eller kvinde ved klaveret til at akkompagnere fællessang, fordi der er mangel på uddannede musiklærere.

”Jeg er selv meget glad for fællessang og savner den fælles reference, der ligger i relativt nemt at kunne finde nogle sange, alle kender og kan være med på. For hvis man lægger an til at synge en sang, og alle ikke kender den, så er der automatisk nogen, der er udenfor. Det, at man uden problemer kan sige: ’Dén her sang, dén kan I godt huske!’, tror jeg godt, en sangkanon kunne bidrage til,” siger hun.

Balladen med en sangkanon – en liste over danske sange så værdifulde, at alle bør kende dem – er bare, hvem der så skal bestemme hvilke sange, siger hun.

”Der er så mange at vælge mellem, så mange forskellige dagsordener bag valgene, og det gør det svært. Folkeskolens musiklærerforening efterlyste for en del år siden en sangkanon og lavede et bud, så jeg ved, at der i de cirkler har været interesse for en kanon,” siger hun.

Også Ulla Weinreich, formand for Modersmål-Selskabet, ser en pædagogisk idé i en sangkanon. Hun påpeger, at der allerede er udvalgt 12 højskolesange til den nuværende kulturkanon i 2005-2006, men at listen måske trænger til et eftersyn.

”En ny sangkanon er da bestemt noget, man kunne kigge på og diskutere. Det gode ved kanon-tankegangen er, at man sikrer, at skolebørnene kender de samme sange og at man som minimum har en kerne af sange, man er fælles om: Her er de 10 sange, man skal kunne, populære og sangbare. Det at bestemme sig for, at der er sange, som bør synges, er også noget, der holder sangskatten levende. For selvfølgelig ikke dermed sagt, at der ikke er andre sange derude, tværtimod,” siger Ulla Weinreich.

Hun foreslår, at man jævnligt reviderer sangkanonen:

”Jeg synes godt, man eksempelvis med 10 års mellemrum kunne tage det op og lave en afstemning. Det skal være en flydende tradition,” mener hun.

En meningsmåling, som analysefirmaet Yougov har lavet for Kristeligt Dagblad, viser, at opbakningen til en sangkanon også findes i befolkningen, hvor 32 procent erklærer sig dog enten helt eller delvist enige i udsagnet: ”Der er brug for en ’kanon-liste’ med sange fra den danske sangskat, som alle danskere bør kende”. Der er omtrent lige så mange, der er imod eller indifferente over for spørgsmålet.

Tanken om en dansk sangkanon har flere gange været genstand for ophedede politiske diskussioner. Især politikere på venstrefløjen har været skeptiske over for en sådan ”afgrænsning”, og en sangkanon er af mange blevet set som et politisk ladet projekt, båret frem af højrefløjen.

Det er da også Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, der senest bragte spørgsmålet op i Folketinget, da han i marts i protest mod den nye udgave af Højskolesangbogen stillede forslag om, at der ved siden af højskolernes bud på en samling sange skulle laves en officiel dansk sangkanonliste over 100 udvalgte sange fra den danske sangskat, der er værd at bevare kendskabet til. Han fik umiddelbart opbakning fra både Konservative og Venstre, mens kulturminister Joy Mogensen (S) var afvisende over for en statsligt finansieret kanonliste som modsvar til Højskolesangbogen.

Sven-Erik Holgersen, lektor emeritus i musikpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener ikke, der er behov for en sangkanon.

”Vi har en lang og stolt tradition for sangbøger i Danmark. Og man kan med god ret spørge; hvad skal en kanon gøre for os, som en sangbog ikke kan gøre? Som politisk sag er det en dødssejler. Man kan ikke udbrede en sangtradition ved at lovgive, men man kan understøtte en praksis, der er i skolen, hvor vi bruger sang,” siger han.

Vil man løse problemet med, at der synges mindre i folkeskolen, og i børnehaverne for den sags skyld, skal der tages fat et andet sted, mener Sven-Erik Holgersen.

”Problemet er, at vi mangler kvalificerede lærere og pædagoger, som kan videreføre den folkelige sangtradition, fordi mange ikke kan synge og spille efter sangbøger. Det hjælper ikke noget at lovgive om en sangkanon, hvis ikke man understøtter en bred sangpraksis gennem lærer- og pædagoguddannelsen. Og det skal prioriteres politisk,” siger han.

Lektor på musiklæreruddannelsen Signe Adrian understreger, at en god, bred sangbog måske kunne virke lige så godt som en sangkanon. Og at skulle man lave en sangkanon, skulle den bestå af et bredt udvalg af sange.

”Det er ikke så vigtigt, hvordan det sker, men det er vigtigt, at vi styrker sangen i skolerne. Jeg bruger det faktisk tit som en øvelse med de studerende, at de skal sammensætte en sangkanon selv, og det er forbavsende svært for dem at pege på sange, der har stor fælles betydning, og som alle kender,” siger hun.

I sidste uge mødtes det ekspertpanel, som Kristeligt Dagblad har udpeget til at udvælge 100 danske sangtitler, som læserne kan stemme om med blik på at udvælge de 10 bedste danske sange.

De 100 sangtitler blev offentliggjort i lørdags.

Sangene, panelet valgte, kan høres her.

Afgiv din stemme om Danmarks 10 bedste sange ved at klikke her.