Eksperter: Hul i hovedet at teste asylsøger i antikkens filosoffer

Afvisningen af en asylansøger har fået flere end 120 ledende britiske filosoffer til at skrive under på, at de ikke mener, at viden om Platon og Aristoteles er en pålidelig test for, hvorvidt man er humanist. Herhjemme vækker metoden også undren

Eksperter: Hul i hovedet at teste asylsøger i antikkens filosoffer
Foto: Søren Staal.

Skal man kunne sin Platon og Aristoteles for at kunne kalde sig humanist? Det mener de britiske myndigheder, som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går, tilsyneladende.

Sagen er kommet frem efter, at den pakistanske asylansøger Hamza bin Walayat har fået afvist sin asylansøgning i Storbritannien, fordi han på trods af at være erklæret humanist ikke kendte antikkens filosoffer godt nok.

Hos Humanistisk Samfund er man lamslået over historien, som forperson Lone Ree Milkær betegner som værende ”helt hul i hovedet”.

Hun mener ikke, at der findes en humanistisk kanon, hvor man kan skrive under på, at man tror på det og det. I stedet mener hun og Humanistisk Samfund, at humanisme handler om at tilslutte sig et bestemt værdigrundlag, for eksempel sekularitet, respekt for det enkelte menneske og for fællesskabet.

”Der er ikke nogen, der kan tage patent på humanisme. Det handler ikke om at have læst filosofi på universitetet, men er derimod en tilgang til verden. Derfor giver det ingen mening, at man vil teste folks viden om Aristoteles for at finde ud af, om de er humanister,” siger Lone Ree Milkær.

Heller ikke Aksel Haaning, lektor i filosofi, idéhistorie og religion ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab på RUC, forstår, hvordan man kan teste, om en person er humanist.

”Det forekommer mig helt vanvittigt, at man tror, at man kan teste sådan noget. Hvem skal afgøre det, og hvem er eksaminator til den eksamen? Dem der vil det, de har da vist glemt humanismen i renæssancen, forekommer det mig,” siger han.

Efter man i middelalderen havde haft et fokus på det himmelske og de store teologiske spørgsmål, opstod humanismen i renæssancen som en modreaktion herpå. I renæssancens humanisme var fokus på denne verden og de underliggende tanker, at alle mennesker var født lige og havde ret til individuel frihed. På nogle måder var det en genopdagelse af tidligere tiders filosofiske tanker. Aksel Haaning kan da også godt forstå, hvorfor nogen vil mene, at antikkens filosoffer er humanister.

”Isoleret set giver det mening at betegne de antikke filosoffer som humanister. Hvis du tager Sokrates’ forsvarstale, det forsvar, han kommer med i forhold til individets rettigheder og krav, synes jeg godt, man kan kalde ham humanist,” siger han.

Både Lone Ree Milkær og Aksel Haaning sammenstiller det med, at man skulle teste kristne eller muslimer på deres viden om de religiøse tekster og tanker. En praksis, der som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad allerede bruges i Danmark, hvor konverterede kristne er blevet testet på deres viden om kristendommen i forbindelse med deres asylansøgning.