I næste uge åbner folkekirken og øvrige trossamfund, men omfanget af risikoen ved denne åbning kunne Statens Serum Institut ikke beskrive præcist i onsdags. Det var dagen før, genåbningen blev annonceret. I et notat fra instituttet blev det beskrevet, hvordan genåbningen af folkekirken og øvrige trossamfund kunne øge risikoen for smittespredning af coronavirus, selvom denne risiko dog kunne afhjælpes ved at sikre fysisk afstand og særligt fokusere på risikoen forbundet med fællessang. Men selve omfanget af risikoen ved sammenkomster i trossamfund var i modsætning til mange andre risici i samfundet umulig at sætte tal på ifølge instituttet:
”Samlet kan siges, at åbning af folkekirken og øvrige trossamfund rummer en række direkte risikofaktorer for øget smittespredning af covid-19. Denne øgede risiko er ikke mulig at kvantificere,” lyder det i rapporten.
Den vurdering undrer Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi.
”Vi ved udmærket, hvor mange mennesker der kommer til kirkelige arrangementer, hvor de gør det, og også hvem der kommer. Der kommer i gennemsnit 40 personer, og hvis det er for mange i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, kan man jo regulere det. Det er intet problem. Derudover er det også meget sjældent med store forsamlinger i kirken, det er kun til jul, at det er et stort problem. Det vil sige, at der ikke vil være nogle store forsamlinger indendørs det næste halve år,” siger Hans Raun Iversen.
Heller ikke Astrid Krabbe Trolle, der er religionssociolog og projektmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, forstår, hvorfor det skulle være umuligt at sætte tal på smitterisikoen ved en genåbning af kirkerne.
”Det lyder lidt underligt, at man ikke kan ’kvantificere’ det. I hvert fald kan jeg sige fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, at vi religionssociologer kvantificerer rimelig meget inden for kirken. Så det kan man godt,” siger Astrid Krabbe Trolle.
Hun undrer sig især over argumentet, fordi flere kirker netop – måske i modsætning til caféer, restauranter og storcentre – registrerer en del. Selvom det varierer fra stift til stift, hvad der bliver talt op, så findes der en del tal over kirkegang og især kirkelige handlinger, fortæller Astrid Krabbe Trolle.
Hun pointerer dog, at det er svært at vide, hvor mange der vil dukke op i det øjeblik, kirkerne genåbner.
”I den første periode kunne der måske være flere, der tager af sted end normalt, fordi folk har savnet at være i kirke,” siger Astrid Krabbe Trolle.
Også fra et sundhedsfagligt synspunkt vækker Statens Serum Instituts vurdering forundring hos Thorkild I.A. Sørensen, der er professor ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
”Det er svært at forstå, at Statens Serum Institut kan måle og kvantificere risikoen på andre områder, men ikke kan det i forhold til kirker og trossamfund. Det vil undre mig, hvis der er mere viden om, hvor mange der kommer på caféer og restauranter, end hvor mange der kommer i kirkerne,” siger Thorkild I.A. Sørensen.
Statens Serum Institut har afvist at kommentere kritikken på grund af manglende ressourcer. Det ligger fast, at folkekirken og andre trossamfund kan åbne dørene den 18. maj, men ved Kristeligt Dagblads deadline i går var retningslinjerne for genåbningen af folkekirken og andre trossamfund ikke meldt ud.