På sin første dag som formand for Venstre sagde Jakob Ellemann-Jensen, at revolutioner er noget, man laver i Enhedslisten. Ikke i Venstre.
Ikke desto mindre viste han på formiddagens ekstraordinære landsmøde i Kongrescenter Herning, hvor han og Inger Støjberg blev valgt som henholdsvis formand og næstformand, at hans parti står foran en omkalfatring – både politisk og organisatorisk.
”En afslutning, også de hårde, kan være en mulighed for en ny begyndelse. Jeg har altid lært, at man skal gribe muligheden, når den er der. Det gælder også for Venstre,” sagde Jakob Ellemann-Jensen fra talerstolen og fremlagde fem nye pejlemærker for den kurs, han som formand vil udstikke for Danmarks største borgerlige parti.
Der var klassiske blå paroler iblandt: Venstre skal være et økonomisk ansvarligt parti, og pengene skal tjenes, før de kan bruges. Den stramme udlændingepolitik skal videreføres.
Men det var også første gang, Jakob Ellemann-Jensen for alvor pegede på, hvordan skabet skal rykkes med ham som hærchef.
Partiet skal være grønnere, mere optimistisk og fremadskuende, og langt bedre til at læse tendenser i vælgerhavet, før det er for sent.
”Vi opdagede klimakrisen for sent. Og vi opdagede, at alt for mange børn og unge mistrives alt for sent. Derfor har det alt for ofte været overladt til de røde partier at komme med svar på de nye udfordringer,” sagde han og talte med en patos, der havde noget amerikansk Barack Obama a la 2008 over sig:
”Vi skal have en bred og glad borgerlighed, der ikke bliver vrissen eller vrængende. Vi skal stå fast, huske hvad vi kommer fra, og hvad vi tror på, og vi kan gøre det, uden at undertonen er, at du er en idiot, hvis du synes noget andet. Vi skal være et parti, der tror på, at den sidste gode idé ikke er tænkt endnu, som ikke vågner i frygt for, hvad dagen bringer, og som ikke siger nej til det, der er nyt, bare fordi.”
Som betaling for det et grønnere, gladere og mere lyttende Venstre, krævede Jakob Ellemann-Jensen ubetinget loyalitet fra alle organer i partiet.
”Jeg er dødtræt af fløjkrig, fløjkrigere og den kultur, der følger med. Både i folketingsgruppen, men også lokalt, hvor der har været foreninger på den ene side og på den anden side,” sagde han og søgte opbakning til at slå hårdt ned på ethvert oprør.
”Jeg vil opfatte mit valg som et klart mandat til at skabe ro. Og – hvis det kommer dertil – gøre, hvad der skal til for at undgå en genopførelse af den fløjkrig, der har martret Venstre.”
Han aflyste derudover ambitionerne om en SV-regering, som forgængeren Lars Løkke Rasmussen lancerede midt under forårets folketingsvalgkamp. Og så slog han fast, at der fremover kun er én løjtnant i partiet.
”Formandskabets tid i Venstre er forbi,” erklærede han, inden han få minutter senere formelt blev valgt uden modkandidater.
Den nye ansvarsfordeling devaluerer betydningen af næstformandsposten en smule. Her blev de over 800 delegerede i salen i Herning præsenteret for to forskellige politiske versioner i et kampvalg mellem Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg. Trane talte om internationalt udsyn, Grundtvig og ånd. Støjberg betonede det nationale, og at Venstre både skal kunne rumme dem, der spiser sushi og flæskesteg. Selv hører hun til de sidstnævnte, sagde hun.
Inger Støjberg blev valgt med 577 stemmer mod Ellen Tranes 207. Et markant flertal på tæt på tre fjerdedele af stemmerne blandt de delegerede.
Den nye næstformand gjorde det klart, at hun og formanden ikke altid vil være enige, men at Ellemann kan regne med hendes loyalitet.
”Jeg vil, Jakob, om ikke fysisk, så mentalt bære dig ind i det Statsministerie.”
Både Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen har på forhånd lovet, at de vil arbejde for at involvere Venstres bagland mere fremover. Hvad det helt præcis indebærer, ved ingen. Men arbejdet begynder allerede på mandag, lovede Inger Støjberg.
Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem og københavnsk stemmesluger for Venstre, mener, at Jakob Ellemann-Jensen udlagde en ”optimistisk” vision for partiet.
”Der var en tro på, at i morgen bliver bedre end i går. En afstandtagen til frygt for i stedet at give folk håb. Det er den måde, jeg tænker på, og den måde, liberale altid har tænkt på. Vi vil ikke forandre for at bevare ― vi vil forandre for at forbedre. Den stemning smitter forhåbentlig af på vælgerne,” siger Jan E. Jørgensen.
Han er kendt for offentligt at ytre sin mening i de fløjkrige, der med Jakob Ellemann-Jensens ord har ”martret” Venstre. Blandt andet i bogen ”En ægte liberal”, der udkom sidste år.
Er det slut med at tage den slags diskussioner offentligt?
”Jeg kommer ikke til at lade være med at debattere, men det skal selvfølgelig handle om politik og ikke personer. Hvis nogen melder noget ud, der er helt væk fra skiven, må der godt komme en korrektion. Jeg håber så bare, at den korrektion kommer fra løjtnanten himself, så vi ikke får mudder om den politiske linje.”
Karsten Lauritzen, folketingsmedlem og tidligere skatteminister, er enig i, at Venstre har brug for en ny begyndelse.
”Man har en kultur i et parti. Jakob (Ellemann-Jensen, red.) ønsker at ændre den kultur, og det bakker jeg varmt og helt op om.”
”Vi skal være bedre til at lytte til hinanden, baglandet og vælgerne. For så opdager man hurtigere, når vælgerne og baglandet flytter sig,” siger Karsten Lauritzen.
Jakob Ellemann-Jensen kræver udpræget loyalitet om ham og den politiske linje, men vil også give mere plads til baglandet. Giver de to ting mening samtidigt?
”Vi skal have en formand med stor indflydelse, der samtidig lytter til folketingsgruppen, baglandet, medlemmerne og vælgerne. De ting kan sagtens forenes, og det er det, Jakob lægger op til.”
På mandag begynder hverdagen for alvor for den nye Venstre-formand. Partiet skal have ny gruppeformand, politisk ordfører og gruppenæstformand. Til november stimler Venstre igen sammen i Herning til et landsmøde, hvor genopbygningen af partiet vil være i fuld gang.
Som Jakob Ellemann-Jensen afsluttende sagde i sin tale:
”Det bliver svært. Der er ingen garantier. Men jeg lover at gøre mit bedste.”