Poul Geil er kirkebogsførende sognepræst i Alderslyst Kirke ved Silkeborg, og så skrev han sammen med billedkunstneren Anne Marie Johansen i 2012 ”Spiller engle fodbold”, der er en samtalebog om engle.
”Ordet engel betyder sendebud, og jeg tænker, at der findes to slags engle. Den ene er helt almindelige mennesker som du og jeg, der på en eller anden måde sender bud fra Gud. Og den anden er en slags åndelige væsener,” siger Poul Geil.
Engle som åndelige væsener hører man om mange steder i Bibelen. Ja, ved næsten alle de vigtigste begivenheder i Det Nye Testamente er der en eller flere engle med.
Poul Geil nævner, at det for eksempel er en engel, som fortæller Maria, at hun skal blive med barn. Det er en engel, som fortæller hyrderne om barnet i krybben. Det er en hel masse engle, som synger for hyrderne julenat.
Og mange år senere er det en engel, der fortæller kvinderne, at Jesus er opstået fra de døde. I fortællingen om påskemorgen hører vi også, at englens udseende er som lynild og med klæder, der er hvide som sne.
”Men i Det Gamle Testamente er der så beretninger med engle, som ser helt anderledes ud. Der er keruberne med flammesværd ved Edens Have. Esajas skriver om serafer, og Ezekiel fortæller i kapitel 1 i sin bog om nogle ret drabelige, levende væsener, og jeg tænker, at det alt sammen er engle,” mener Poul Geil.
Men som helt almindelige mennesker kan vi altså også være engle, når vi siger eller gør noget, som Gud på en eller anden måde hjælper os til, og som er en hjælp for et andet menneske til at tro, håbe og elske. Så vi kan altså som troende bruge englene til en masse. Mange tror også på skytsengle.
”Det er en gammel tanke, at vi har skytsengle. Vi hører om dem i salmen ’Nu lukker sig mit øje’ med ordene om engle, som vi beder om at bevare os, og som har ledet vores fod i dag. Og Jesus fortæller også om dem, når han i Matthæusevangeliet siger, at vi alle har en engel, som ser både os og vores far i himlen. I Lukasevangeliets fortælling om Skærtorsdags aften i Getsemane Have, er der en engel, som styrker Jesus, så måske havde han også selv en skytsengel,” siger Poul Geil og fortsætter:
”Jeg tænker, at der er en tryghed i tanken om, at der er engle, som passer på os, og at det gælder hele året. Ved juletid kan de engle, som vi laver og hænger op, være med til at minde os om, at julen ikke kun handler om de gaver, som vi kan købe og give til hinanden. Men at julen derimod er den gave, som Gud giver til os, og som vi kan give til hinanden ved sammen at glædes over, at Gud kom til verden som et lille barn.”
Poul Geil vil også gerne være med til at rehabilitere engle som andet og mere end noget, der bare er naive fortællinger for børn, eller som kun er pyntegenstande, på samme måde som nisser.
”Derfor har jeg sammen med billedkunstneren Anne Marie Johansen skrevet en samtalebog om engle. Det er samtidig en samtalebog om at miste. For den begynder med en drøm, som drengen Martin har, hvor han er sammen med sin afdøde farfar, der spiller fodbold i himlen. Hans farfar var ikke en engel i drømmen, men pludselig var der nogle engle, som spillede med,” siger han.
Poul Geil holder også af og til foredrag om engle, hvor han fortæller, og hvor der i løbet af foredraget synges fra højskolesangbogen eller salmebogen om nogle af de engle, som er med dér.
”Selv har jeg ikke haft en oplevelse med engle. I hvert fald ikke med nogen, som jeg har set. Men jeg har oplevet situationer, hvor jeg tænker, at Gud har hjulpet mig, og måske har der i de situationer været en engel med i det. Jeg kender også en kvinde, som mener, at hun har set en af de engle, som er almindelige mennesker, der går bud fra Gud. Hun maler og sælger små engle, og jeg har selv nogle af dem. Dengang jeg var præst i Vesthimmerland, besøgte jeg hende også hvert år sammen med mine konfirmander. Det var altid en stor oplevelse.”