Prøv avisen

Enhedslisten lover uro på udlændingepolitikkens bagsmæk

”Vi har en kæmpe opgave, for flertallet for den såkaldt stramme udlændingepolitik er kæmpestort, og vores opgave er at finde sprækker, hvor vi kan banke en kile ind og så banke et kæmpestort hul bagefter," lød det fra Pernille Skipper på Enhedslistens årsmøde i København Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

”Den tossede udlændingepolitik” skal udfordres, men partileder Pernille Skipper vil dog ikke sætte røde linjer op, som når det gælder velfærdspolitikken

”Kold og dum” kaldte Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper den såkaldt stramme udlændingepolitik. På partiets årsmøde i København lørdag lovede hun i sin tale til de delegerede at bruge de næste fire år til at slås for frihedsrettigheder, ytringsfrihed og medborgerskab, uanset menneskers hudfarve og religion.

Det er i år 25 år siden, Enhedslisten første gang kom i Folketinget som et selvstændigt parti, fusioneret af tre tidligere partier på den yderste venstrefløj. Det blev i bedste DF-stil fejret med store flødeskumskager med påmalet partibogstav foruden vegetarisk frokost, der nok havde været knapt så stor en succes på et årsmøde i Dansk Folkeparti.

Kristeligt Dagblad spurgte efterfølgende i et interview Pernille Skipper, hvordan Enhedslisten i praksis vil slås for frihedsrettigheder, ytringsfrihed og medborgerskab, uanset hudfarve og religion.

”Det gør vi jo hver dag i den offentlige debat eksempelvis,” siger partilederen.

”Den måde, man har talt om flygtninge, mennesker af anden etnisk herkomst og muslimer på i Folketinget de sidste ti år, kan have været med til at skabe større kløfter uden for Folketinget.”

”Vi siger fra over for det og minder om, at kriminaliteten i udsatte bolig områder har været faldende, og at unge piger med anden etnisk baggrund stormer frem i uddannelsessystemet. Det er med til at skabe et større rum for medborgerskab.”

”Mere praktisk har vi en kæmpe opgave, for flertallet for den såkaldt stramme udlændingepolitik er kæmpestort, og vores opgave er at finde sprækker, hvor vi kan banke en kile ind og så banke et kæmpestort hul bagefter. Det kan vi gøre i den tossede udlændingepolitik eller den udlændingepolitik, som ikke rammer de rigtige, som Mette Frederiksen talte om i sin åbningstale i Folketinget i tirsdags.”

Hvad er den tossede udlændingepolitik?

”Det er den udlændingepolitik, der ikke giver mening. Det er den, der ikke handler om, hvor mange der kommer til Danmark, men som kan skade vores integration. Mette Frederiksen nævnte selv børnene på Sjælsmark, som vi allerede i forståelsespapiret fik lovning på, skulle ud af Sjælsmark. Der er en kile.”

”Reglerne for permanent opholdstilladelse for flygtninge ser jeg som et incitament til ikke at uddanne sig. Konkret har jeg mødt eksempler på en energiingeniør og en farmaceut, som dropper ud og får et ufaglært arbejde, fordi det er måden at sikre, at man ikke bliver sendt tilbage til et krigshærget Syrien.”

”På det område, synes jeg, at vi åbenlyst har at gøre med skør udlændingepolitik. Det er kontraproduktivt for integrationen. Der vil vi forsøge at banke en ændring igennem. Det er i hvert fald vigtigt for os at slå fast, at der ikke er ro om udlændingepolitikken. Forståelsespapirets afsnit om udlændingepolitikken er ikke et maksimumspapir, det er et minimumspapir.”

På andre områder har du sat røde linjer for, hvad Enhedslisten kan acceptere, men her lyder det, som om du siger, at hvis ikke I kan komme igennem med ændringer, er der ikke noget at gøre ved det?

”Præmissen i dansk politik er, at man skal have 90 mandater. Det gælder uanset, om det er udlændingepolitik, velfærdspolitik eller et hvilket som helst andet politisk område. Derfor ville det være at stikke mennesker blår i øjnene, hvis man prøver at bilde dem ind, at vi står i den samme situation, når det kommer til udlændingepolitikken, som når det gælder velfærden. Det er to forskellige positioner. Det er det ærlige, men det betyder ikke, at vi kommer til at gå hjem og sige, at det var ærgerligt, og så kan vi ikke gøre noget ved det. Der kommer til at være uro på bagsmækken i udlændingepolitikken.”

Socialdemokratiet vil udelukke donationer til trossamfund fra ekstremistiske organisationer og fra bestemte lande. Indskrænker det religionsfriheden, eller går det fint i spænd med Enhedslistens politik?

”Det kommer an på, hvordan forslaget udformes. For mig er det vanvittig vigtigt at bekæmpe ekstremisme, også religiøs ekstremisme, hos unge mennesker. Det tror jeg ikke, man gør ved at have den tilgang til muslimer, som især højrefløjen har med sine generaliseringer. Tværtimod tror jeg, at man kan skubbe mennesker i armene på ekstremister ved konstant at tale om muslimer som forkerte eller farlige. Men jeg synes heller ikke, det er godt, hvis diktaturer andre steder i verden kan få indflydelse på det danske samfund via donationer til trossamfund eller fodboldklubber eller noget andet.”

”Derfor er jeg slet ikke afvisende over for det forslag, men det skal gøres, så vi ikke overtræder menneskerettighederne, religionsfriheden og ytringsfriheden.”

Mange stramninger i udlændingeloven har ramt andre end dem, man ville ramme. For eksempel er grundtvigske, katolske og forskellige trossamfund og skoler blevet ramt, mens ikke mange muslimske institutioner har mærket noget. Er det fint med Enhedslisten, eller vil I gøre noget for at ændre på det?

”I et demokratisk samfund kan man ikke gøre forskel på trossamfund, og det skal man heller ikke. Hvis man forsøger at ramme muslimske friskoler, risikerer man at ramme andre. Det er jo sådan set i orden. Du får ikke Enhedslisten til at indgå kompromisser om trosfriheden for at gå specifikt mere efter muslimske friskoler end kristne. Tværtimod. Hvis man vil have sådan nogle regler, må man acceptere, at de blive ramt nogenlunde lige hårdt.”

Vil I det? Er det for eksempel i orden, at forkyndere fra udlandet skal igennem en masse bøvl for at komme her til landet?

”Noget af det kan vi være udmærket enige i. For eksempel om et ordentligt tilsyn med friskoler. Det kan vi godt. Men når man forsøger at lave reglerne, så de forsøger at ramme en religion frem for en anden, står vi selvfølgelig af. Vi står også af, når friskoler ikke kan få lov at være friskoler. Man må gerne være anderledes. De har sådan set bidraget til vores samfund efter klassisk grundtvigiansk tankegang og har bidraget til vores folkeskole.”

Så I vil ikke være med til at sænke koblingsprocenten for (tilskuddet til) friskoler, som regeringen foreslår?

”Nej, det vil vi ikke,” siger Pernille Skipper.