Prøv avisen

Nytår er en svær højtid for ensomme unge

Nytårsaften er ikke nødvendigvis en glædelig begivenhed, hvis man ikke har nogen at fejre det sammen med. Foto: Jakob Dall

Ensomme unge kan opleve en styrket følelse af isolation, hvis de springer ind i det nye år alene. Det vil værestedet Plexus gøre op med og inviterer derfor til nytår over hele landet

Nytårsaften er noget særligt. Det er dronningens nytårstale, bobler i glasset og ikke mindst gode venner at fejre det med.

Men sådan er det ikke for alle. For hvad nu, hvis telefonen ikke ringer med et tilbud om nytårsfejring? Hvad nu, hvis man skal være alene? Den situation er desværre virkelighed for unge mennesker landet over, som kan sidde tilbage med en følelse af ensomhed, når det nye år begynder.

Plexus inviterer til nytårsfest

Den situation vil værestedet Plexus gerne forsøge at undgå. Plexus hører under Ungdommens Røde Kors, og her driver frivillige tre væresteder landet over for ensomme unge i alderen 20-35 år.

Og i år inviterer alle tre væresteder i Odense, Aarhus og København til nytårsfest med hele molevitten. Mille Høj Vittrup, der er medlem af den nationale styregruppe i Plexus, fortæller, at fejringen sker på opfordring af de brugere, som kommer i Plexus:

"Vores brugere fortæller os, at det kan være svært ved både dagligdag og festligheder, hvor det forventes, at man skal have et netværk at trække på. De fleste har familie, som de fejrer jul sammen med, men nytår er for mange unge lig med at være sammen med vennerne. Og så kan man altså få rigtig ondt i maven, hvis der ikke er nogen venner at holde nytår med," siger hun.

Mange unge føler sig udstødt og alene

Med nytårsfejringen ønsker Plexus at sætte fokus på, at ingen unge mennesker skal savne positiv anerkendelse og en følelse af fællesskab. For virkeligheden er ifølge Mille Høj Vittrup, at der sidder unge rundt omkring i Danmark, som føler sig udstødt af samfundet. Det kan blandt andet skyldes, at man ikke har et arbejde eller ikke indgår i andre traditionelle fællesskaber.

Rasmus Jensen på 32 år er en af de unge, som skal til nytårsaften hos Plexus. Han glæder sig til at springe ind i det nye år akkompagneret af dejlig mad og gode venner på værestedet i Aarhus.

Det er dog ikke første gang, Rasmus kommer til et arrangement i Plexus. Faktisk kommer han der de fleste dage i ugen og ser det som en base, han trygt kan bruge i sit liv.

"Jeg nyder at komme i Plexus og synes, at der er en dejlig, broget forsamling af os, som kæmper, og så de frivillige. Det er et fedt møde, som ellers sjældent sker mellem så forskellige mennesker," siger han.

Der findes flere former for ensomhed

Ifølge Mathias Lasgaard, der er lektor ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og på CFK, Region Midtjylland, er der to slags ensomhed. Den ene er kortvarrig og knytter sig ofte til en situation som eksempelvis en flytning, dødsfald i familien og lignende. Det er en ensomhed, som de fleste oplever i løbet af deres liv, fortæller han og tilføjer:

"Den vedvarende ensomhed er langt mere alvorlig, og det er den, man skal sætte ind over for. Det er en ensomhed, der kan opstå som følge af et tab, et brud eller lignende, men som bliver en ond cirkel, man ikke kan bryde ud af igen."

Mathias Lasgaard peger endvidere på, at vedvarende ensomhed ofte går hånd i hånd med andre vanskeligheder. Det kan være depression, lavt selvværd eller social fobi. Og så kan ensomme unge være hæmmet af, at de tolker den sociale situation omkring sig på en måde, der bekræfter deres tanke om at være ensom.

"Det kan for eksempel ske, når man sidder alene hjemme nytårsaften og ser billeder på Facebook. Sådan nogle fotos kan blive glansbilleder af, hvor fedt og sjovt, de andre har det, mens man selv er trist og alene," siger han.

Fik lov til at droppe sfo'en

32-årige Rasmus Jensen har gennem sit liv kæmpet med ensomheden. Helt fra børnehaven var han ængstelig ved at være sammen med andre mennesker, og som seksårig fik han lov af sine forældre til at droppe sfo'en og i stedet være alene hjemme om eftermiddagen, efter at han en dag var stukket af fra sfo'en og havde ventet uden for sit hus i tre timer i sneen.

"Jeg har altid skubbet folk væk. Jeg følte, at det var drænende, og at jeg skulle præstere alt muligt. Jeg tror, det handlede om en eksistentiel ensomhed på den måde, at jeg simpelthen havde svært ved at connecte (skabe forbindelse, red.) med andre mennesker," fortæller Rasmus Jensen.

Han fik diagnoserne ADHD og skizotypisk sindslidelse og havde som ung voksen svært ved at komme i gang med en uddannelse. Derfor så Rasmus Jensen i mange år for sig, at hans fremtid ville blive at sidde i en stol og kigge ind i en væg. Det var en tanke, der var svær at bære.

Tilbud som Plexus ændrede Rasmus' sociale liv

Men i dag er han et helt andet sted i sit liv. Gennem forskellige tilbud i Aarhus, deriblandt Plexus, har han opdaget, at han ikke har lyst til at være alene, og at man godt kan være tryg i sociale fællesskaber.

"Jeg har fundet ud af, hvad det vil sige at være noget for et andet menneske," siger Rasmus Jensen. Han er nu i gang med en uddannelse og kommer i forskellige sociale tilbud i Aarhus. For som han siger:

"Jeg føler mig endelig klar til at blive en del af samfundet."

I Plexus mener Mille Høj Vittrup, at det i forbindelse med kampen mod ensomhed er vigtigt at have øje for, at vi som mennesker har forskellige udgangspunkter og forskellige måder at komme igennem livet på. Hun siger:

"Vi vil gerne åbne lidt op for de snævre grænser for, hvad det vil sige at være normal, og det kan man gøre ved at komme hinanden ved - også ved højtider. Derfor vil vi i Plexus gerne opfordre andre frivillige tilbud til at tage opgaven op, så vi kan sikre, at ingen skal sidde alene nytårsaften."

Rasmus Jensen har valgt at være anonym, og derfor er hans navn opdigtet. Redaktionen er hans navn bekendt.