Det er efterhånden gået op for de fleste, at et godt gammeldags håndtryk ikke er anbefalelsesværdigt, så længe den smitsomme coronavirus er i omløb. I går gik den amerikanske præsident, Donald Trump, så et skridt videre. Han udtalte nemlig, at han tror, håndtrykket vil være fortid efter coronakrisen. Om Donald Trump får ret, vil tiden vise. Indtil da har Kristeligt Dagblad spurgt en ekspert i takt og tone, hvordan hun vurderer, at vi kommer til at hilse på hinanden efter coronakrisen.
Gitte Hornshøj, forfatter, debattør og foredragsholder om takt og tone, hvad er din reaktion på Donald Trumps forudsigelse om håndtrykkets uddøen?
”Min første tanke er, at jeg ikke håber, han har ret! Men det er klart, at i en lang periode vil folk være virusforskrækkede og tænke sig om en ekstra gang, inden de giver hånd. Afhængigt af hvor længe coronakrisen kommer til at vare, vil vi nok opleve nogen distance i den første periode."
Hvad vil konsekvensen være, hvis håndtrykket går af mode?
”Håndtrykket er en gammel skik for at signalere ’jeg har ingen våben' og 'jeg vil dig gerne’. Det er en indgroet vane og en del af vores danske kultur. Derfor vil det være trist, hvis håndtrykket forsvinder. Når man giver hånd, viser man, at man vil et andet menneske, og det har en symbolsk værdi, at vi rører ved hinanden. Oprindeligt var håndtrykket også en måde at vise tillid på. Når vi giver håndtryk eller håndslag, viser vi, at vi stoler på hinanden. Og vi må for alt i verden ikke miste ømheden og tilliden til hinanden.”
Hvad skal der til for, at håndtrykket ikke forsvinder?
"Indtil videre virker det stadig forkert, at vi ikke kan hilse på hinanden, som vi plejer. Derfor undskylder mange af os, når vi møder nogen, som vi har lyst til at give hånd eller kramme. Skrækscenariet er, at vi kommer så vidt, at den lille undskyldning bliver afløst af ligegyldighed. Hvis vi skal have håndtrykket genindført, er det selvfølgelig også vigtigt, at vi fortsætter den løftede pegefinger over for hinanden og husker at vaske hænder.”
Under coronakrisen er der opstået nogle alternative hilseformer – for eksempel at banke sin fod eller albue sammen med en andens – tror du, nogle af disse hilseformer for alvor vil slå igennem?
”Ja, det tror jeg. Vi kommer til at se nye hilseformer og herunder også generationsforskelle. Mange unge er for eksempel begyndt at slå bagdele, hænder eller fødder sammen. Det kan godt være, at nogle af de former fortsætter efter coronakrisen. Under alle omstændigheder kan vi regne med, at den unge generation opfinder nogle kreative hilseformer. Jeg tror, mange ældre er begyndt at stikke hånden frem for at simulere et håndtryk eller folde hænderne foran sig. Vi må hver især finde en form, som vi kan leve med. Her kan vi også lade os inspirere af stumfilm og eksempelvis Charlie Chaplins kropssprog – i virkeligheden kan man sagtens vise, at man gerne vil rumme andre uden at røre ved dem. Så længe vi fortsætter med at udvise empati, bliver det spændende at se, hvilke hilseformer der slår igennem.”
Kunne du forestille dig en modreaktion, hvor folk får lyst til at kramme helt vildt meget, når vi igen må røre hinanden?
”Personligt har jeg da det problem, at jeg har et lille barnebarn på to år, som jeg savner så meget, at jeg er bange for, jeg kommer til at kvæle hende i kram, når jeg ser hende igen. Jeg kan forestille mig, at der kommer til at være forskel på, hvordan vi opfører os over for henholdsvis vores nære og fjerne relationer. Vi giver måske ikke længere hånd til hvem som helst, men så udviser vi til gengæld ekstra ømhed og omsorg, når vi hilser på vores forældre, børn eller partnere.”
Hvordan vurderer du, at vi vil hilse på hinanden efter coronakrisen?
”Jeg håber da suverænt, at håndtrykket vender tilbage. Men det kommer også an på, hvordan vi italesætter det. Når Donald Trump som en af verdens mægtigste mænd siger, at håndtrykket er på vej ud, kan det være, nogle lytter til ham og stopper med at give hånd. Man kunne også forestille sig, at andre toneangivende mennesker fik indflydelse. Hvis dronning Margrethe for eksempel i sin nytårstale opfordrede os til at bruge en alternativ hilseform, kunne det nok godt få en hel generation til at sige: ’Hvorfor ikke?’ Hvis ikke håndtrykket vender tilbage, så tror jeg, det bliver lufthåndtryk. Så længe vi finder en anden måde at vise ømhed, tillid, og at vi vil hinanden – så hilser jeg det velkommen!”