Prøv avisen

Licensfinansieret blotteri eller sund samtale? Børne-tv med nøgne mennesker deler vandene

”Jeg synes, det er vulgært og usmageligt, at voksne mænd står og viser deres lem for børn,” mener sognepræst Jesper Bacher om DR-programmet "Ultra smider tøjet". Foto: Theis Mortensen/DR

Med tv-udsendelsen ”Ultra smider tøjet” tager DR en modig og nødvendig samtale med børn om krop og seksualitet, mener konsulent hos Børns Vilkår. Sognepræst kalder det derimod for ”licensfinansieret blotteri”

Det er ikke hver dag, at dansk børnefjernsyn trækker overskrifter i internationale medier. Det er ikke desto mindre tilfældet med DR-udsendelsen ”Ultra smider tøjet”, som har nået spalterne i den amerikanske avis The New York Times.

Omtalen sker, efter at Peter Skaarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, har kritiseret udsendelsen, som han mener ”fordærver vores børn”.

I programmet sidder børn i folkeskolealderen foran nøgne mænd og kvinder, som de kan stille spørgsmål om alt fra kropsbehåring til penisstørrelse.

Formålet er blandt andet ”at sikre et mere alsidigt billede af den naturlige menneskekrop, end det børnene typisk møder på for eksempel sociale medier”, har Morten Skov Hansen, der er kanalredaktør for DR Ultra, tidligere forklaret.

Men er det problematisk, at børn bliver mødt af nøgne voksne kroppe, når de tænder for fjernsynet eller iPad'en?

Nej, mener Bente Boserup, seniorkonsulent hos Børns Vilkår:

”Børn er optaget af kroppen, fra de er helt små. Ikke på en seksuel måde, men af nysgerrighed. Det er naturligt for børn at ville stille spørgsmål om alt fra tissemænd og bryster til sex. Børn opdager for eksempel i en tidlig alder, at drenge har en tissemand, og det skaber undren. Som voksne skal vi være bedre til at turde svare på de spørgsmål og at tale med vores børn om krop og seksualitet generelt. Det er svært for mange forældre at åbne op for den samtale – det kan vi blandt andet høre på de henvendelser, vi får via Børnetelefonen – og derfor er et program som 'Ultra smider tøjet' et tiltrængt indspark, fordi DR med en kompetent børnefaglig redaktion tør at tage samtalen på en åben og nysgerrig måde, hvor der også er plads til at grine af det. Kroppen kan jo godt være lidt sjov.”

Hvad er det for henvendelser, I får hos Børnetelefonen?

”Børn og unge skammer sig ofte over deres kroppe, og det får vi mange henvendelser om. Vi får desuden opkald fra børn helt ned til syvårsalderen, der har set porno, og drenge på 11-12 år ringer ind med bekymringer om, hvorvidt de er afhængige af porno, fordi de ser det dagligt. Det skaber en masse tvivl hos børnene: Ser jeg rigtig ud? Er min tissemand lang nok? Er det virkelig sådan, sex foregår? Samtidig kan det være både pirrende og grænseoverskridende for børn at se porno, men hvis det er det eneste sted, de kan få stillet deres nysgerrighed, søger de ofte tilbage.”

Men er det ikke for tidligt, at så små børn bliver konfronteret med noget, der hører voksenlivet tiluanset om det er i form af porno eller børne-tv på DR Ultra?

”Jeg vil ikke gå ind og diskutere censur, for vi kommer aldrig til at kunne kontrollere alt det, der ligger rundtomkring på nettet. Men selvfølgelig skal børn ikke se hård porno. I sidste ende er det forældrenes ansvar, men det er alligevel godt, at der skabes et sundt alternativ, hvor børn kan få stillet deres nysgerrighed, og det synes jeg, DR Ultra er lykkedes godt med. Børns møde med nøgne, naturlige kroppe, som vi ser det i 'Ultra smider tøjet', har ikke noget med sex at gøre. De voksne, der påstår det, seksualiserer nøgenhed. I dag ser man små piger på stranden med bh på, og børn på tre år kan i de voksnes øjne være ’kærester’. Men små børn har ikke kærester, og børns nysgerrighed i forhold til kroppen har ikke noget med sex at gøre.”

Tror du ikke, et program som ”Ultra smider tøjet” kan være med til at skabe mere forvirring og flere spørgsmål hos de børn, der ser med?

”Men hvad så, hvis børnene stiller spørgsmål? Det er kun sundt. Så længe de voksne ikke er bange for at tage dialogen.”

Ja, mener Jesper Bacher, sognepræst og mediekommentator hos Kristeligt Dagblad:

”Jeg synes, det er vulgært og usmageligt, at voksne mænd står og viser deres lem for børn. Jeg ved ikke, hvad DR tænker på. Børn skal selvfølgelig have en sober og alderssvarende seksualundervisning, men denne penisparade ligner licensfinansieret blotteri.”

Peter Skaarup (DF) mener ligefrem, at det fordærver vores børn. Er du enig i den betragtning?

”Jeg tror på mange måder, at skaden allerede er sket. Fordærvet er i forvejen udbredt, og vi ser mange steder bagsiden af den seksuelle frigørelse, så jeg vil ikke lægge unødig vægt på det enkelte program. Da mine børn var på den alder, ville de i hvert fald aldrig få lov til at medvirke i eller se det program. De er børn, og de skal lære om kroppen på en ordentlig måde. Det program medvirker til en usmagelig seksualisering af børn.”

Er det ikke dig, der tillægger det noget seksuelt?

”Der står en håndfuld mænd med blottet lem under overskriften: 'Hvilken tissemand er den mest almindelige?'. Hvordan kan det spørgsmål være fuldstændigt aseksuelt? Mon ikke børnene har lært om bierne og blomsterne og ved, at den legemsdel bruges til andet end vandladning. Det er selvfølgelig ikke kun seksuelt, men det seksuelle spiller da en rolle. Det er jo ikke en anatomi-lektion på medicinstudiet. Mennesker er seksuelle væsener, og det er børn på deres stadie også.”

DR siger, at de gerne vilsikre et mere alsidigt billede af den naturlige menneskekrop, end det børnene typisk møder på for eksempel sociale medier. Er det ikke en god pointe, at der brug for et opgør med forskruede kropsidealer?

”Jo, det synes jeg er en udmærket dagsorden. Der er for meget fokus på uopnåelige kropsidealer, men løsningen kunne i stedet være at lave en modbevægelse, hvor man tager fokus væk fra kroppen og gør det klart, at det ikke udelukkende er kroppen, der definerer os. Mennesker er også ånd og hjerte. Vi er mere end vores kilo og vores former. Men det er, som om kødet er det eneste hellige nu om dage. Det ser vi også i omskæringsdebatten, hvor en tradition, der har kendetegnet jødisk kultur gennem flere tusinde år, må vige for et lille stykke forhud. Så jo, vi trænger til at få et mere afslappet forhold til kroppen. Vi skal ikke foragte kroppen, men den skal heller ikke være et afgudstempel.”

Men virkeligheden er, at børn i forvejen møder megen nøgenhed – både på internettet og i det offentlige rum, hvor der blandt andet er reklamer for silikonebryster på busserne. Er det ikke bedre, at deres møde med nøgne kroppe finder sted under ordnede forhold hos DR?

”Det er jo rigtigt, at børn og unge har set mere eksplicitte ting på internettet og alle mulige andre steder, men det er alligevel mærkeligt, at DR føler sig kaldet til at udvikle sådan et koncept. Mange unge ser også porno. Skulle DR så også lave porno, så de unge fik en sober indføring i det? Den boldgade bør man ikke begive sig ned ad.

Jeg vil hellere slå et slag for en dyd som blufærdighed. Det betyder ikke, at kjolerne skal gå ned til anklerne, men at der er dele af ens krop, som man kun deler med ganske få, fordi det er noget intimt og noget særligt. Denne snak hører til i et fortroligt forum.”