Er vi vidner til de politiske lege?

De Olympiske Lege i Tokyo er tæt på at udvikle sig til et psykologisk og politisk drama

En af legenes første guldmedaljer blev uddelt til iranske Javad Foroughi, der med en militærhilsen triumferede i skydning. Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix

Sport og politik bør man som bekendt ikke blande sammen. Men det kan ofte være svært at undgå. Det har man set nok engang her under OL i Japan, hvor politik på forskellig vis har sneget sig ind ad bagdøren. Derfor bliver forholdet mellem sport og politik lige nu debatteret heftigt i de internationale medier.