Prøv avisen

FAKTA: Peter Bang og Svend Olufsen startede B&O i 1925

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af to unge ingeniører - Peter Bang og Svend Olufsen.

Historien om Bang Olufsen begynder med to unge ingeniører i Struer i 1925.

Siden er det gået op og ned for virksomheden, der producerer lyd- og fjernsynssystemer, og i dag har butikker mange steder i verden.

På det seneste har selskabet ikke haft det nemt, og tirsdag offentliggjorde det et regnskab, der viste et underskud på 60 millioner kroner for det senest afsluttede kvartal.

Læs mere om hvor designklenodiet stammer fra her:

* Bang Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af to unge ingeniører, Peter Bang og Svend Olufsen.

* De første produkter var højttalere og mikrofoner. Siden er radioer, grammofoner, TV-apparater, telefoner, stereoanlæg og lydudstyr til biler kommet til.

* Den første store succes kom i 1929, da de to ingeniører fik skabt en radio, der kunne modtage strøm direkte fra stikkontakten i stedet for at være drevet af batterier.

* Bang Olufsen lagde fra begyndelsen vægt på designet, og gennem årene har nogle af selskabets produkter fået ikonstatus. Nogle har været udstillet på kunstmuseet MoMa i New York.

* Op gennem 1960'erne satte selskabet fart på eksporten, og i 1970'erne fik Bang Olufsen for alvor slået sig fast som leverandør til et købestærkt segment.

* Virksomheden har samtidig haft svært ved at tjene penge og har i perioder haft store underskud på bundlinjen. I det seneste fulde regnskabsår, 2018/19, fik B dog sit første reelle overskud i flere år.

* De senere år har Bang Olufsen solgt dele af forretningen fra for igen at koncentrere sig om den klassiske forretning med lyd- og fjernsynssystemer til forbrugerne.

Kilder: Bang Olufsen, Aarhus Universitet, Ritzau.

/ritzau/