Der bliver ingen optog med røde faner, dundertaler fra scener eller telte med slagsange og fadøl landet over til arbejdernes internationale kampdag i år.
På grund af risikoen for spredning med coronavirus bliver 1. maj for andet år i træk markeret online.
Der er ellers masser af sager på dagsordenen for fagbevægelsen lige nu. Læs om nogle af dem her.
* Sygeplejerskernes strejke:
Helt øverst står sygeplejerskernes kamp for at få mere i løn, efter at de stemte nej til det overenskomstforlig, som var forhandlet hjem med arbejdsgiverne.
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, står over for en rigtig svær opgave med at hive flere penge hjem i Forligsinstitutionen, har flere arbejdsmarkedsforskere tidligere vurderet.
Næste møde er 7. maj. En konflikt kan bryde ud natten mellem 20. og 21. maj.
* Krav om ligeløn:
I forlængelse af sygeplejerskernes konflikt ligger et længerevarende tema, der handler om ligeløn.
Ifølge flere fagforbund bunder et lønefterslæb mellem mænd og kvinder i det offentlige blandt andet i tjenestemandsreformen, som placerede faggrupper på 40 forskellige løntrin i 1969.
Fagbevægelsen har ikke kunnet løse det ved overenskomstforhandlingerne, blandt andet fordi en ekstra pose penge til nogle faggrupper vil betyde mindre til andre.
Fællesorganisationen for alle ansatte i kommuner og regioner, Forhandlingsfællesskabet, har sendt en appel til regeringen om en politisk løsning i form af nye trepartsforhandlinger og en stor pose penge.
* Det nye arbejdsmarked:
En anden aktuel sag handler om onlinesupermarkedet Nemlig.com, som er kommet i søgelyset for dårlige arbejdsforhold for chauffører og lagerarbejdere.
Det er sket i en række artikler hos Politiken og Fagbladet 3F.
Nemlig.coms administrerende direktør, Stefan Plenge, har omvendt kaldt det en "decideret smædekampagne" fra fagforbundet 3F.
Sagen er et udtryk for flere af de udfordringer, som fagbevægelsen står over for lige nu, mener arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.
- Der er en helt ny, voksende økonomi, hvor fagbevægelsen skal finde sine ben i øvrigt sammen med arbejdsgiverne. Det handler om digitale platforme og nye måder at ansætte på, siger han.
Desuden er der mange af de ansatte, der kommer fra udlandet for at tjene penge i en periode.
- Dem er vi dybt afhængige af på det danske arbejdsmarked. Men for fagbevægelsen er det et problem, at de ofte kommer fra kulturer, hvor det at være medlem af en fagforening slet ikke er så udbredt som i Danmark, siger Laust Høgedahl.
* Opbakningen svinder ind:
Kun hver anden lønmodtager er nu i en traditionel fagbevægelse. Det viste en analyse i Ugebrevet A4 for nylig.
Ifølge analysen organiserer de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger 53 procent af arbejdsstyrken. I 2000 lå andelen på 69 procent.
- Analysen er et wake up-call for både fagbevægelsen og for politikere. Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid, sagde lektor Jens Arnholtz fra Københavns Universitet, en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen.
/ritzau/