Prøv avisen

Geotermi påvirkes ikke af vind og vejr

* Geotermi er en vedvarende energikilde, som ikke er afhængig af vejret ligesom sol- og vindenergi.

* Oversat fra græsk betyder geotermi jordvarme, men på dansk er jordvarme og geotermi to forskellige måder at udnytte varme fra jorden på.

* Geotermi består typisk af to rør, som er boret 800 meter til 3 kilometer ned i jorden, hvor temperaturerne er højere. Vandet løber frit mellem de to boringer, hvor den ene pumper varmt vand op, og den anden pumper det ned igen, når varmen er trukket ud af vandet.

* Varmen fra vandet overføres via en varmeveksler - en særlig varmepumpe - til det vand, der kører i fjernvarmenettet.

* Der er tre geotermiske anlæg i Danmark: Thisted Varmeforsyningsanlæg, Margretheholmanlægget i København og et anlæg i Sønderborg.

* Mellem 25-50 procent af Danmarks samlede fjernvarmebehov kan i princippet dækkes af geotermisk energi, hvis man opfører anlæg.

Kilde: Geoviden, GeoCenter Danmark

/ritzau/