Prøv avisen

Knald eller fald for klimaaftale om søfart

Et nyt containerbaseret energisystem skal testes om bord på et Mærsk-skib, her fotograferet i Aarhus Containerhavn 5. november 2019. Containeren med batterier er en af flere, der som forsøg skal bidrage til energiforsyningen ombord på Mærsk-containerskibe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den globale shippingbranche har tommelskruerne på: I næste uge begynder forhandlinger, der i november skal ende med en international aftale om renere skibsfart.

Efter en række uformelle videomøder i sommer er det nu sandhedens time for de 172 medlemslande i FN's Søfartsorganisation, IMO.

Det siger Maria Skipper Schwenn, direktør for miljø i Danske Rederier.

Mandag den 19. oktober begynder de afgørende forhandlinger, der i november skal munde ud i en global klimaaftale for søfarten.

- Hvis det ikke nu lykkes for landene i IMO at indgå aftale om at regulere CO2-udledningen som lovet i strategien fra 2018, så mister IMO og medlemslandene deres legitimitet til at regulere globalt, siger hun.

Målet er, at handelsskibe i 2030 skal øge brændstofeffektiviteten per fragtet enhed med 40 procent - stigende til 70 procent i 2050.

I 2050 skal søfartens CO2-udledning mindst halveres i forhold til 2008.

Skibstransport står for knap tre procent af den globale klimabelastning.

Der skal være stor fleksibilitet for det enkelte rederi til at nå målet, understreger Maria Skipper Schwenn.

Nogle skibe vil sænke farten og dermed brændstofforbruget, andre vil optimere sejladsen på forskellig vis. Og så skal der gang i udvikling af renere brændstoffer, ny teknologi og nye skibe.

IMO oplyser selv i et stort studie, at søfartens CO2-udledning voksede næsten 10 procent fra 2012 til 2018.

Forskerne vurderer, at udledningen af drivhusgas vokser op mod 50 procent før 2050 på grund af øget transportbehov - trods effektiviseringer.

Coronaudbruddet i foråret satte IMO-processen i stå.

Men i den kommende uge indleder IMO forhandlingerne om regler til at begrænse skibenes CO2-belastning frem mod 2030. Det foregår via nettet.

Kronen skal sættes på værket på et møde 16.-20. november i IMO's miljøkomité, også virtuelt.

Danmark havde i 2019 verdens femtestørste handelsflåde - foran USA, Tyskland og Storbritannien.

Og Danmark går nu ind i forhandlingerne med et fælles udspil med 14 andre lande, heriblandt Kina, Tyskland, Norge og Japan.

- Det er et meget stærkt signal. Det er afgørende for os, at man ikke kun har tekniske krav. Rederier skal også kunne tælle CO2-reduktioner, når man opererer sit skib optimalt, siger Maria Skipper Schwenn.

Et problem bliver at sikre håndhævelsen på skibe til søs.

Ifølge specialkonsulent Lau Blaxekjær fra Søfartsstyrelsen vil Danmark sammen med andre lande sikre fremdrift, så der kommer resultater, som støttes af store skibsfartnationer.

- Det er et væsentligt element, at skibe fremover skal have en plan for at reducere CO2-udledningen, som opfylder IMO’s strategi, siger Lau Blaxekjær.

Iagttagere peger på især USA, Brasilien og Saudi-Arabien som fodslæbende.

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, har ikke stor tillid til, at IMO finder en robust klimaløsning.

- Jeg er ved at miste troen på IMO. Det går den gale vej med udledning af både CO2, metan og black carbon - skadelige sodpartikler - fra shipping, siger han.

Udfordringen er, at IMO tilstræber enighed.

- Med mange forskellige flagstater bliver det næsten altid laveste fællesnævner, og det går uhyre langsomt.

- Mange organisationer sidder der alene for at trække forhandlingerne i langdrag og sikre, at der ikke sker noget som helst, mener Press-Kristensen.

Det er derfor vigtigt, at store regionale spillere som EU sideløbende gør det dyrt for forurenende skibe at anløbe EU-havne, tilføjer han.

Kåre Press-Kristensen foreslår en afgift på 20 dollar for hvert ton CO2-ækvivalent, et skib udsender årligt.

- Så kommer der et økonomisk incitament til at forurene mindre, siger han.

Maria Skipper Schwenn er optimistisk med at nå et kompromis.

- Alt andet vil være en katastrofe. Så har IMO-landene virkelig et forklaringsproblem, siger hun.

/ritzau/