Prøv avisen

Sidste års tørke blev dyr for landbruget

Et vandingsanlæg vander en udtørret kornmark nær Serritslev i Vendsyssel i juli 2018. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landbrugets indtægter faldt sidste år som følge af en lang og tør sommer. Men året blev trods alt bedre end 2015 og 2016.

En usædvanligt varm, lang og tør sommer forårsagede sidste år bekymrede miner i landbruget og satte sit præg på høsten.

Tørken blev som ventet og frygtet en udfordring for landmændenes økonomi.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik over den såkaldte bruttofaktorindkomst i landbruget sidste år.

Resultatet for 2018 var et plus på 23,1 milliarder kroner. Det er 6,1 milliarder mindre end året forinden - svarende til et fald på 21 procent.

Bruttofaktorindkomsten beregnes ved at lægge indtægterne fra produktionen sammen med eventuelle tilskud og derefter trække udgifter til foder, gødning, energi og skatter fra.

Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra videnscentret Seges, der hører under Landbrug Fødevarer, fortæller, at der var store forskelle på, hvor hårdt tørken ramte forskellige dele af landbruget i 2018.

- Svineproducenterne blev hårdest ramt, mens planteproducenterne næsten blev kompenseret gennem høje priser på korn og andre afgrøder.

- Mælkeproducenterne lå et sted midt imellem. De fik også en stor nedgang i deres grovfoderproduktion, men nogle af dem kunne finde løsninger en del ad vejen, siger Klaus Kaiser.

Svineproducenterne blev hårdt ramt, fordi de på grund af lavere udbytte fra deres marker skulle supplere med dyrt foder for at dække det udbyttetab, de havde i deres egen foderproduktion.

Forsker Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet peger på, at jordbunden og lokale vejrforhold også spillede en rolle sidste sommer.

- De steder, man har sandjord og ikke havde mulighed for at vande, var det typisk slemt. Men der var store lokale variationer, fordi man nogle steder var heldig at få byger.

- Generelt kan man sige om sidste sommer, at der måske var endnu større spredning på, hvem der klarede sig hæderligt, og hvem der klarede sig rigtig skidt, sammenlignet med tidligere år, siger Jakob Vesterlund Olsen.

Mens tørken førte til stigende priser på afgrøder, faldt priserne på animalske produkter såsom mælk og kød.

Stigende produktion medvirkede dog ifølge Danmarks Statistik til, at indtægterne på dette område ikke faldt tilsvarende.

Som en kompensation for de omkostninger og tab, som tørken medførte i landbruget, afsatte regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i efteråret 380 millioner kroner til landmændene.

Selv om der skete et fald i landbrugets indtægter i 2018 sammenlignet med året før, gik det bedre end i 2015 og 2016. Her blev resultatet opgjort til henholdsvis 21 og 22 milliarder kroner.

De to år var svære for landbruget - blandt andet fordi Rusland i 2014 havde nedlagt forbud mod import af fødevarer fra blandt andet Danmark. Dermed mistede dansk landbrug adgang til et stort eksportmarked.

Ifølge erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser har man i Seges registreret, at landbruget siden sommer i stigende grad har investeret i vandingsanlæg.

- Det er en måde at ruste sig på. En anden måde er at udvikle kornsorter, der er mere tørkeresistente, siger Klaus Kaiser med henvisning til mulige tørkeperioder i fremtiden.

/ritzau/