Sygeplejersker kan ende med at strejke

Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd forkaster et forlig til en ny overenskomst og risikerer at havne i en konflikt, mens den globale coronapandemi raser.

Anders Kühnau (S) og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, underskrev aftalen om overenskomst for ansatte i regionerne på et pressemøde den 20. februar 2021. Men medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd har nu sagt nej tak med et knebent flertal.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Et nej tak fra medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd til et forlig om ny overenskomst kan føre til, at de havner i konflikt, samtidig med at sundhedsvæsnet er presset af den globale pandemi.

Det står klart, efter at et knebent flertal af sygeplejerskerne stemte nej ved en urafstemning om forliget. Kun lidt mere end halvdelen af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd havde stemt.

- Det er et snævert nej. Men et nej er et nej, og det må vi tage til efterretning, siger formanden for sygeplejerskerne, Grete Christensen.

Hun havde sammen med resten af hovedbestyrelsen anbefalet et ja.

Men fagforeningens delegerede på en kongres tidligere på måneden var splittede. 75 stemte for at anbefale et ja, mens 61 stemte imod.

Og blandt andet på sociale medier har mange sygeplejersker givet udtryk for deres utilfredshed med resultatet.

- Vi tager det som et stærkt signal om, at der er rigtig meget, som sygeplejerskerne er utilfredse med, og at det har akkumuleret sig op til det her nej, siger Grete Christensen.

Det handler blandt andet om løn, om et gevaldigt arbejdspres og samtidig høje krav om fleksibilitet, lyder det.

- Og også en manglende anerkendelse i det daglige. Det er nu fejet sammen, og det tror jeg, at både arbejdsgiverne og politikerne skal lytte til nu, fordi det faktisk er ret alvorligt for vores sundhedsvæsen, siger formanden.

Det er nu op til hovedbestyrelsen i Sygeplejerådet at beslutte, hvad der skal ske. De kan vælge at varsle strejke, eller de kan genoptage forhandlingerne med arbejdsgiverne. Herefter kan det ende med en tur i Forligsinstitutionen.

- Nu vil vi gå i dialog med vores bagland - ikke mindst de tillidsvalgte - og afvente resten af resultaterne på det offentlige område, siger formanden.

- Men målet er selvfølgelig, at vi kommer tilbage til forhandlingsbordet, og at vi kaster alle kræfter ind på at forbedre resultatet, siger Grete Christensen.

Om risikoen for, at det ender med en strejke, siger hun:

- Det er altid en risiko. Det er det eneste våben, vi har, når vi møder arbejdsgiverne.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet er det en svær situation for sygeplejerskerne.

- Forligsinstitutionens formål er at mægle og forsøge at undgå konflikten. Men man opnår ikke nye gevinster ved at gå i Forligsinstitutionen, så sygeplejerskerne vil ikke få forhandlet mere i løn i den situation, siger hun.

Laust Høgedahl, lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, understreger, at det er en meget usædvanlig situation, at medlemmerne går imod forbundets anbefaling.

Han mener også, at en konflikt bliver rigtig svær for sygeplejerskerne midt under pandemien. Det vil for eksempel gøre det svært at planlægge nødberedskaber.

- Og hvis det kommer til en konflikt, kunne man også godt have en formodning om, at den bliver afsluttet hurtigere end ellers med et regeringsindgreb, siger han.

På spørgsmålet om, hvad sygeplejerskerne kan få ud af den situation, de står i nu, siger formand Grete Christensen:

- Det er rigtig svært at svare på lige nu.

/ritzau/