Der er grund til at glæde sig over den store folkelige opbakning til tirsdagens kommunal- og regionalvalg. Med en stemmeprocent på næsten 72 var opbakningen til dette lokalvalg markant større end sidst. Det er opmuntrende, for meget tydede på, at kommunalreformen med større kommuner, færre kommunalbestyrelser og derfor også færre folkevalgte har skabt mindre interesse for det lokale demokrati. Det er endnu for tidligt at forklare fremgangen i valgdeltagelsen, men man kan håbe på, at den udtrykker et voksende demokratisk engagement, og at ikke mindst unge førstegangsvælgere har forstået det ansvar, der påhviler alle stemmeberettigede borgere i et demokrati.
Man skal vare sig for at tolke lokalvalg som en forsmag på kommende folketingsvalg. Lokale forhold afgør i et vist mål udfaldet, men valgresultatet tager også farve af landspolitiske strømninger. Derfor er der konklusioner at drage af tirsdagens kommunal- og regionalvalg, som kan få betydning på landsplan.
LÆS OGSÅ: Politiske bobler har det med at revne
Når der ses bort fra en misvisende exit poll, der tidligt på valgaftenen udlagde Venstre som valgets store vinder og Socialdemokraterne som den store taber, kan man konstatere, at mens rød blok gik ud af kommunalvalget i 2009 med et markant flertal, er det blå blok, der kan mønstre et lille flertal ved dette kommunalvalg. Venstres beskedne fremgang er et signal om, at Lars Løkke Rasmussens ødelæggende rejsesag har sat sine spor, men ikke sendt ham ud i et politisk mørke.
Socialdemokratiet fortsætter sin tilbagegang, men ikke så hurtigt, som meningsmålingerne havde antydet. Selvom Socialdemokraterne er gået tilbage ved alle valg under Helle Thorning Schmidts ledelse, er den seneste tilbagegang ikke katastrofal.
Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl kan anse sit partis fremgang ved lokalvalget som en vælgeranerkendelse af ham som ny partileder. Noget tilsvarende kan SFs Annette Vilhelmsen ikke gøre. Derimod tyder resultatet på, at hun i høj grad må anses for at være en overgangsfigur i partiet, hvis tilbagegang signalerer vælgernes utilfreds med regeringsdeltagelsen. Den har Enhedslisten nydt godt af, men partiets fremgang rykker ikke for alvor ved det store politiske billede.
LÆS OGSÅ: Højborgenes mure holdt
De konservatives fortsatte tilbagegang ved lokalvalget er et varsel om, at partiets trængselstid ikke er ovre endnu. De Radikales lille fremgang signalerer stabil vælgeropbakning, mens Liberal Alliance cementerer sin position som et parti på det politiske firmament.
Alt i alt vidner de politiske frem- og tilbagegange om, at det store politiske felt på landsplan er mere åbent end længe.
I går faldt næsten alle konstitueringer på plads rundt om i landets 98 kommuner. Borg-mester- og udvalgsposter er fordelt, og nye magtbalancer er trukket op. Støvet kan nu begynde at lægge sig oven på en civiliseret version af de lange knives nat.
Mange besindige lokalpolitikere søger det brede samarbejde, hvilket også må være vejen frem. I det lokale politiske liv fylder den ideologiske diskussion meget mindre end på landsplan. Det er her, at man kan se, om en kommune er god til at udvikle og styre skolerne, ældreplejen og det lokale kulturudbud. Det er her mere afgørende, om en borgmester er en dygtig leder, end om han eller hun er en ideologisk leder.
Der venter hårde år forude. Meget tyder på, at spareøvelser og beskæringer bliver hverdagens norm. Det er ingen dans på roser og slet ikke økonomisk lukrativt at være lokalpolitiker. Alle nyvalgte bør takkes, fordi de tager slæbet, og ønskes lykke til.