Når dronning Margrethe II i morgen fejrer sit 40-års-jubilæum som regent, er der grund til at hejse flaget. Hun har gjort det godt.
Hendes store styrke har været evnen til at balancere imellem modsatrettede krav i et moderne samfund. Hun har engageret sig i samfunds- og kulturforhold uden at blive politisk. Hun har stået som garant for traditionen, men har også repræsenteret fornyelsen. Hun har formået at fremtræde kongeligt ophøjet og så alligevel almindeligt. Hun er kongelig uden at være for kongelig, og hun er folkelig uden at være for folkelig.
LÆS OGSÅ: Kristeligt Dagblad interviewer dronningen om tro og tvivl
Monarkiet lever blandt andet af sin distance. Men i en moderne medietid stilles der også krav om åbenhed og nærhed. Den udfordring har Dronningen mestret. Dertil kommer, at Dronningen har skabt stor respekt om sig i befolkningen som det kunstneriske, intellektuelle og livskloge menneske, hun er. Hun har kort sagt været og er Danmark en god dronning.
Respekten for monarkiet som styreform er med Dronningens indsats vokset i de senere år. Danmark har det formentlig mest velfungerende og respekterede monarki i Europa.
Ordet monark er i sin oprindelse græsk og betyder enehersker, og monarki er som statsform en anakronisme. Men det konstitutionelle monarki, hvor monarkens magt er indskrænket af grundlov og demokrati, henter sin styrke ved, at det også symboliserer en grænse for det politiske livs magtudfoldelse. Danskerne anser monarkiet som en del af en magtafgrænsning, der forhindrer politikerne i at dominere helt. Som sådan er Dronningen og regenten et symbol på nationen, og det var derfor dumt og dybest set uden respekt for Grundloven, da enkelte politikere i Folketinget som det skete ved åbningen af dette folketingsår nægtede at rejse sig for Dronningen.
Dronningen er ikke på valg, men født til tronen, og monarkiet må i sin natur være udemokratisk. Det betyder, at monarkiet har muligheden for at være den mest samlende og stabiliserende styreform, man kan tænke sig i et moderne samfund. Det hele forudsætter, at kongehuset er upartisk og aldrig vælger side, og det har Dronningen forvaltet med så stor dygtighed, at der er langt mellem republikanere herhjemme. Ligesom mange præsidenter splitter deres land, ville Dronningens samlende funktion ophøre, hvis hun blev en politisk figur.
Monarkiet forbinder folket med dets historie, fordi der i arvefølgen er en linje bagud, som i Danmark strækker sig helt til Gorm den Gamle. Sammen med folkekirken er kongehuset et af de stadig færre symboler, der samler og er fælles for næsten alle danskere. Det giver god mening, at regenten ifølge Grundloven er eneste tvungne medlem af folkekirken og dermed dens formelle overhoved. Dronningen som buddhist, muslim eller Sai Baba-tilhænger ville ganske enkelt ikke fungere. Havde regenten religionsfrihed ville det skabe konflikt.
Der har løbende været stort pres for, at kongefamilien underkastes samme vilkår som andre familier i landet og fratages deres privilegier. Men vi må prise os lykkelige over, at det ikke er sket. Dronningen er ikke og skal ikke være en almindelig borger.
Monarken er ansvarsfri og fredhellig, foreskriver Grundloven. Derved er monarken hævet over loven. Men monarken er i dag ikke længere hævet over folkets gunst. Uden folkets opbakning vil monarkiet ikke kunne overleve. Den opbakning har dronning Margrethe til fulde, fordi hun har forvaltet sine 40 år på tronen så tilfredsstillende.
Vi har gjort det før, men gør det gerne igen. På vegne af avisen og mange af dens læsere siger vi tak til dronning Margrethe og til lykke til danskerne med Dronningens imponerende jubilæum. bjer