Prøv avisen

Regeringens tvivlsomme krise

"Nogle går så vidt som til at tale om regeringens moralske opløsning. Men noget tyder på, at det i høj grad er pressens og til dels politikernes eget spin og selvsving, der skaber virkeligheden, selvom det på overfladen ikke ser kønt ud," skriver Erik Bjerager i dagens leder. Arkivfoto. Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterer sin nye regering foran Amalienborg mandag den 3. oktober 2011. Foto: Keld Navntoft/

Det politiske liv udvikler sig i farisæisk retning

Oppositionen er ikke i tvivl om, at regeringen er i krise. Samme vurdering kommer fra rækken af mediekommentatorer og meningsmagere, der i de seneste dage har fyldt avisspalter og sendeflader.

Nogle går så vidt som til at tale om regeringens moralske opløsning. Men noget tyder på, at det i høj grad er pressens og til dels politikernes eget spin og selvsving, der skaber virkeligheden, selvom det på overfladen ikke ser kønt ud.

Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) fik en næse, da hun i går skulle forklare, hvorfor hun har overtrådt reglerne om tildeling af offentlig støtte.

LÆS OGSÅ: Vilhelmsen red stormen af. Bødskov forliste

Helt så nemt slap justitsminister Morten Bødskov (S) ikke i tirsdags, da han trak sig som minister, fordi han havde vildledt Folketinget med en konstrueret forklaring for at dække over truslen mod politikere i Retsudvalget.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) trak sig for nogle uger siden, da det stod klart, at han angiveligt imod bedre vidende havde vildledt Folketinget om sin rolle i godkendelsen af rejseregler i klimaorganisationen GGGI.

Og før det havde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fået en næse for at vildlede Folketinget om et lovforslag om solceller.

Til ministerdramaet føjede sig i går udenrigsminister Villy Søvndals (SF) triste beslutning om at trække sig helt fra dansk politik på grund af et svigtende helbred.

Han oplevede de store sejre og fik med dygtighed sit parti til at tage ansvar, men måtte også indkassere nederlaget herfor. Hans helbredsmæssige svækkelse blev på trist og paradoksal vis symbolsk for partiets situation og bidrager til indtrykket af en regering i krise.

Men det er ikke reelt at påstå på baggrund af den seneste tids ministersager, at regeringen er i moralsk opløsning. Embedsmænd har spillet en central rolle i de fleste af ministerskandalerne, og det rejser et centralt spørgsmål om deres forvaltning af magten.

LÆS OGSÅ: Det endelige farvel til S-SF-R-eksperimentet

Selvom ministeransvaret omfatter, at der ikke må vildledes eller tales usandt, og sådan skal det selvsagt være, er de fleste af den seneste tids ministerforseelser til at overse. De værste skyldes dumheder, og kun i Morten Bødskovs tilfælde bevidst vildledning. Men ikke for egen vindings skyld. Dertil kommer, at der er et element af tilfældighed i sammenfaldet af den seneste tids ministersager.

I et tiltagende sekulariseret samfund antager det politiske liv en religiøs dimension. I takt med at forståelsen af mennesket som ufuldkomment fortaber sig det kristendommen kalder for menneskets syndighed udvikler der sig en farisæisk forventning til politikere og ministre. De skal være syndfri. Alle deres fejl udstilles nådesløst.

Meget ville være vundet med en større tolerancegrænse over for fejl, som ikke begås for at fremme egen politisk dagsorden. Man kan ikke fortænke, at højt kvalificerede viger bort fra en politisk karriere, hvilket svækker folkestyret. Det moralske linjedommeri er kommet til at fylde massivt og forhindrer, at vigtigere spørgsmål kommer på dagsordenen.

Ingen er tjent med denne udvikling.