Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Et år efter drab i ubåd: Da ondskaben kom op til overfladen, gjorde den en verden til forskel

Døden i ubåden i den danske sensommer 2017 vendte op og ned på mange forestillinger om det gode og det onde. Et år efter den opsigtsvækkende danske kriminalsag, der gik verden rundt, analyserer udviklingschef Morten Thomsen Højsgaard sagens eksistentielle lag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kim Walls død for et år siden har mindet en hel verden om, at ondskabens destruktive kræfter stadig findes der, hvor ingen tror, den er. Den moderne djævel har ikke tydelige horn og går ikke med ildrødt tøj

54 mennesker blev slået ihjel i Danmark i 2017, heraf 12 børn. Men intet drab og ingen mordsag kom til at fylde så meget i danskernes bevidsthed og i mediernes flader som den skæbnesvangre historie om den svenske journalist Kim Wall, hvis liv endte så grusomt ombord på ubåden UC3 Nautilus.

Den 10. august er det et år siden, Kim Wall tog med den danske opfinder og iværksætter Peter Madsen ud på det, der skulle blive hendes sidste rejse. Hun skulle skrive en reportage om oplevelserne ude på Øresund. Men i stedet blev hun selv til historien, som andre rapporterede om lige fra danske og svenske lokalaviser til britiske BBC og amerikanske New York Times.

Døden i ubåden i den danske sensommer 2017 vendte op og ned på mange forestillinger om både det gode og det onde. Den spektakulære sag står et år efter fortsat som et afskrækkende og markant eksempel på, hvad mennesker kan rumme af destruktive kræfter, og hvad tilværelsen kan byde på af uforudsigelighed og uretfærdighed.

Ubåden, der forandrede så meget
Det tog et stykke tid, før offentligheden for alvor fik en forståelse for, hvor slemt det var gået for sig i ubåden. Men da ondskaben i flere henseender kom op til overfladen, kom den til at forandre meget.

Det lille, hyggelige, velstående og ellers så lykkelige Danmark fik et internationalt hak i renomméet som følge af sagen. H.C. Andersens eventyrland var nu blevet et arnested for en foruroligende forbrydelse, en opvisning i overraskende ondskab, der er og var uhyre sjælden selv set gennem udlandets hærdede briller.

Undervejs i sagen blev Peter Madsen forvandlet fra uheldig helt til både skurk og skyldig. Retten talte sit eget tydelige sprog herom. "Peter Madsen er ikke normal. Han er en trussel mod samfundet," citerede New York Times fra domsafsigelsen. Drabet var "kynisk" og "planlagt", refererede BBC.

Kim Walls liv sluttede for et år siden brat i en alder af blot 30 år. Men hendes navn, hendes skæbne, hendes historie, hendes ambitioner vandt international genklang i kølvandet på sagen og vil leve længe endnu.

På årsdagen for drabet i Nautilus afholdes arrangementer i flere lande for at ære hendes minde. Der er oprettet stipendier og støtteinitiativer i hendes navn. Både på internettet og i traditionelle medier fremhæves Kim Walls måde at arbejde på nu.

Ondskaben i alle
Den store interesse, der har været for sagen, vidner om, at Kim Walls død indeholder stof, som rækker ud over rækkerne af kriminelle detaljer. Bag sensationen gemmer sig dybere lag af eksistentielle spørgsmål, uro, angst og mystik.

Hvad får en talentfuld iværksætter til at tage et ungt menneskes liv og samtidig ødelægge sit eget så fundamentalt? Hvorfor gjorde den store verden først Kim Walls kvaliteter nærmest udødelige efter hendes tragiske død? Hvordan kan man selv gardere sig mod den uforudsigelige og ukontrollerbare ugerning, som Peter Madsens handling også repræsenterer?

Det ellers så rolige og tillidsfulde norske samfund var uforberedt, da Anders Breivik den 22. juli 2011 begik sit uventede terrorangreb med massedrab i Oslo og på Utøya. Tilsvarende havde ingen for alvor set en forbrydelse af Kim Wall-sagens art finde sted i Danmark med en velbeskrevet kendis-opfinder som udfører.

Når medierne på årsdagen for ubådsdrabet i 2017 samler op og rapporterer, er det ondskaben, der igen og igen vendes tilbage til og kredses om. Den ondskab, vel at mærke, der er svær at sætte på formel, vanskelig at forudsige, bøvlet at forstå, grænseoverskridende.

Peter Madsen var ikke rocker, ikke indvandrer, ikke sekterisk, ikke fra laveste socialgruppe. Tværtom. Han var så feteret, så anerkendt, så velfunderet i sit netværk og så tilforladelig, at Kim Wall ganske frivilligt forlod venner og kæreste ved en privat fest for som journalist at få en unik kildeadgang til ham.

Alligevel kunne det, der skete, ske. Det tilforladelige viste sig at være utilregneligt, det anerkendte rummede det ukendte, det normale var i dette tilfælde aldeles unormalt.

Heri ligger fascinationens drivkraft, nemlig i forsøget på at forstå det uforståelige, at finde en mening med det meningsløse, at genvinde kontrollen over den utæmmede og uberegnelige ondskab.

Problemet er så bare, at den moderne djævel hverken har tydelige horn eller ildrødt tøj, så han eller hun let kan sættes i bås. Det fandenivoldske kan findes alle steder, til lands, til vands, hos mænd og kvinder, i kendte og ukendte. Også selvom det på overfladen slet ikke ser sådan ud ved første øjekast.