Hvert år får cirka 550 unge mellem 15 og 29 år kræft. Nogle af dem har kunnet møde hinanden i ”Kræftværket”, som er et fristed for unge kræftpatienter på Rigshospitalet. Men da det er en relativt lille patientgruppe, kan det være svært at få kontakt til andre i samme situation som én selv. Det var blandt andet derfor, at app’en ”Kræftværket” blev udviklet – faktisk udsprang idéen fra de unge, der benyttede Rigshospitalets fristed.
”De tænkte: Tænk, hvis alle unge kræftpatienter kunne nyde godt af det her fællesskab? For hvis du er det eneste unge menneske, der får kræft på Læsø, kan du føle dig meget alene. Men med Kræftværket-app’en i lommen kan du være med i et community (fællesskab, red.), hvor der er andre, du kan spejle dig i,” siger Maiken Hjerming, der er unge-koordinator for unge med kræft på Rigshospitalet.
Hun har sammen med både de unge fra Kræftværket, forskere og et app-udviklingsfirma udviklet app’en og projektet, der blev lanceret sidste år. Der er nu omkring 350 unge mellem 15 og 29 år, der benytter den.
”Kræftværket”-app’en har det overordnede formål at øge livskvaliteten for unge med kræft samt indsamle viden om, hvad der har indflydelse på unge kræftpatienters liv. Det foregår således, at man både kan føre en slags dagbog over ens forløb, søge viden samt deltage i et fællesskab, hvor man kan skrive med andre brugere af app’en.
En af de unge, der bruger app’en, er 29-årige Manpreet Kaur fra Valby i København – eller Manni, som hun bliver kaldt. Manni fik diagnosticeret en meget sjælden type tarmkræft sidste år, men er i dag kræftfri. Hun har været rigtig glad for Kræftværket-app’en, som hun både har brugt til at tracke sit forløb, med alt hvad det indebærer: følelser, symptomer og aktiviteter, samt brugt community’et.
”Man kan godt føle, at man er gået i stå i sit sygdomsforløb. Men når man ser på det, man har tracket på forskellige grafer i app’en, kan man jo se, at det enten går bedre, eller også kan man ret konkret vise, at der er noget, der skal gå bedre,” siger hun og fortæller, at det dog kræver et vis overskud at gå ind og skrive med de andre brugere af app’en, da det ofte kan være nogle ret tunge emner, der bliver taget op.
I starten læste Manni gamle tråde, og det kom bag på hende, at mange faktisk gik og døjede med de samme tanker og problemstillinger som hende selv.
”Folk er virkelig gode til at vise deres omsorg og støtte, selvom det er på skrift, og der er altid nogle, der svarer. Jeg har skrevet noget om, at man godt kan føle sig ensom med sin sygdom og bekymringer – især under corona-lockdown – og at det kan være svært at åbne op om med sine nærmeste pårørende,” siger Manni, der i starten valgte at være anonym i community’et.
Noget, mange finder trygt, når man måske stadig er lidt i chok over at have fået diagnosen, fortæller hun.