Prøv avisen
Reklamer

Bør alkoholreklamer fjernes fra koncerter og fodboldkampe?

Tendensen til, at kulturlivet i Danmark ofte er sponseret af alkoholproducenter, som for eksempel bryggeriet Royal Unibrew, der har fået Københavns nye multiarena opkaldt efter sig, møder kritik fra Alkohol og Samfund. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mener modsat, at bryggerierne er en vigtig hjørnesten i dansk kultur. – Foto: Royal Arena og 3XN

Overalt i dansk kulturliv bliver gæsterne præsenteret for alkoholreklamer, da ølbryggerierne sponserer alt fra fodboldkampe til musikfestivaler. Mens en forening mener, at alkoholreklamerne bør stoppes, kritiserer en liberal politiker holdningen for at være ”kulturfjendsk”

Når lyset dæmpes, og bandet går på på et af Danmarks mange koncertsteder, står en stor del af publikum med en kold fadøl i hånden. Det gør publikum også, når fodboldkampe fløjtes i gang på landets stadioner. Der er også øl på reklamerne, der pryder spillestederne, musikfestivalerne og landets idrætsanlæg.

Og da Københavns nye multiarena åbnede tidligere på måneden, var navnet Royal Arena ikke en hentydning til kongeriget Danmark, men til Royal Unibrew, som er en af hovedsponsorerne bag arenaen. Øl synes at høre det danske kulturliv til, men det begejstrer ikke Peter Konow, der er direktør for interesseorganisationen Alkohol og Samfund. Han mener, at eksempelvis navnet Royal Arena skaber en unødig tæt forbindelse mellem det at drikke alkohol og gå til kulturarrangementer.

”Jeg synes godt, man kunne have valgt en bedre partner end Royal Unibrew. Det står selvfølgelig bygherren frit for at samarbejde med, hvem han vil, men bryggerierne og alkoholproducenterne er allerede massivt til stede i det offentlige rum herhjemme. Så det er ærligt talt lidt ærgerligt, at man ikke tænkte i andre baner, men i stedet gør som alle andre og kæder kulturoplevelser sammen med alkohol.”

Foreningen arbejder desuden aktivt for, at der på sigt kommer et forbud mod alkoholreklamer i Danmark blandt andet på kulturområdet. For Royal Arena er langt fra en enlig svale, siger Peter Konow og nævner i flæng, hvordan Grøn Koncert, Roskilde Festival og hele fodboldindustrien er de rene reklamesøjler for ølproducenterne med en lind strøm af sponsorkroner til gengæld.

Direktøren erkender også, at et egentligt forbud er noget af en udfordring, for alene det at tage debatten kan være svært i et land, hvor der er langt mellem alkoholkritiske meningsfæller:

”Vi stiller ikke rigtig spørgsmålstegn ved alkoholreklamernes massive tilstedeværelse herhjemme, fordi det er så almindeligt. Alene det faktum, at der ingen debat har været om navnet på Royal Arena illustrerer jo meget godt, hvor lidt det fylder i offentligheden. Hvis man stiller sig kritisk over for den slags, bliver man typisk kritiseret for at være en hellig puritaner. Man har det med at sidestille alkohol med mejeriprodukter i reklamesammenhæng, som var det en helt almindelig vare. Men det er det ikke. Ligesom cigaretter heller ikke er det. Men det er alligevel svært at forestille sig, at man havde døbt den nye arena ’Prince Arena’ eller ’Kings Arena’, ikke?”.

Derfor bør der sættes ind over for den alt for liberale lovgivning, mener Peter Konow, for i bund og grund handler det om folkesundheden: ”For der er ingen tvivl om, at den massive markedsføring af alkohol i Danmark holder forbruget oppe.”

Direktør for Royal Unibrew, Dan Hammer, er dog godt tilfreds med navnet på Royal Arena.

”Det er sådan set alment kendt over hele verden, at navneretten indgår som en væsentlig løftestang, når store projekter som for eksempel en multiarena skal finansieres og drives. Derudover er Royal Arena et utroligt smukt navn, synes jeg.”

Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, giver heller ikke meget for kritikken fra Alkohol og Samfund. Han mener derimod, at man bør respektere den tætte sammenhæng, der er mellem kulturbegivenheder og alkohol i Danmark:

”Der er en sammenhæng mellem det at gå til koncert eller fodboldkamp og få en øl eller flere. Det er en del af vores kultur, og heldigvis har det helt massive flertal af den danske befolkning fuldstændigt styr på deres alkoholforbrug. Derfor er det en helt forfejlet kritik, hvor Alkohol og Samfund opfinder et problem, der ikke er der. Det er i bund og grund et kulturfjendsk forslag.”

Men ifølge specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm er der en sammenhæng mellem alkoholreklamer og forbrug, særligt i forhold til den unge del af befolkningen:

”Der er god dokumentation for, at alkoholreklamer påvirker alkoholforbruget. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fremhæver, at alkoholreklamer ved siden af høje priser og begrænsninger i antallet af butikker og åbningstider er de metoder, som har størst effekt på reduktion af alkoholforbruget. Fra udenlandsk forskning ved vi desuden, at unge begynder at drikke tidligere og mere, hvis de bliver udsat for alkoholreklamer.”

I 2013 gennemførte en gruppe europæiske forskere fra det europæiske overvågningscenter for alkoholmarkedsføring, EUCAM, en undersøgelse blandt 9000 unge i Tyskland, Holland, Polen og Italien om deres forhold til alkohol og reklamer. Gennem spørgeskemaer rettet mod 14-årige drenge og piger konkluderede undersøgelsen, at jo flere tv- og webreklamer for alkohol teenagerne så, jo mere sandsynligt var det, at de i løbet af de seneste 30 dage havde været fulde.

Joachim B. Olsen mener dog, at et forbud mod alkoholreklamer i kulturlivet ville gøre mere skade end gavn. For de danske bryggerier udgør med deres sponsorater en vigtig økonomisk rygrad:

”Sponsorater betyder alverden for vores kulturliv. Bryggerierne giver utroligt mange midler til sports- og kulturområdet, og det er i høj grad deres fortjeneste, at vi kan tiltrække store internationale kulturbegivenheder. Dén gode vilje synes jeg ikke, man skal gå ind og ødelægge med ligegyldige reguleringer af reklameindholdet til en fodboldkamp eller på Grøn Koncert.”

Men hos Alkohol og Samfund mener Peter Konow, at det er decideret ureflekteret, hvis ikke man kan hæve blikket fra alkoholproducenterne og se efter alternative sponsorer:

”I Berlin har man for eksempel en arena, der er sponsoreret af Mercedes Benz, herhjemme kunne det jo have været Novo Nordisk. Det viser bare med al tydelighed, hvor indlejret alkoholen er i dansk kultur,” siger direktøren og henviser til, at diskussionen er i fuld gang andre steder i Europa. I 2014 skrev en gruppe af Storbritanniens førende læger blandt andet en appel til avisen The Guardian, hvori de opfordrede landets politikere til at sætte en stopper for de uregulerede sponsorater i sporten, der gør det muligt for fodboldklubber at sætte øl-logoer på spillernes trøjer. I Frankrig har alkoholsponsorater tilmed været forbudt siden 1991.

Men det er ret usandsynligt at den slags opgør kommer til Danmark lige foreløbigt, vurderer sociolog fra Københavns Universitet, Lars Fynbo, der som forsker har beskæftiget sig med danskernes forhold til alkohol. For alkoholen har en stærk symbolsk forankring i vores kultur:

”Det at drikke alkohol er forbundet med et frihedsideal. Det er udtryk for en ubekymrethed og et dansk frisind, som vi værner om – retten til at beruse sig og have det sjovt. Derfor er det også helt naturligt, at reklamerne har indtaget musikscenerne, festivalerne og fodboldstadioner. De steder vi kommer, når vi vil underholdes og praktisere dette frisind. Så det er en hel myriade af følelser og tankegods, du jokker på, hvis du taler dunder mod alkoholens plads i samfundet i dag. Særligt i forhold til reklamer,” siger han.8