Prøv avisen

Derfor taler alle om ubådssagen

Hvorfor har ubådsmysteriet trukket overskrifter den seneste uges tid? Og hvorfor kan vi ikke lade være med at læse med? Foto: MOGENS FLINDT/ritzau

Ubådsmysteriet har de seneste uger været et voldsomt populært samtaleemne herhjemme, og medier i både ind- og udland følger sagen tæt dag for dag. Men den store mediebevågenhed er ikke uden konsekvenser

En hjemmelavet ubåd. En forsvundet smuk kvinde og en drabssigtet raketopfinder.

Det lyder som ingredienserne i en kriminalroman, men det er ikke desto mindre de centrale elementer i en tragisk og alvorlig sag, som den seneste uge har chokeret og forarget mange danskere.

En dansk opfinder, mest kendt for at bygge raketter, sejlede ud fra Refshaleøen i sin hjemmebyggede 40 tons tunge ubåd. Med sig om bord havde han en kvindelig, svensk journalist, som skulle skrive om selv samme ubåd.

Men kvinden blev i forrige uge meldt savnet, og opfinderen, der blev fundet på den eftersøgte ubåd, kort tid inden undervandsfaretøjet og det mulige gerningssted sank ned mod havets bund, er anklaget for uagtsomt manddrab.

Ubådsmysteriet, som den danske presse har døbt sagen, har flere spørgsmål end svar, og den har ikke kun trukket overskrifter i de danske aviser, men også i udlandet. Både i Indien og USA skriver de om den danske opfinder og mordanklagen, og mysteriet har fået ualmindelig meget opmærksomhed sammenlignet med andre kriminalhistorier.

Men hvorfor vækker netop denne historie genklang verden over - og hvorfor vækker lige præcis denne historie en nysgerrighed i os mennesker, der gør det svært ikke at følge med i sagens udvikling fra dag til dag?

Det korte svar er, at den er ekstraordinær, forklarer Ulrik Lehrmann, der er lektor på Institut for kultur og medier ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Den daglige mordforsyning - kriminalitet, journalistik og litteratur”.

”Der er nogle elementer, som er spektakulære ud over alle grænser. Alene det, at en privat mand har bygget sin egen ubåd, er i sig selv usædvanligt. Og så er den anklagede ikke dækket af et navneforbud eller har fået sløret sit ansigt på billeder, og dermed kommer han til at stå meget tydeligt frem. Det giver historien en ekstra kraft,” siger han.

En anden årsag til, at ubådsmysteriet vækker manges nysgerrighed er, at historiens udvikling følger en spændingskurve, som man kender fra fiktionens verden, forklarer Ulrik Lehrmann. Dette intensiveres af, at medierne dag for dag beretter om nye spor og dermed opretholder en form for konstant spænding:

”Det er som at følge en kriminalroman live, og som læser inviteres man nærmest med i et kollektiv, hvor man skal finde ud af, om der har foregået en forbrydelse,” siger han. 

Ulrik Lehrmann sammenligner måden, som historien er blevet fortalt på i medierne, med en TV-serie:

”Der er en narrativ krog. Og hvis du begynder at se en TV-serie, så vil du som regel også gerne have slutningen med,” siger han.

Den intense mediedækning er dog ikke uden konsekvenser, fortæller Frederik Stand, museumsleder for Politimuseet i København med en ph.d i politihistorie. Mediernes konstante beretning kan gå ud over de pårørende - det viser tidligere opklaringssager, fortæller han:

”Derfor bør man også vise hensyn til de pårørende i forhold til, hvordan man fremstiller sagen. Omvendt kan familien have interesse i en større mediedækning, så sagen ikke bliver glemt.”

På samme måde kan mediedækningen også vise sig at være en fordel for politiets opklaringsarbejde, forklarer Frederik Strand:

”Medierne kan spille en afgørende rolle i opklaringen ved at nå ud til befolkningen hurtigt og effektivt, og dermed kan politiet få nye oplysninger. Men det er et tveægget svær. For politiet kan også få forkerte oplysninger, hvis sagen fremstilles forkert, og i værste fald bliver den aldrig løst.”

Frederik Strand henviser til sagen om ”Basse” fra 1966, hvor et barn forsvandt fra sin barnevogn. I det tilfælde fokuserede medierne på spekulationer frem for selve bortførelsen, og sagen om ’Basse’ blev aldrig opklaret.

I dag løftede politiet så lidt af sløret for den forklaring, som den drabssigtede raketopfinder har afgivet i retten bag lukkede døre. I en pressemeddelelse skrev Købehavns politi følgende:

"Sigtede har til politiet og i retten forklaret, at der er sket en ulykke om bord på ubåden, som har medført Kim Walls død, og at han efterfølgende har begravet hende til søs på et ikke nærmere defineret sted i Køge Bugt."

Foruden ovenstående oplysninger er resten af sagen fortsat omfattet af dørlukning, oplyser politiet.