Prøv avisen
Dilemma

Er der for lidt konsekvens over for unge kriminelle?

Troels Gamst og John Hatting. Foto: Privatfoto/Kriminalforsorgen

I går blev fire 15-16-årige drenge idømt fængselsstraffe for et brandattentat i Ry. Samtidig fortsætter sagen mod den terrorsigtede pige fra Kundby, der blot var 15 år, da hun blev arresteret. Sagerne har igen rejst spørgsmålet om, hvornår man er gammel nok til at stå til ansvar for sine kriminelle handlinger

Ja, mener Troels Gamst, socialpædagog, der i 16 år har arbejdet med kriminelle unge på lukkede institutioner. Nuværende faglig konsulent i Dansk Folkeparti

"Der er en sjov tendens til, at bare fordi man er ung, skal der ikke ske så meget. Hvis man er 18 eller 23 år, skal man straffes mere for samme handling, end hvis man er 13 år. Tager man Ry-drengene som et eksempel, er det jo ikke normal adfærd at lave en molotov-cocktail og smide den på en dreng. Det er da alvorligt, uanset hvor gammel man er. Og så er det da netop nu, at man skal gribe ind med noget længerevarende end et par måneder i en institution. Måske skal de følges længere tid, så man kan rette dem ind på en mindre kriminel løbebane."

"Det handler jo om at stoppe deres mønster, inden det bliver værre, og de fylder 18 år og for alvor ryger ind i et andet system. For mig er det også udtryk for omsorg ikke bare at lade dem gå videre ud i samfundet hurtigt, men tage ordentligt hånd om dem med det samme og vise dem, at handlinger har en konsekvens."

Hvad kan konsekvensen være?

"Det kan være mange ting. Hvis det er en ung, der begår masser af røverier for at få penge til et hashmisbrug, kan det være, at den unge skal i misbrugsbehandling. Hvis man har lavet røverier og derefter sidder nogle måneder i en celle, får de jo ikke så meget ud af det. Der er en omsorg i at finde ud af, hvorfor den unge gør, som han eller hun gør. Det kan også være en slags dom, at det er ulovligt for den unge at pjække fra skole. Eller det kan være, at den unge skal helt væk fra sit miljø og ind på en sikret ungdomsinstitution, hvor han eller hun kan møde nogle fornuftige voksne."

Men stempler man ikke et barn som kriminelt, hvis man sender det på en lukket institution som 12-årig, fordi det har begået noget, det ville kunne straffes for som 18-årig?

"Det er ikke at stemple en ung, at man bliver anbragt på en sikret institution, men problematisk, hvis vi sender dem tilbage ud på Blågårds Plads, hvilket er en bjørnetjeneste, og så vil det nok ende med at blive kriminelt alligevel. Jeg har arbejdet med mange unge, som identificerer sig som kriminelle. Bare fordi de får en dom, gør det dem ikke til kriminelle. Det er de allerede, når de stjæler bilen. Så har de kriminaliseret sig selv. Så det at give dem en sanktion eller sende dem på en sikret institution stempler dem ikke mere end det, de allerede har gjort selv."

Men kan et 12-14-årigt barn overskue konsekvenserne af sine kriminelle handlinger?

"Jeg synes, det er en uigennemtænkt floskel, når folk siger, at unge ikke kan overskue konsekvensen af deres handlinger. Selvfølgelig kan de det. De ved, at hvis de går op til bandelederen og sparker ham i skridtet, får det konsekvenser. De ved også, at hvis de gør det samme mod sagsbehandleren, der skal vurdere, hvad der skal gøres, når de har gjort noget kriminelt, så får det ikke de samme konsekvenser. Jeg tror på, at alle unge forstår konsekvenser. Men hvis vi går med på præmissen om, at de ikke forstår dem, er det på tide at lære dem det, for hele samfundet er bundet sammen af konsekvenser."

"Hvis jeg en dag ikke kommer på arbejde, har det konsekvenser, og det er jeg nødt til at lære. Sådan er det også for dem. Og hvem skal lære dem det? Mig som pædagog eller bandelederen nede på Blågårdsgade? Ved at anbringe dem på en institution, tager vi ansvar for dem, det er for deres eget bedste, for de er på vej i den forkerte retning. Det er en omsorg, jeg godt kunne tænke mig, man fik mere plads til i debatten."
 

Nej, mener John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen

"Det er slet ikke min opfattelse, at der er for lidt konsekvens. Jeg synes, at jeg gennem en årrække har set hårdere og hårdere straffe på tværs af forskellige former for kriminalitet. Og jeg synes, at der med fasthed og konsekvens bliver sat ind over for både unge og voksne, når de har begået noget kriminelt. Det kræver en modenhed at være strafegnet, som unge ikke har, når de er under 15 år."

"Der er en grund til, at den kriminelle lavalder er 15 år, og at FN og alle med indsigt i ungdomskriminalitet anbefaler socialfaglige tiltag frem for straf til de unge kriminelle. Intet peger i retning af, at børn i dag opnår den fornødne modenhed til at kunne forstå rækkevidden og konsekvensen af deres handlinger i strafferetlig henseende i en yngre alder end tidligere, så det vil være stærkt utilrådeligt at sænke den kriminelle lavalder."

Men er det ikke for let sluppet med nogle måneder på en institution, hvis man har gjort noget alvorligt kriminelt?

"Hvis man har oplevet et indbrud i sit hjem eller været udsat for anden kriminalitet, vil man selvfølgelig føle sig stærkt krænket. Man er utryg og frygter, at det skal ske igen. Men betyder det så, at vi skal hugge hænderne af indbrudstyvene? Eller sagt på en anden måde: Hvor langt skal vi gå? For næste gang risikerer vi, at tyvene maskerer sig og måske skyder, for så bliver de ikke opdaget. På den måde risikerer man at optrappe forholdsvist banale kriminalitetssituationer. Man tænker nemt i de baner, fordi man bliver skræmt af den hårde sanktion."

"Folk, der ønsker strengere straffe, forestiller sig, at de samtidig løser problemet, men det virker kun på normalbefolkningen, altså alle dem, som alligevel aldrig kunne finde på at begå noget kriminelt. De mennesker, der er ude i den kriminelle handling, er ligeglade, for de har alligevel ikke noget at miste. Derfor er man nødt til at gå andre veje."

Hvad med offeret, som har lidt psykisk og fysisk skade? Bliver man ikke krænket, hvis ens gerningsmand kan gå fri relativt hurtigt?

"Jo, bestemt. Men vi skal som samfund også forhindre, at gerningsmanden går ud og gør det samme igen mod andre. Man skal tænke på, at hvis du sender et ungt menneske – eller et voksent menneske for den sags skyld – i fængsel eller på en institution, skubber du dybest set bare problemerne foran dig. Jeg synes, at fængsler og lukkede institutioner skal bruges som sidste udvej. Der har været 80 procent tilbagefald hos de institutionerede. Det vil sige, at de bliver som små skoler i kriminalitet, hvor de unge lærer alt det forkerte af hinanden."

Men bør en kriminel handling ikke straffes, uanset om den kriminelle er 12 eller 14 eller 28 år?

"Jo, men jeg synes ikke, at vi skal have et samfund, der straffer så meget, at man ødelægger mennesker for livet. Jeg vil hellere, at vi viser, at handlingen er uacceptabel, og samtidig gør, hvad vi kan, for at disse unge ikke kommer ud og fortsætter deres kriminelle løbebane. Det er det ubegavede samfund, der alene straffer for at få hævn og tænker, at så kan de lære det. Vi kan se, at når man først kommer i fængsel – eller på en sikret institution for unge – er sandsynligheden for at begå kriminalitet igen stærkt forøget. Det har en negativ stemplende effekt."

"Man er i en påvirkelig alder som ung, og derfor er det vigtigt, at man i stedet sætter ind med nogle pædagogiske, sociale indsatser og giver dem nogle trædesten, der åbner muligheder for, at de går i en anden retning end den kriminelle. Så i stedet for at straffe, skal man arbejde med støtte og behandling. Det skal naturligvis gøres med tydelighed, så der ikke er tvivl om kravene til de unge."