Prøv avisen

Er det i orden at invitere til fest uden børn?

Tegning: Morten Voigt

Børnefri fester kan være en god anledning for de voksne til at kunne være sammen uden forstyrrelser. Men børnene kan samtidig gå glip af vigtig læring ved at være sammen med mange aldersgrupper, mener eksperter

Så er det tid til tale, og hænderne ryster let, da der slås på glasset. Men onkel Anders når kun at sige, at han ikke er nogen stor taler, før symfonien af baby-alarmer begynder. Og så falder tante Erna i legeklodserne, som lille Erik leger med på gulvet. Og nogen skråler nede i det ene hjørne.

Festsæsonen står for døren. I øjeblikket er det alle konfirmationerne, og snart begynder bryllupperne. Livets store fester markerer overgange og samler familie og venner, men nogle gange vil man gerne undgå at blive forstyrret. Eller måske vil man bare gerne kunne føre en voksen samtale med sine gode venner, uden at den ene hele tiden løber frem og tilbage for at skifte, putte eller sørge for, at børnene ikke kommer galt af sted ude af syne. Det var hovedsageligt sidstnævnte, der var årsagen til, at Mikkel Hjalte Stilling-Buhl Zachariasen og hans hustru bestemte sig for, at deres bryllup skulle være børnefrit, da de blev gift for to år siden.

”Vi tænkte meget over det, og vi havde selv tre børn på det tidspunkt. Alle fester, vi var til, var med børn. Men det bliver altså en anden fest, når der er børn med, end når det kun er voksne. Børn fylder, og forældrene er der på en anden måde. Så er de der som forældre og ikke som sig selv. Så vi endte med at skrive i invitationerne, at vi gerne ville have en voksenfest,” forklarer han.

Det er kun to gange inden for de sidste tre-fire år, at han og hans hustru på henholdsvis 38 og 33 år har været af sted til fest uden børn.

”Vores venner har jo også børn, og vi kan godt lide, at børnene møder hinanden. Langt hen ad vejen er alt i vores liv på børnenes præmisser, fordi de er små – mellem et halvt og syv år. Det er jo heller ikke for sjov, at vi er blevet forældre, vi vil jo gerne bruge tid på dem. Men lige til vores bryllup ville vi gerne have, at det skulle handle om os og ikke vores børn,” siger han.

Bryllupsgæsterne tog det i Mikkel Hjalte Stilling-Buhl Zachariasens tilfælde fint. Nogle var endda tydeligt lettede over at kunne være uforstyrret til fest, forklarer han. Men sådan er det ikke altid.

For det er ikke alle, der kan undvære deres børn, når de skal til fest. Sådan siger Gitte Hornshøj. Hun er forfatter til bogen ”Respekt” om takt og tone samt indehaver af en restaurant, der hvert år lægger vægge til både konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage. Hun peger på, at der er sket et skift i, hvordan vi ser på det at have børn med til fest.

”Dybest set handler det om, at børn er blevet trofæbørn, som skal være med til alt. Men man glemmer at opdrage på dem, og derfor kan de fylde en hel del. I min barndom var vi altid med til fest, det var helt naturligt, men hvis vi fyldte, blev der sagt slut, og så var det sådan. Men siden da er der gået rundkreds i den med børn, som skal bestemme alt med forældrene i plenum. Og så går pli og gensidig ansvarlighed nogle gange fløjten,” siger hun.

Hun mener, at det er op til værten at bestemme, om børn skal med eller ej, og at det er helt i orden at sige, at festen kun er for voksne.

”Absolut! Det bestemmer man jo selv. Man skal tænke over, at det bliver to forskellige fester, om der er børn med eller ej. Men selvom det kan være befriende at lade børnene være hjemme, så man kan drikke rødvin og snakke uden at blive forstyrret, skal man også huske på, at der kan være en fin værdi i at have børn med. Hvis man kan lære dem at passe sig selv og opføre sig ordentligt til festen, kan der være en fin tilknytning for dem i at lære at være sammen med mennesker i alle aldre og være stille, når der bliver holdt tale. Det er jo et ritual at holde en fest, og det kan blive en del af børnenes dannelse,” siger hun.

Da psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard holdt 40-årsfødselsdag for nylig, holdt hun to fester. En frokost med familie og børn og en fest uden børn, hvor de voksne kunne danse. Det var den bedste af begge verdener, for lige så hyggeligt det er at fejre en fødselsdag med børn, lige så dejligt er det at kunne danse på bordene, mens børnene bliver passet.

”Jeg tror, det handler om, hvem man er som type, og hvad man prioriterer. Jeg kender nogle, som ville synes, det var forkert at bruge en weekend på at tage til fest, hvis de har små børn. For dem ville fraværet af børn betyde, at de aflyste. Det afhænger meget af ens familiestruktur, og om ens familie er ens hovedidentitet, eller om man ser sig selv som et individ, der er i en familie,” siger hun.

”Jeg hører nok selv til i den sidste kategori, for selvom jeg synes, det er dejligt at være sammen med mine børn, kan jeg også ofte savne at være sammen med mine venner på en jævnaldrende måde. At man kan snakke om alvorlige ting uden hele tiden at blive forstyrret. Der er kommet noget med, at man skal ud og vise sig frem som den lykkelige familie, og at man ikke kan være væk fra dem, for det er hele ens liv. Men der er altså noget galt, hvis man ikke indimellem som voksen kan se sig selv som et adskilt individ og se det positive i at foretage sig noget på egen hånd,” siger hun.

Det er sognepræst i Risskov Kirke Hanne Marie Houkjær enig i.

”Der er så mange sammenhænge, hvor børnene er med, og de er i centrum. Så når man endelig skal fejre for eksempel en rund fødselsdag, skal man have lov til at gøre det på præcis den måde, man gerne vil. Om det så er med eller uden børn,” siger hun.

Hun peger på, at det også handler om, at børn ikke altid er så selvstændige i dag.

”Der er en kultur med, at børn i højere grad er overvåget af deres forældre, også når de bliver ældre. Man er konstant i telefonen med dem og kigger på deres sociale medier. Børn får en anden opmærksomhed i dag, end vi fik, da jeg for eksempel var barn. Det kan være rigtig fint, men jeg tror også, at børn har godt af at være lidt i fred nogle gange. Måske kan det endda være et spændende eventyr for dem at blive passet af en barnepige, mens forældrene er til fest,” siger hun.

Som præst ser hun også en lille tendens til, at flere vælger at holde fester uden børn. Og det synes hun er helt i orden.

”Ligesom børn har brug for at lege uden voksne, tror jeg også, at voksne har brug for at lege uden børn. Man har brug for at sidde med nogen og kunne fordybe sig i en samtale, ikke hele tiden være på og tale med en jævnaldrende. Engang var det en helt naturlig del, at man var et menneske, der helt tilfældigvis havde børn. I dag er man i langt højere grad en forælder. Jeg tror, det er derfor, vi ser kvindefællesskaber og mandefællesskaber skyde op,” siger hun.

”Vi har alle brug for at indgå i forskellige relationer. Jeg er gift, men jeg er også en veninde. Jeg er mor, men jeg har også et voksenliv. Jeg er præst, men har også et privatliv. Derfor er det nødvendigt at indgå i forskellige sammenhænge og sammenkomster. Det er godt for både voksne og børn. Den dag, børnene flytter hjemmefra, vil de da også betakke sig for at have mor med i alle sammenhænge. Børn foretrækker forældre, der også har et liv selv,” siger hun.