Prøv avisen

Er vi klar til at lade kunstig intelligens overtage store dele af vores liv?

Foto: THOMAS KUHLENBECK

Udviklingen af kunstig intelligens buldrer fremad, og det får en række etiske spørgsmål til at presse sig stadig mere på. Alligevel diskuterer vi stadig det forkerte, når vi diskuterer robotter, mener forskere og debattører

Bliver kunstig intelligens menneskehedens endeligt? Vil robotter overtage verden inden for en overskuelig fremtid?

Spørgsmålene hører ikke længere skøre videnskabsfolk og B-film til, men stilles af nogle af klodens skarpeste og mest fremsynede hjerner, ikke mindst professor Stephen Hawking og forretningsmagnaten, ingeniøren og opfinderen Elon Musk. Deres svar er endda et rungende ja. Og det kommer til at ske inden for de næste 100 år.

Så sortsynede var fire af Danmarks førende forskere og debattører inden for kunstig intelligens ikke, da de mødtes onsdag aften for at diskutere de store – og stadig ubesvarede – etiske spørgsmål omkring vores brug af teknologien. Flere af dem ærgrede sig over de dystre prognoser for menneskeheden fra Hawking og Musk, for intet tyder på, at det har hold i virkeligheden. Og næsten lige så slemt: Udtalelserne skævvrider den stadig mere nødvendige debat om, hvordan vi udnytter mulighederne og undgår faldgruberne i brugen af kunstig intelligens, sagde ph.d. Søren Tranberg, der har forsket i kunstig intelligens de seneste 15 år og i 2015 skrev bogen ”Robotterne iblandt os”:

”De får desværre meget opmærksomhed på at male skrækbilledet af et monster, der kommer om natten og tager vores børn. Men i stedet for at være bange bør vi bruge energien på at forholde os til de problematikker, vi oplever allerede.”

Klavs Birkholm, direktør for tænketanken TeknoEtik og tidligere medlem af Det Etiske Råd, var helt på linje: