Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
Det gjorde jeg forleden, da jeg skulle tage stilling til, om jeg skulle give mad til nogen, der ingen penge havde. Det er etisk et dilemma, fordi det på den ene side er det eneste rigtige at gøre, når et menneske står foran dig og ikke har noget at spise. På den anden side er vi ved at udvikle et samfund, hvor det sociale system er blevet udhulet.
Og nu hvor kontanthjælpsloftet er blevet indført, udhules det yderligere. Så vil mennesker blive dybt afhængige af velgørenhed for at få mad og give deres børn tøj på kroppen. Jeg ender altid med at hjælpe, men den generelle udfordring bør vi adressere som samfund.
Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?
Det er at være mor. At have ansvar for, at nogle mennesker skal vokse op og blive nogle mennesker, der hviler i sig selv, og som tager socialt ansvar. For mig er det vigtigt, at mine børn ved, at de lever et privilegeret liv, og med det følger forpligtelsen til at dele det overskud med dem, der ikke har fået samme livsmuligheder.
Hvad er tidens største etiske dilemma?
Det er, hvordan vi mennesker er sammen. Hvis man vil have et fællesskab, hvad enten det er i den lille familie, på arbejdspladsen eller i verden, kan man kun gøre det ved at vise hensyn til hinanden. Hvis jeg ikke accepterer de andres forskellighed, hvordan skal de så acceptere min?
Jeg synes, tonen er hård, hvad enten det gælder kontanthjælpsmodtagere eller flygtninge. Der er en stigende tendens til at mene, at den måde, man selv lever livet på, alene er den rigtige. Hvis vi ikke tør insistere på, at tolerancen skal være til stede og forskelligheden berigende, ryger den fredelige sameksistens. Og så bliver det et råt samfund at leve i.
Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?
Nej, det synes jeg ikke. Verden forandrer sig med høj hastighed, og vores liv kan forandre sig på et splitsekund. Fra den ene dag til den anden kan man blive arbejdsløs, syg, tvunget til at flytte. Det kræver et etisk fundament hos den enkelte, og vi er ikke gode nok til at have den etiske debat. Der ville det være dejligt, hvis nogle af de stærke meningsdannere, både politikere og andre, turde melde sig på banen.
Ikke bare i Kristeligt Dagblad, men også ude i dagligdagssamtalen. Hos Dansk Socialrådgiverforening har vi lavet et etisk rejsehold, der tager ud til vores medlemmer og diskuterer de etiske udfordringer i vores fag. Det er vores lille bidrag, men vi skal alle blive bedre til at tage debatten med hinanden. Det kræver ikke, at man har læst de store filosofiske værker, men at man kan mærke efter, hvor man selv står.