Prøv avisen

Former man bedst unges alkoholkultur gennem forbud eller imødekommenhed?

Unge i Danmark drikker fortsat mere end de fleste andre unge i Europa, men den alkoholkultur er i opbrud. Alderen for danske unges alkoholdebut stiger, og stadig flere vælger slet ikke at drikke. For mange forældre er det dog stadig et dilemma, hvornår, hvor meget og hvordan de skal blande sig i deres børns alkoholforbrug. Foto: Kim Agersten/Polfoto

Unge drikker mindre end før, men for mange forældre er det stadig et dilemma, hvordan man bedst støtter sit barn i at få et fornuftigt forhold til alkohol

Hvornår er det i orden, at de unge begynder at drikke til festerne? Hvor meget må de få, og under hvilke omstændigheder? De spørgsmål bliver så småt relevante, når de unge når 8. klasse, nogle steder først 9., og derfor mødes forældre landet over for at lægge en fælles linje for deres barns klasse.

Det er her, Jesper Kyhn kommer ind i billedet. Gennem de seneste 15 år er han som ungdomskonsulent taget ud på skoler i Rebild Kommune i Nordjylland for at tale med forældre og elever om de unges alkoholkultur. Det er sjældent kedeligt. Der er gerne forskellige og ofte ganske følelsesladede holdninger i spil, for det er ikke helt ligetil at finde formlen for, hvordan elevernes tilgang til alkohol bliver så god som mulig.

Som regel er der to hovedgrupperinger: Et lille mindretal af forældre mener, at dialog og imødekommenhed over for de unge er vejen frem. Måske foreslår de en grænse på to øl til de private fester, for – som de ofte argumenterer – de fleste unge drikker jo alligevel i det skjulte. Og er det så ikke bedre, at det sker i det åbne, hvor voksne holder øje? Desuden skal de jo lære at drikke på en eller anden måde, så de ikke kommer helt uden erfaringer til ungdomsuddannelsen, hvor der er alkohol overalt, lyder det.

Flertallet mener dog som regel, at alkohol bør være helt forbudt i folkeskoleårene. Det er jo ulovligt at købe øl, før man er 16 år, så hvorfor skal forældre hjælpe deres børn med at bryde loven, lyder et typisk argument. Desuden viser forskningen på området helt utvetydigt, at alkohol er sundhedsskadeligt, især i de unge år. Det hæmmer hjernens udvikling og øger risikoen for kriminalitet, slagsmål og ulykker. Endelig ved man, at jo tidligere man begynder at drikke alkohol, jo større er risikoen for, at man får et problematisk forhold til alkohol som voksen.

Det er altid disse argumenter, der ender med at vinde diskussionen i Rebild Kommune.

”Jeg har endnu ikke oplevet, at vi ikke er nået til enighed om en nultolerancepolitik,” siger Jesper Kyhn.

”For 15 år siden tog det noget længere tid, for dengang var tonen mere uforsonlig. En del forældre magtede ikke på samme måde som i dag at gå ind i problematikken, fordi de oplevede, at det alligevel ikke nyttede noget. I dag følger de fleste forældre deres børn langt tættere. De kommer til alle møder, involverer sig i alle studieture og andet arbejde omkring deres børns skolegang. Jeg tror, det i høj grad er derfor, forældrene har fået nemmere ved at blive enige om, hvor linjen skal lægges, og derfor, man generelt har fået bedre kontrol over alkoholkulturen blandt de unge i Danmark.”

Og der er sket store ændringer med alkoholkulturen de seneste år. De unge er ikke længere suveræne europamestre i at drikke, og debutalderen er steget, så halvdelen nu først smager alkohol, når de er mellem 15 og 16 år. Andelen af unge under 16, der drikker ugentligt, er desuden faldet markant. I det hele taget taler fagfolk om nye normer blandt de unge. Det er eksempelvis i dag almindeligt accepteret at sige nej til at drikke, og stadig færre føler sig presset til det.

Man skal dog ikke tage fejl: En stor europæisk undersøgelse af unges alkoholvaner viste tidligere på året, at danske unge stadig skiller sig ud med en ekstrem drukkultur. Når det trods alt går den rigtige vej, skyldes det et sammenfald af en række faktorer, ikke mindst en aktiv indsats på skolerne, og at ungdomslivet har ændret sig på en måde, hvor selvkontrol og ambitioner fylder mere. Vigtigst er dog forældrenes øgede engagement, mener sociolog og lektor på Københavns Universitet Jakob Demant. Det er også derfor, det er særlig interessant at se på det dilemma, mange forældre befinder sig i i disse år.

For selvom de skadelige effekter af alkohol til unge er blevet mere tydelige, og selvom der er opstået større konsensus blandt forældre om at udskyde alkoholdebuten for de unge, så er forældrene spændt ud mellem den viden og et stigende ønske om at give de unge mere selvstændighed. De fleste forældre ser det som en selvstændig og vigtig værdi, at deres børn lærer af egne erfaringer. De ønsker børn opdraget med demokratiske værdier, og derfor giver de dem medindflydelse.

”Mange forældre ser ikke strikse regler som en legitim måde at skabe en god alkoholkultur for deres børn,” siger Jakob Demant. ”Der er også en tendens til, at de forældre, der ved, at de alligevel ikke kan styre deres børn, tyr til frihed under ansvar. Det er dermed ikke kun forældrene, der styrer de unges adfærd, men også de unges adfærd, der styrer forældrenes villighed til at have klare regler. Der er dog ingen tvivl om, at unge, der er underlagt regler om alkohol, også er mindre fokuserede på at drikke med deres venner.”

Anden forskning viser samtidig, at unge generelt har fået bedre kompetencer til selv at navigere i alkoholkulturen. Den forandring, der er sket, er således lige så meget drevet af dem selv som af deres forældre, hvilket kunne tale for at overlade mere ansvar til de unge, siger Jakob Demant:

”Ingen forældre har jo lyst til at sætte klare regler op, som de alligevel ikke kan håndhæve. I forvejen kan deres regler jo virke ret illegitime, når de fleste selv har holdt drukfester som helt unge og fortsat drikker sig fulde til fester. Men vi kan se, at de har fået nemmere ved at trænge igennem til deres børn med regler på dette område, fordi reglerne giver stadig mere mening for de unge.”

Også lederen af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard, forstår udmærket de forældre, der har svært ved at finde deres ståsted i forhold til deres børns alkoholvaner. For de unges drukkultur har på kort tid bevæget sig ret langt væk fra den, forældrene er vokset op med. De drak sig typisk beruset i klubben, fra de var 13 år, og smagte måske jævnligt alkohol derhjemme, ”fordi de jo lige så godt kunne vænne sig til smagen”, som han siger. Dengang var det en markør for ungdomslivet at drikke sig fuld i 6.-7. klasse, for så var man cool, og så var man med i fællesskabet.

Alt det er rykket to-tre år. Når han tager rundt til 7.-klasser og viser dem billeder af, hvad en udpumpning efter en alkoholforgiftning indebærer, aner de ikke, hvad han taler om. Det gør de ikke engang i 8. klasse. Det er heller ikke længere cool at drikke for meget for tidligt, det er taberagtigt. Derfor er det nemt for forældrene at fare vild i misforståede hensyn til, at deres barn i hvert fald ikke skal holdes udenfor på grund af for strikse holdninger til alkohol.

Det er til gengæld en helt reel bekymring, at mange unge i dag begynder på en ungdomsuddannelse helt uden erfaringer med alkohol, siger Søren Østergaard. For selvom alkoholen er på vej ud af folkeskoleårene, er den stadig et vigtigt omdrejningspunkt i gymnasiekulturen.

”Men det er klart, at skal man vælge, så er det langt vigtigere at holde de unge alkoholfri i folkeskolen end at forberede dem på gymnasielivet. Den reelle udfordring består derfor i at klæde forældre godt nok på til at kunne støtte deres børn bedst muligt i de år, hvor alkohol desværre er en næsten uundgåelig del af ungdomskulturen,” siger han.

Den udfordring er da også stor nok. For det virkelige dilemma for forældre til teenagere er, at vil de for alvor gøre op med den danske drukkultur blandt unge, er de nødt til først at gøre op med den generelle drukkultur, mener Søren Østergaard:

”Det er et velkendt faktum, at børn ikke gør, hvad deres forældre siger, men efterligner det, de gør. Vi har talt om de unges syge drukkultur i mange år efterhånden, og det går den rigtige vej nu. Men vi trænger til en ordentlig debat om, hvorvidt vi i det hele taget behøver at binde fællesskab og alkohol så tæt sammen, som vi gør i Danmark. Det er værd at bemærke, at diskussionen om unges alkoholvaner langtfra er et naturfænomen. Rigtig mange lande har den slet ikke, fordi de ikke har samme udfordringer som os.”