Prøv avisen
Etisk sagt

Hvis etik fyldte mere i den offentlige debat, ville flere deltage

31-årige Mia Amalie Holstein er kandidat i økonomi og filosofi. Hun tiltræder som nyt medlem af Det Etiske Råd den 1. januar, hvor hun også bliver velfærdspolitisk chef i tænketanken Cepos. – Privatfoto.

Mia Amalie Holstein er fra årsskiftet nyt medlem af Det Etiske Råd. Hun har selv oplevet flere store etiske dilemmaer i sit liv

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det gjorde jeg, da jeg var gravid med min søn. Hans far har i forvejen en datter med en genetisk sygdom, som betyder, at hun er svært handicappet. Derfor skulle jeg vælge, om jeg ville have foretaget en moderkagebiopsi og teste, om min søn havde arvet sygdommen.

Det var svært, fordi det på den ene side øger abortrisikoen, og jeg ville kunne risikere at skade et barn, der var sundt og raskt. Omvendt kunne vi ikke risikere at få endnu et handicappet barn, fordi det ville være for hårdt for os som familie, og jeg ville derfor skulle have foretaget en abort. På den måde skulle jeg opveje min families ve og vel mod det her fremtidige liv. Vi valgte at få foretaget biopsien og har nu en sund søn på otte måneder.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Min største etiske udfordring er for privat til, at jeg kan nævne den her. Men i ældreplejen, hvor jeg engang var ansat, mødte jeg mange etiske dilemmaer. De formelle og uformelle regler harmonerede dårligt med respekten for de ældre og deres individuelle behov.

Nogle var deprimerede og havde brug for at snakke. Andre havde brug for praktisk hjælp. Men det var ikke velset blandt dele af personalet, at man hjalp mere, end man behøvede, for så ”skruede man de ældres forventninger op”. Det kunne jeg ikke leve med, og selvom jeg ellers er meget pligtopfyldende, måtte jeg bryde reglerne. Jeg brugte min frokostpause på at snakke og hjalp med at reparere rullegardiner.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

I min optik er det flygtningestrømmene, og hvad vi gør, når flygtninge og immigranter banker på ved grænsen til Europa. Det får nogle til at føle sig utrygge og frygte, at det vil destabilisere Europa, og det støder sammen med de humanistiske principper, respekten for menneskers ligeværd, som nok også ligger i os alle. Det ene handler om ønsket om orden, jobsikkerhed og økonomisk stabilitet.

Det andet handler om at være et godt menneske, og at vi helt grundlæggende er pålagt at byde dem velkommen, fordi vi alle kun er en naturkatastrofe, krig eller en sindssyg diktator fra at stå uden nation.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej. Min tænkning omkring det læner sig nok lidt op ad Hannah Arendt (tysk jødisk filosof, red). Engang var etik og politik temaer, der blev diskuteret offentligt, mens husholdning blev diskuteret derhjemme. Men i dag er det omvendt, hvor regnskaber og økonomiske prioriteringer fylder meget i den offentlige debat, mens vi overlader politiske visioner og etiske problemstillinger til privatsfæren.

Det betyder, at vi udelukker en masse mennesker fra den politiske samtale, fordi de tror, at det er en form for bogholderi-debat, men under den ligger vigtige etiske prioriteringer.