Hvor går grænsen for, hvad man klæder sig ud som?

En udklædningsdragt, der forestillede Anne Frank, er netop trukket tilbage, mens butikkerne op til halloween blandt andet sælger udklædning, der forestiller afhuggede lemmer. Der bør være vidt råderum for, hvad man kan tillade sig, siger adfærdsforsker

Døden, zombier, blodige gazeindbundne patienter og afhuggede lemmer i plastic. Det meste er tilladt, når man klæder sig ud. Og heldigvis for det, siger en adfærdsforsker. Men grænsen går ved et Anne Frank-kostume. –
Døden, zombier, blodige gazeindbundne patienter og afhuggede lemmer i plastic. Det meste er tilladt, når man klæder sig ud. Og heldigvis for det, siger en adfærdsforsker. Men grænsen går ved et Anne Frank-kostume. – . Foto: Peter Hove Olesen/ritzau.

Til halloween i næste uge kan børn ikke længere klæde sig ud som Anne Frank, den jødiske pige, som skrev sin berømte dagbog i skjul for nazisterne og siden døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen. Det kostume trak udbyderen tilbage i sidste uge efter en storm af protester på de sociale medier. Til gengæld kan man stadig klæde sig ud som halvt opløst lig, psykiatrisk patient eller zombie.

Er der en grænse for, hvad vi må tage på til temafester, fastelavn og halloween?

”Ja,” mener Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet: ”Grænsen går ved Anne Frank. Det er en super dårlig idé. Over for et barn, der er kendt for at dokumentere den menneskelige side af livet under Anden Verdenskrig, og som blev angivet og døde i koncentrationslejr, må man udøve den totale respekt.”

Men ellers er der vide rammer for, hvordan man må klæde sig ud, og det skal der også være, mener forskeren, der nævner ”tid og rum” som en etisk tommelfingerregel for, hvor grænsen går.

”Fordi Anne Frank befinder sig i vores nære historiske kontekst og tilmed er offer for en forbrydelse, er det ikke etisk acceptabelt at klæde sig ud som hende,” siger Pelle Guldborg Hansen, der pointer, at netop Anden Verdenskrig er svær at lave sjov med, også selvom den var uhyggelig.

“Jeg foretog et uformelt eksperiment forleden og heilede på kontoret – jeg er jo adfærdsforsker. Og selvom jeg heilede i en kontekst, udelukkende for at illustrere en pointe om kontekstens betydning, skiftede stemningen alligevel med det samme. Hvis jeg står på en teaterscene og spiller nazist, kan jeg godt heile, men uden for den meget aftalte kontekst går det ikke.”

Adfærdsforskerens etiske kodeks med hensyn til Anne Frank spejler langt de fleste af reaktionerne på de sociale medier, som i sidste uge fik USA-baserede halloweencostumes.com til at undskylde og trække kostumet tilbage: ”De får hende til at se ud, som om hun var en lykkelig evakueret. Så historieløst!”. Og: ”Dragten er fjernet nu, men dette er et eksempel på den holocaust-benægtelse, vi må sige fra over for,” lød et par af protesterne.

Også Anne Franks Hus i Amsterdam var i det røde felt.

”At gøre reklame for et Anne Frank-kostume som halloweendragt er ufølsomt og udtryk for dårlig smag og situationsfornemmelse. Vi er glade for, at folk har pointeret netop det på de sociale medier, og er meget tilfredse med, at udbyderen på baggrund af de mange henvendelser har trukket udklædningen tilbage,” siger talsmand Annemarie Bekker fra museet i Amsterdam.

Men tilbage til halloweens kerne: Udklædninger, der har med døden at gøre. Er det uproblematisk at have blodige knive stikkende ud fra kroppen og økser plantet i hovedet i urolige tider? En rundringning til et antal danske præster viser ikke umiddelbart den store begejstring for halloween, men heller ingen fordømmelse.

Sognepræst ved Løsning Kirke i Østjylland Henrik Højlund synes for eksempel, at ”død, ulykke og rædsel er noget lidt besynderligt for os danske at fejre, men det flugter jo med den blod og gru, vi ser i film og computerspil, så det er ikke så overraskende, at børnene skal have lov at løbe rundt som zombier”.

For ham går udklædnings-grænsen også ved et Anne Frank-kostume.

”Men ellers kan man simpelthen ikke diktere, hvad børn må klæde sig ud som. Det gør de jo også til fødselsdage og rollespil,” siger Henrik Højlund, der dog godt kan se for sig, at man i et mindre samfund, hvor alle kender hinanden, ”ikke stiller op som lig foran fru Jensens dør halloween-aften, hvis man godt ved, at hendes mand er død for nylig. Det håber jeg, at forældrene vil styre lidt.”

Så afslappet tager de personer, der i sidste uge politianmeldte Coop for at sælge afhuggede lemmer op til halloween, det ikke.

”Disse halloween-rekvisitter er afskårne, blødende menneskehænder og menneskefødder i et kunstmateriale, der er meget naturtro,” skriver anmelderne, der mener, med henvisning til Kim Wall-sagen, at det er uetisk og forhånenende over for den afdøde journalists familie.

Men den anmeldelse mener adfærdspsykolog Pelle Guldborg Hansen ikke har nogen gang på jorden.

”Gennem de seneste 10-15 år, hvor halloween er blevet en dansk forbrugsfest, har man kunnet købe diverse lemmer. Og at føle sig krænket på grund af en verserende sag, svarer til, at man, hvis en julemand skød nogle i et storcenter, mente, at det er uetisk med en julemand i Magasin. Skulle man så også blive krænket over, at der er nogen, der synger om fastelavnsboller, hvis man er på slankekur?”, spørger forskeren, som mener, at mange desværre har mistet sansen for, hvad moral og etik er for nogle størrelser.

”Moral er ikke et skræddersyet personligt sikkerhedsskjold, vi kan tage på, når det passer os,” siger adfærdsforskeren.

Coop tager da også politianmeldelsen roligt.

”Vi synes ærligt talt, at det er et formsprog, der har været brugt i årevis for at skabe uhygge op til en tradition. Det har intet at gøre med grusomme begivenheder i den virkelige verden,” siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.