Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
"Det gør jeg faktisk lige nu. Jeg har involveret mig i et tværreligiøst netværk, som arbejder for mere religionsfrihed, for min grundholdning er, at et samfund, hvor der kun er én rigtig måde at tænke på, det er ikke demokratisk. Men det er ikke så ligetil at slås for at give trosretninger ret til at mene noget, jeg personligt er dybt uenig i. Nogle vil eksempelvis ikke have kvindelige forkyndere eller vie homoseksuelle, og det er ikke småting for mig. Jeg tror på, at hvis netop trossamfund gik forrest i kampen for kvinders og minoriteters rettigheder, ville det skabe kæmpe forandringer på verdensplan."
Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?
"Det er en udfordring, jeg møder hver dag, nemlig opdragelsen af mine børn på 7 og 12 år. Lige som de fleste andre forældre vil jeg for alt i verden beskytte dem mod ondt. Alle døre skal stå åbne for dem, og de skal være omgivet af folk, der kan lide dem. Men samtidig kan jeg tænke: Hvordan bliver man egentlig et ordentligt menneske, der eksempelvis har blik for de tavse eller stille eksistenser? Har det ikke også formet mig i den rigtige retning at blive afvist, at føle mig ensom og mærke, at livet ikke altid er ligetil? Jo, selvfølgelig, det er blandt andet det, man vokser af, men alligevel fjerner jeg intuitivt så mange sten på vejen som muligt. At finde den balance er en stor etisk udfordring for mig."
Hvad er tidens største etiske dilemma?
"De er svære at rangordne, men jeg synes, det er påfaldende, hvor mange mennesker, der afgiver deres politiske stemme imod noget, typisk imod den såkaldte elite. Der er skabt en konsensus om, at man enten er folkelig eller elite. Grundtvigs udgangspunkt var jo et helt andet, nemlig at det folkelige slet ikke er elitens modsætning, men er bæreren af ånd og traditioner, og det skifte ser jeg som meget problematisk. For når vi definerer os selv negativt og i opposition til noget frem for at stemme for noget, vi gerne vil, bliver vores diskussioner og beslutninger båret af frygt. Et tydeligt eksempel på det er debatten om danskhed. Selvom vi har en rig og interessant kultur, så er danskhed først og fremmest kommet til at handle om, hvad vi gerne vil værne os imod frem for det, vi gerne vil folde ud. Desværre er det en tendens, der kan ses over hele Europa, og min bekymring er, at det ødelægger vores evne til at tale ordentligt sammen om, hvordan vi løser tidens store problemer, blandt andet flygtningestrømmene og klimaforandringerne."
Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?
"Nej, det gør det ikke. Hvis man definerer etik meget bredt – som spørgsmålet om, hvad det gode liv er – så er det slet ikke trukket tydeligt nok frem i vores diskussioner om, hvordan vi indretter os. Diskussionen om vuggestuer er måske et godt eksempel. Her er der stort fokus på børnenes udvikling. Taler de godt nok, kan de tage imod en besked, fungerer de ordentligt socialt. Men der er ikke megen snak om den gode barndom. Om de får hoppet nok i vandpytter. Det er tankevækkende, hvordan vi allerede fra den tidligste barndom er begyndt at tænke livet med henblik på noget andet. Vi lever for at dygtiggøre os og optimere vores liv og har glemt bare at leve, og i det perspektiv fylder etik alt for lidt i vores prioriteringer."