Kan man have det for godt, når man sidder i fængsel?

I fængslet kan man arbejde og uddanne sig, man kan købe ind og lave sin egen mad, man kan se tv og gå til gudstjeneste. Nogle indsatte får endda lov til at afsone sammen med deres børn. Hvor normalt et liv kan indsatte leve, hvis der stadig skal være tale om en straf?

Både hensynet til samfundets sikkerhed og befolkning-ens retsfølelse og hensynet til den dømtes rettigheder og senere muligheder skal medtænkes, når Kriminalforsorgenfører dommene ud i livet.

”Min far, der er dømt for seksuelle overgreb på mig og min søster, sidder i dag på en udslusningspension, hvor de indsatte tager på fisketur, i biografen og får uddannelse.”

Udtalelsen fik Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, op i det røde felt og fik ham til at kræve, at forholdene for de østeuropæiske fanger blev væsentligt forringet. Flere andre partier meldte ud, at det ikke vil hjælpe noget at gøre det mere hårdt for de indsatte at afsone.

QUIZ: Hvor meget kender du til levestandarden i skandinaviske fængsler (på engelsk)?

Sådan skrev den ældste pige i den såkaldte Tønder-sag i et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sidste måned. Herefter fortæller hun om, hvordan hun ikke selv har modtaget den nødvendige hjælp, og om hvordan hun stadig lider under faderens forbrydelser. Hermed rejser hun spørgsmålet om, hvorvidt man kan have det for godt, når man sidder i fængsel.

Samme spørgsmål meldte sig, da man sidste år hørte den 28-årige rumæner Dumitru Pacuta udtale til TV 2, at fængslerne i Danmark er som femstjernede hoteller og efterfølgende opfordrede andre til ligesom ham at begå kriminalitet i Danmark, fordi det er let og dejligt.

De modsatrettede tilgange afspejler to forskellige syn på straf, der har gjort sig gældende hele vejen op gennem strafferettens historie. Professor i praktisk filosofi Jesper Ryberg fra Roskilde Universitet uddyber de to synspunkter.

Det ene synspunkt er, at straffen skal have en præventiv effekt og forhindre fremtidige forbrydelser. Når personen er i fængsel, kan han ikke begå nye forbrydelser. Fængselsopholdet rummer samtidig mulighed for, at den indsatte kan forbedre sig. Desuden kan fængsling afskrække andre fra at begå kriminalitet.

Det andet synspunkt er, at forbryderen har fortjent sin straf. Her er det vigtigt, at samfundet straffer kriminelle, også selvom straffen ikke har nogen positiv effekt.

”De to tankegange har kæmpet mod hinanden i hele strafferetstænkningens historie. Hvis man for 25 år siden spurgte jurister om begrundelsen for straf, ville de fleste svare: 'Vi gør det af præventive grunde',” siger Jesper Ryberg.

Han fortæller, at holdningen til straf har ændret sig de seneste 25 år. I både Danmark og andre vesteuropæiske lande er politikere og jurister i stigende grad fortalere for, at forbrydere skal straffes, fordi de fortjener det. Han henviser til, at Danmark op gennem 00'erne har øget straframmen for en række forbrydelser af hensyn til det, politikere betegner som befolkningens og offerets retsfølelse.

Debatredaktør på Børsen og medlem af Det Etiske Råd Christopher Arzrouni indtager den position, at vi straffer, fordi den kriminelle har fortjent sin straf.

”Hvis man har det bedre i fængslet end uden for fængslet, er det jo ikke en straf,” siger han.

Han mener dog også, at fængslerne har en opgave i at resocialisere de indsatte, men da er en væsentlig overvejelse, om dette formål kommer i kollision med selve det formål at straffe.

”Det giver bestemt mening med en udslusning fra fængslet, der minder om det liv, man skal ud at leve udenfor. Problemet opstår, hvis udslusningen udgør for stor en del af afsoningstiden. Hvis den behagelige del fylder for meget, kan jeg sagtens forstå, at folk bliver vrede over det,” siger han.

I Danmark er det Kriminalforsorgen, der skal sikre, at domstolenes domme bliver ført ud i livet. Det skal ske både med hensyn til samfundets sikkerhed samt befolkningens retsfølelse og med hensyn til den dømtes rettigheder og senere muligheder.

Chefkonsulent i Kriminalforsorgen Niels Løppenthin har i en årrække arbejdet med resocialisering i landets fængsler. Han formulerer det sådan, at det handler om at balancere mellem det hårde og det bløde.

”Forholdene for de indsatte må ikke være så dårlige, at de slet ikke oplever nogen form for støtte og hjælp. Det ville højne tilbagefaldet. Omvendt hører spabade, swimmingpools og gourmetmad naturligvis ikke hjemme i et fængsel,” siger han.

Spørger man ham, om indsatte kan have det for godt i fængslet, svarer han ja, men han mener ikke, at de indsatte i de danske fængsler har det for godt.

I Kriminalforsorgen arbejder man ud fra et princip om normalisering. Niels Løppenthin forklarer, at det går ud på, at den måde, man straffes på i Danmark, er ved frihedsberøvelse, derudover skal alt andet være så normalt som muligt. Derfor skal de indsatte beskæftiges, købe ind, lave mad og dyrke sport.

Han forklarer, at fængsler i hele verden i høj grad afspejler de lande, de ligger i. Derfor er det klart, mener han, at en indsat i eksempelvis et asiatisk fængsel vil finde forholdene i et dansk fængsel luksuriøse.

”Når vi har besluttet, at det udelukkende er frihedsberøvelsen, der skal være straf, er det jo ikke fordi, vi har ondt af de kriminelle, men fordi det er med til at hindre mere kriminalitet. Samtidig er de tilstræbt normale forhold med til at skabe et miljø i fængslet, der er knapt så hårdt. Tryk avler som bekendt modtryk. Så når vi tilbyder de indsatte misbrugsbehandling eller kognitive kurser i vredeshåndtering, vil jeg ikke kalde det luksus, men en fornuftig investering,” siger han.

Når indsatte i slutningen af deres afsoningstid i visse tilfælde får lov til at afsone sammen med deres børn, er formålet ligeledes at reducere tilbagefald.

”Det handler i princippet ikke om at gøre livet sødere for den indsatte, men om samfundet og de pårørende, der jo ikke er skyld i det her. Med forskellige tiltag ønsker man at mindske skaderne hos familierne, særligt børnene,” siger han.

Ph.d.-studerende på Roskilde Universitet Fatima Sabir forsker i ret og etik. Spørger man hende, om indsatte kan have det for godt i fængslet, er svaret nej.

Er der ikke en grænse? Skal der være spabade og biografer i fængslet?

”I princippet kunne der sagtens være det, da vi som samfund har en kæmpe interesse i, at de indsatte har det godt i fængslet. Det tjener ikke blot de kriminelle, men også samfundet som hele, da det er med til at forebygge fremtidig kriminalitet. Alligevel er det nødvendigt, at der finder en afvejning sted, da det kan lede til selvtægt, hvis befolkningen ikke føler, at straffen er retfærdig,” siger hun.

Når diskussionen om, hvorvidt de indsatte har det for godt, fra tid til anden dukker op i medierne, mener Fatima Sabir, at der ofte sker en fejlslutning i argumentationen. Når det gælder pigen fra Tønder-sagen, udelukker en værdig hjælp til offeret ikke en indsats for at resocialisere gerningsmanden. På samme måde mener hun, at man overser den væsentligste pointe, når man bliver forarget over den 28-årige rumæners udtalelse om, at danske fængsler er som luksushoteller.

”Det forfærdelige her er jo ikke, at der er mennesker, der har det godt i fængslet, men at der er mennesker, der lever under så dårlige forhold uden for fængslet, at det at leve under frihedsberøvelse bliver et bedre alternativ.”