Prøv avisen

Må arbejdsgivere tvinge deres medarbejdere til sund livsstil?

Tegning: Rasmus Juul

En it-virksomhed i Odense har indført tvungen motion i arbejdstiden. Direktøren mener, at han ud over sig selv hjælper samfundet ved at sætte folkesundheden på dagsordenen. Eksperter kalder det management by fear og mener, at han modarbejder en mangfoldig arbejdsstyrke

Siden begyndelsen af 2017 har det været obligatorisk for alle 18 medarbejdere hos det odenseanske it-firma Chili Security at dyrke motion i arbejdstiden to gange en halv time ugentligt. I begyndelsen af denne uge blev der så skruet yderligere på blusset, da chef og ejer af virksomheden Martin Larsen bekendtgjorde, at hele staben af medarbejdere nu skal på en såkaldt bootcamp. Det er en slags træningslejr, hvor de i otte uger i arbejdstiden skal dyrke motion to gange én time ugentligt samt vejledes af professionelle i sund kost og træning.

Ligesom det er tilfældet med den motion, der blev indført i begyndelsen af året, er bootcampen ikke frivillig. Vil man fortsat være ansat i Chili Security, er man tvunget til at være med. Men ifølge Martin Larsen røg hænderne i vejret af begejstring, da hans medarbejdere blev introduceret til bootcampen. Sådan var det imidlertid ikke tilbage i januar, hvor de første gang blev præsenteret for, at de fremover skulle træne i arbejdstiden, indrømmer han.

”Det fik blandede modtagelser, og det er selvfølgelig til at forstå. Man kan sagtens huske, hvordan man selv reagerede, hvis man som barn fik at vide af sin mor, at nu skulle man spise sundt. Det havde man ikke lyst til, at hun skulle bestemme. Men det var altså en beslutning, som var taget, og hvis man fandt ud af, at man ikke kunne leve med den, så var konsekvensen, at man måtte finde sig et andet job. Jeg er ikke bange for at sige, at hvis du skal være ansat her, så skal du interessere dig for sund livsstil,” siger han.

Når Martin Larsen har indført obligatorisk motion i Chili Security, skyldes det dels, at han gerne vil kunne tilbyde sine medarbejdere en anderledes arbejdsplads, og dels, at han har ønsket at nedbringe et højt sygefravær. Og det er lykkedes. Sygefraværet er siden begyndelsen af året faldet fra ni til tre procent, og ingen medarbejdere har sagt op, efter tvungen motion blev en del af arbejdsdagen.

Martin Larsen ved godt, at hans tiltag ses som kontroversielt af nogle. Selv har han ingen skrupler og mener, at han gør ikke bare sin virksomhed en tjeneste, men også samfundet generelt.

”Jeg ser sådan på det, at jeg er med til at tænke på folkesundheden. Vi skal tænke mere på konsekvenser og ikke bare blive ved at spise usundt, indtil vi mærker på vores krop, at den ikke kan tåle det. Det er jo ikke bare mig som arbejdsgiver, der betaler for mine ansattes sygedage. I sidste ende er det staten, der skal betale for sygedagpenge – det vil sige dig og mig som skatteydere,” siger han.

Den obligatoriske motion betyder ikke, at medarbejderne skal nå mere arbejde på mindre tid. De bliver kun målt på, hvor meget it-support de kan yde i de timer, de faktisk sidder foran computeren. Er det samlet set ikke nok for virksomheden, ansættes der mere mandskab, fortæller Martin Larsen, der også mener, at motionen hjælper på den stress, som nogle ansatte eventuelt måtte føle.

”Første kvartal var vores sygefravær ikke faldet, men det kollegiale sammenhold var blevet meget bedre. I dag har vi det absolut fedeste team, og hvis man har en travl hverdag, så er det, at man får et afbræk med motion, også rigtig godt for det mentale,” siger han.

Det er ikke alle, der er lige så begejstrede for Chili Securitys tiltag som Martin Larsen selv. Nanna Mik-Meyer, der er professor MSO på Copenhagen Business School og blandt andet forsker i forholdet mellem ledelse og ansatte, mener som udgangspunkt, at det er naturligt, at man som privat virksomhed har interesse i at indføre tiltag, der får ens ansatte til at yde deres bedste. Og i det omfang, hvor usund levevis er en hindring for at kunne udføre et arbejde tilfredsstillende, giver det god mening at sætte nye tiltag i søen. Men hvis det i stedet handler om at sætte sit personlige præg på og gøre sig til dommer over, hvad god levevis er, stejler hun.

”Man kan forestille sig, at noget fysisk arbejde vil være svært at udføre, hvis man er for overvægtig. I sådan en situation kan det give mening at sætte ind med for eksempel motion. Men som arbejdsgiver er man altid nødt til at analysere, hvad det høje sygefravær skyldes. Er det tiltag, man igangsætter, ikke begrundet i arbejdssituationen, kommer det til at tage sig ud som kontrol og personlig moralsk stillingtagen,” siger hun.

At en virksomhedsejer åbenlyst melder ud, at han kun er interesseret i at ansætte medarbejdere, der har interesse for sund livsstil, er i Nanna Mik-Meyers optik ikke ganske forståeligt.

”Man kommer meget nemt til at stå med en meget ens og indsnævret gruppe af medarbejdere, og jeg vil ellers vurdere, at man som arbejdsgiver for at sikre konkurrencen er interesseret i at have så mange forskellige ansatte som muligt,” siger hun.

Ligeledes mener Nanna Mik-Meyer, at man som arbejdsgiver er med til at præge det omgivende samfund i en kedelig retning, hvis man smalner kredsen af potentielle medarbejdere.

”Som arbejdsgiver kan man overveje, hvilket samfund man gerne vil leve i. Ønsker man ikke at bidrage til et mangfoldigt samfund, hvor der også er plads til dem, som ellers kan føle sig marginaliseret? De overvægtige for eksempel. Hvis alle snævrede sig så meget ind som i det her tilfælde, ville der faktisk ikke være arbejde til alle dem, som er dygtige nok, men som ikke kan leve op til kravet om sund levevis,” siger Nanna Mik-Meyer.

Erhvervspsykolog Majken Matzau hæfter sig ved, at ingen medarbejdere i Chili Security udtaler sig negativt til medierne om de nye sundhedstiltag på deres arbejdsplads. Hun er dog slet ikke i tvivl om, at der vil være nogle ansatte, som ikke synes om konceptet. Men det kan de naturligvis ikke melde ud, hvis de vil beholde deres job, understreger hun.

”Ingen tør gå mod den her kultur, for så har de ikke længere et job. Det betyder, at det faktisk er det, vi kalder ’management by fear’, (frygtbaseret ledelse, red.) og det er sjældent, at vi ser den slags sort på hvidt som her,” siger hun.

Majken Matzau påpeger, at ledere, der bruger frygt som ledelsesredskab, risikerer at isolere sig selv og stå tilbage med medarbejdere, der ikke kan andet end agere heppekor. Desuden mener hun ikke, at motion og sund kost er svaret på et højt sygefravær – slet ikke i en vidensvirksomhed.

”Fra talrige undersøgelser ved vi, at det oftest skyldes stress og ikke fysisk belastning, når sygefraværet er højt i vidensvirksomheder. Det skyldes primært uklare samarbejdsrelationer, pressede deadlines, uklare krav og en ledelse, der ikke er til stede. Derfor kommer det til at fremstå som ren symptombehandling, når man bare knalder motion og sund kost ud som et eller andet fælles koncept over en gruppe af forskellige mennesker,” siger hun.

Trods sin kritiske indstilling til obligatorisk motion på jobbet er Majken Matzau ikke i tvivl om, at en virksomhedsejer som Martin Larsen vil mærke øget produktivitet – i hvert fald i en periode. Hun henviser til den såkaldt ”hawthorne-effekt”, som har sin rod i et forsøg på en amerikansk fabrik i 1920’ernes Chicago. Her eksperimenterede man med at indføre små ændringer i løbet af arbejdsdagen. Man skruede blandt andet op for belysningen, ned for belysningen og ændrede længden på hvilepauserne. Målet var at øge produktiviteten.

”Ved hver eneste ændring steg produktiviteten, men ikke kun i forsøgsgruppen. Den steg også i kontrolgruppen, der ikke oplevede ændringerne selv, men hørte dem omtalt. Mere fokus vil oftest også medføre øget produktion,” siger Majken Matzau.

Filosof Anders Fogh Jensen ser det som en næsten ligefrem udvikling, at private virksomheder er begyndt at blande sig mere og mere i vores sundhed. De følger blot i fodsporene på staten, der griber ind i vores liv, som det ikke var tilfældet tidligere.

Han henviser til den franske filosof Michel Foucault (1926-1984), der talte om biopolitik som et udtryk for, at rigtig meget i dag handler om at optimere biologien.

”I det moderne samfund, hvor vi er gået fra sygdomsvæsen til sundhedsvæsen, handler det om at optimere det biologiske. Det er ikke mærkeligt, at virksomheder gør det. For det drejer sig om økonomi, og i en biopolitisk tidsalder er det legitimt at blande sig i det biologiske – vi gør det, fordi andre gør det. Det er blevet illegitimt at have laster,” siger Anders Fogh Jensen, der mener, at vi har mistet en stor del af vores selvbestemmelse.

”Hvor går grænsen for selvbestemmelse? Den selvbestemmelse, der er, er der for længst blevet nudget ind i. Vi bliver uden videre guidet til at gøre det, der er ’det rigtige’. Den der ret til at leve sit liv og selv bestemme, om man vil gå i hundene, den er næsten væk. Det er en form for frihedskrænkelse og formynderi,” siger han.

Anders Fogh Jensen mener, at alle mennesker har brug for at have en dunkel side af sig selv, som ikke er synlig for andre – og slet ikke for en arbejdsgiver. Men det er blevet svært i en tid, hvor idealet synes at være gennemlysning af individet.

”Man kan jo forestille sig, at en arbejdsgiver gav sine ansatte ure på, som kunne måle alt muligt. ’Hvorfor så din hjerterytme sådan ud i søndags, hvad har du foretaget dig?’, kunne han så spørge om mandagen for at være sikker på, at man nu også levede sundt i weekenden. Det kan da godt være, at det ville få mennesket til at leve lidt længere, men hvilket liv ville det blive? Det fascistiske ideal er at gennemlyse hele livet, men jo mere vi får gennemlyst liv, hjerne og hjerte, desto mere mister det fortælling og fascinationskraft,” siger Anders Fogh Jensen.