Må man bede sin nabo slukke græsslåmaskinen?

Forårstid er udetid, men mange af os generer vores nabo, når vi går i haven. Vi ser matriklen som et lille kongedømme og glemmer helt almindelig venlighed, mener eksperter

Vi nærmer sig højsæsonen for nabokonflikter. Samtidig med at vi selv går i haven, generes vi i stigende grad af, at naboen gør det.
Vi nærmer sig højsæsonen for nabokonflikter. Samtidig med at vi selv går i haven, generes vi i stigende grad af, at naboen gør det. .

Man sad jo lige der på terrassen og nød en kop morgenkaffe.

Forårssolen varmede, fuglene kvidrede, og vinden hviskede blidt i hækkens visne bøgeblade. Tankerne var lige begyndt deres vandring, da en skrattende støj skar gennem luften. Naboen var gået i haven, og snart efter var det ikke kun støjen fra hans hækklipper, men også en kraftig røg fra hans (ulovlige!) afbrændingsbål, der fyldte luften. Og det var så den kop kaffe.

”Det er forår. Alting klippes ned” lyder det i Benny Andersens vise ”Hilsen til forårssolen”. Og det er præcis, hvad vi danskere gør i denne tid. Så snart solen begynder at skinne, stryger vi udenfor, som køerne danser, når de bliver sluppet på græs. I villakvartererne bliver der højtryksspulet havemøbler, renset tagrender, beskåret træer og brændt ukrudt af til den store guldmedalje.

Men samtidig med at vi selv går i haven, generes vi i stigende grad af, at naboen gør det. Det mener Anne-Marie Christensen, antropolog og konfliktløser.

”Der er ingen tvivl om, at vi nærmer os højsæson for nabokonflikter. Når vi kommer ud af vores huse efter en lang vinter og går i haven, så støjer og larmer det. Vi klipper ned og bygger nyt. Og det skaber alle mulige forskellige konflikter. Men det, der ligger nedenunder dem alle, er oplevelsen af, at naboen ikke viser hensyn,” siger Anne-Marie Christensen.

”Der er et mismatch mellem at vi gerne vil bo helt tæt sammen i parcelhuskvarterer og lejligheder og så have total ro. Det er ikke altid, det virker i praksis,” siger hun.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange af os, der ligger i krig med vores nabo. Men en undersøgelse foretaget blandt brugerne på boligsiden.dk viste sidste år, at 39 procent var så trætte af deres nabo, at de overvejede at flytte alene på grund af naboen.

Støj fra husdyr, motoriserede haveredskaber og fester er topscoreren, når det gælder nabokonflikter. Efter støjsagerne kommer sagerne om, hvordan hæk og hegn skal indrettes, forklarer Anne-Marie Christensen.

”Det virker som en banalitet – 10 centimeter af en hæk, herregud. Men når vi taler om det, kommer det hurtigt til at handle om meget store begreber som retfærdighed, rimelighed og god opførsel fra andre mennesker. Samtidig bliver vi mere og mere rethaveriske. Vi har meget fokus på, ’hvad må jeg og hvad må du ikke’.”

Det har noget at gøre med boligens betydning for os skandinaver, mener hun.

”På vores arbejdsplads og i institutionerne indgår vi hele tiden kompromiser, men hjemme på matriklen er der ikke nogen, der skal bestemme over os. Vi ser vores haver som små kongedømmer, der grænser op til hinanden, hvor grænsen drages ved hækken.”

Allan Malskær, der er formand for Parcelhusejernes Landsforening, og som hvert forår får nye henvendelser om naboers gøren og laden, mener, der er kommet flere ting at generes af de seneste 10-15 år.

For eksempel er trampoliner blevet en kilde til megen irritation i parcelhushaverne rundtomkring i landet.

”Det typiske er, at trampolinen er placeret længst væk fra forældrenes terrasse og tættest op ad naboens hegn. Det gør, at man kan sidde og sige ’goddag, goddag og goddag’ til naboens unger, hver gang de hopper op og ned. Og det kan være meget svært at abstrahere fra, hvis man godt vil have sin kaffe i fred,” siger han.

En god rettesnor er at sætte sig i naboens sted, når man går i gang med sin nye kantklipper, og tænke over, om man selv ville blive irriteret. Men i en moderne tid, hvor vi lever vores liv forskelligt, går nabohensyn faktisk videre end blot at tænke på, hvad man selv ville synes om, mener Allan Malskær.

”Folk, der bor i parcelhuskvarterer, er meget mere forskellige, end vi tror. Nogle mener, man skal tænde græsslåmaskinen lige før spisetid. Men hvornår er det – klokken seks eller klokken otte? Der er forskel på, hvornår et tidspunkt er et godt tidspunkt fra familie til familie.”

Bella Margrethe Mørch Marckmann er adjunkt i sociologi ved Københavns Universitet og forsker i haven som et socialt rum.

Hun ser individualismen som en medspiller i forhold til de konflikter, der opstår her om foråret.

”Det er en gammel kending med nabokonflikter om havearbejdet. Men når det er blevet mere problematiseret i dag, skyldes det to ting: For det første går meget få med håndskubber mere. Vi er blevet rigere, men arbejder også mere og har mere travlt. Vi vil gerne have den nemme løsning, og det har aldrig været billigere at få lidt ekstra hestekræfter,” siger hun og tilføjer:

”For det andet er der bare en mindre grad af fælles enighed om, hvornår man gør hvad. 50 år tilbage i tiden havde langt de fleste den samme arbejdsuge, hver dag fra 8-16. Når det var weekend, holdt man fri og gav hinanden ro. Men i dag har vi ikke særlig meget lyst til at begrænse det tidsrum, hvor aktiviteterne skal udføres.”

Græsplæner skal klippes én gang ugentligt, og det tager i gennemsnit en til to timer. Det betyder, at der teoretisk set kan køre plæneklippere i et villakvarter døgnet rundt, påpeger Bella Margrethe Mørch Marckmann.

”Måske er det bare et vilkår, man må leve med. Det bedste råd, man kan give, er at undgå at være alt for rigid og i stedet udvise tålmodighed. Hvis naboen kommer og klager, fordi man slår græs om dagen, når han skulle sove efter sit natarbejde, så lad ham sove. Omvendt, hvis familiefaderen slår græs på en hverdagsaften, kan det være, fordi der er reelt kun er tid i ugen til at slå græs lige der.”

På det offentliges hjemmeside borger.dk opfordres der til, at man ved problemer på grund af støj fra for eksempel høj musik eller plæneklippere i første omgang gør naboen opmærksom på, at støjen generer.

Men er det et enkeltstående tilfælde, er det faktisk bedst at lade det passere, mener antropolog Anne-Marie Christensen. Men sker det gentagne gange, må man kontakte sin nabo, inden irritation bliver til had.

”Der er den kulturelle finte, at vi danskere i grunden er ret konfliktsky. Så i stedet for at tage det løbende, så bygger irritationen sig op, til vi til sidst bobler over og bliver helt krybdyragtigt vrede,” siger hun.

Ordet ”nabo” kommer oprindeligt fra det oldnordiskenabui og betyder: ”Den, der er nærmest’’.

Og det er værd at huske på, at vi som regel vil hinanden det godt, hvis man alligevel vover sig over til naboen for at prøve at få ham eller hende til at slukke for sit spektakel, siger Anne-Marie Christensen.

”Det skal være fuldstændig ad frivillighedens vej. Derfor kunne man jo også vende den om og spørge sig selv: Har jeg nogensinde sagt hej til min nabo? Hvis man kender hinanden, vil det måske være nemmere at sige: ’Jeg ved ikke, om du er klar over det, men det generer mig faktisk, at du klipper hæk midt i min morgenkaffe lørdag morgen. Vil det være okay med dig at gøre det om eftermiddagen?’.”