Prøv avisen
Etisk sagt

Liselott Blixt: Når mange ønsker at lovliggøre dødshjælp, bliver vi nødt til at lytte

For Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er aktiv dødshjælp det største etiske dilemma lige nu. Foruden sit ordførerskab er hun formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og medlem af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. – Foto: Rune Johansen/Polfoto

Der er brug for dybere indsigt og flere faglige overvejelser, når det kommer til tidens store etiske dilemmaer som aktiv dødshjælp og anonym dobbeltdonation. Det mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Senest har vi politisk diskuteret dobbeltdonationer, som vi også fik Det Etiske Råd til at kigge på. Det at få både æg- og sædceller fra anonyme donorer til kunstig befrugtning skaber et etisk dilemma, fordi man skaber et barn, som overhovedet ikke kender sit biologiske ophav. Det synes jeg er svært.

Man skal vægte hensynet til et par, som ikke kan få børn, over for hensynet til et barn, der som voksen ikke kan gå tilbage og se, om der er sygdomme i familien for eksempel. Som sundhedsordfører for mit parti prøver jeg at vurdere, hvilken vej vi skal gå. Den slags dilemmaer er ikke lette. For mig er det vigtigt at lægge vægt på barnets tarv, når man skal tage stilling til anonyme dobbeltdonationer.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Det er svært at tale om, for det vedrører både familie og venner. Men en af mine bekendte ville engang låne penge af mig, fordi vedkommendes barn stod i gæld til en bande. Det var en svær beslutning at træffe, men jeg endte med at sige ja. Min egen datter har været ude for at få stjålet sin motorcykel, hvorefter de, der havde stjålet den, bad om penge for at levere den tilbage. Det virker forkert at give kriminelle mennesker penge, men det kan føles som den nemmeste løsning for at få det ud af verden – om det så er at komme ud af kløerne på en bande eller få en motorcykel tilbage.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Noget, vi gentagne gange vender tilbage til, er aktiv dødshjælp. Det berører mange mennesker, og en stor del af befolkningen ønsker, at aktiv dødshjælp bliver lovligt. Det har vi politikere taget til os, for hvis befolkningen ønsker det, skal vi diskutere det. Det er nemt at sige, ’ja, jeg vil gerne have aktiv dødshjælp’, men der er en række udfordringer, som skal overvejes.

I Holland er der flere og flere, der får aktiv dødshjælp – syge og ældre, som føler sig presset til at tage imod det, ligesom der også er læger, som oplever psykiske problemer ved at udføre det. Vi skal se på, hvordan vi kan bruge den lovgivning, vi har i dag, til at sikre, at der ikke er nogen, som kommer til at lide. Det er det, de fleste er bange for.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Som sundhedsordfører bliver jeg dagligt kontaktet om etiske spørgsmål. Der, hvor vi kan få en dybere indsigt i store etiske spørgsmål, burde etik fylde mere. Vi bliver nødt til at gå dybere i stedet for at stille de korte spørgsmål som, ’vil du have aktiv dødshjælp, ja eller nej?’. Når vi taler om aktiv dødshjælp, kunne jeg godt ønske, at vi mere fagligt og konkret kunne gå ind og se på, hvilke udfordringer der melder sig.