Prøv avisen
Etisk sagt

Nyhedshistorierne er terroristernes våben

I denne uge tog Ulrik Haagerup afsked med DR efter 10 år som nyhedsdirektør. Til september tiltræder han en stilling som direktør ved Constructive Institute, som er en ny uafhængig forskningsinstitution støttet af fonde placeret på Aarhus Universitet. – Foto: Mik Eskestad/ritzau

For DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er dækningen af terrorangreb et etisk dilemma, hvor medierne kommer til at gå terroristernes ærinde

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det har jeg gjort, hver eneste gang der er et terrorangreb et sted i verden, som jeg synes, vi skal dække. Nyhedshistorierne om terror er netop udset som terroristernes virkelige våben til at sprede frygt og splittelse. Når vi dækker terror, går vi nyhedsmedier dermed terroristernes ærinde. I Europa er der mindre risiko for at blive udsat for terror end tidligere, men alligevel har der været mange terrorangreb. Hvis vi vælger at tie angrebene ihjel, så mister vi al troværdighed, for når nogen kører en lastbil ind i et stormagasin, er det en væsentlig hændelse, som opfylder alle nyhedskriterierne. Så kommer det etiske dilemma. Jeg mener, vi skal forsøge at få proportionerne med, undgå at helgengøre terroristerne og lade være med at tage bad i detaljerne.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Det har været sagen om Muhammed-tegningerne, som sætter ytringsfrihed, publicisme og tolerance på prøve. Det er en sag, hvor det er vigtigt at holde de tre principper ud fra hinanden, holde hovedet koldt og sikre, at man træffer velovervejede redaktionelle valg, hvor ens følelser ikke kommer til at stå i vejen. Som ansatte i en public service virksomhed som DR skal vi ikke understøtte provokationen eller blive en del af aktivismen, men vi kan heller ikke tie stille, for så vil vi forholde mennesker oplysninger. I et forsøg på at finde en balance valgte vi i DR, at vi kan bringe tegningerne som dokumentation. Det vil sige, at kameraet kan panorere hen over tegningerne.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Det er videnskaben og teknologiens mulighed for at forlænge livet både ved livets begyndelse og ved afslutningen af livet. Jeg fik en aha-oplevelse, da jeg var dommer i en forskerkonkurrence ved Aarhus Universitet, hvor en forsker i pattedyr forklarede mig, at mennesket er et pattedyr bygget til at blive knap 41,7 år. Resten er ren bonus, og vi vil ikke dø, og samtidig kan vi holde stadig tidligere fødte fostre i live og gøre dem til babyer.

Med de fremskridt, som sker i stamcelleforskningen, vil mine børnebørn sikkert kunne blive 130 år. Hvem har ret til at bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø? Og så er der spørgsmålet om økonomi, som kun gør det etiske dilemma større. Vi kan holde os i live længe, men det er dyrt for velfærdssamfundet, og hvem skal bestemme, hvem der skal leve? Jeg tror, spørgsmålene om livets begyndelse og afslutning bliver de helt store etiske dilemmaer i de kommende år.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Den kvalificerede samtale om etik, hvor der er plads til nuancerne, kunne med fordel fylde mere. I dag er det ofte de højrøstede, som tegner debatten om etiske spørgsmål. I stedet for at se på kompleksiteten bliver det en nærmest fundamentalistisk snak med mange automat-etik-reaktioner og ”synsninger”. Som samfund skal vi træffe en række valg, men hvad er det for nogle livsværdier, vi står på, når vi træffer valgene? Den samtale skal fylde mere.