Skal man sige til jobsamtalen, at man er gravid?

Illustration: Morten

Illustration: Morten Voigt

Jeg blev helt paf, for jeg havde ikke forventet, at min graviditet ville være et problem, slet ikke når jeg netop spillede med åbne kort
Sophie, der fortalte om sin graviditet ved jobsamtale

Graviditet kan være et stort dilemma ved en ansættelsessamtale. Hvis man fortæller om en graviditet, kan man blive valgt fra. Men fortæller man det ikke, kan arbejdsgiveren føle sig snydt

Sophie ved ikke, om det var, fordi hun sagde, at hun var gravid, at hun ikke fik jobbet. Men tvivlen sidder i hende.

Hun opdagede, at hun var gravid, næsten samtidig med at hun i februar i år blev færdig med at læse socialvidenskab på Roskilde Universitet. Allerede da overvejede hun, om det overhovedet gav mening at begynde at søge arbejde, når hun skulle på barsel få måneder efter. Men hun skulle søge jobs for at få dagpenge, og da hun kort efter blev kaldt til samtale, var hun endnu ikke så gravid, at det kunne ses. Derfor blev hun i tvivl: Skulle hun nævne graviditeten til samtalen?

”Jeg ringede til min fagforening, og de bekræftede mig i min egen fornemmelse af, at jeg ikke skulle sige det til selve samtalen, men at jeg skulle sige det, hvis jeg fik tilbudt jobbet. Jeg troede lidt godhjertet, at så længe man er ærlig, inden man skriver under, falder det vel altid positivt ud til min side,” siger 26-årige Sophie, der ikke vil have sit efternavn i avisen.

Hun blev ringet op halvanden time efter samtalen og fik tilbudt jobbet.

Da hun skulle udlevere sit cpr-nummer, besluttede hun sig for at fortælle, at hun var gravid.

”Jeg ville gerne spille med åbne kort, inden jeg skrev under. Det ville ikke være særlig fedt at fortælle dem det lige efter, så ville det føles, som om jeg havde snydt dem. Men nu havde de jo tilbudt mig jobbet, så de ville jo gerne have mig,” siger hun.

Men den gode stemning skiftede med det samme, da hun fortalte, at hun var gravid. Sophie blev bedt om at vente lidt, for der var lige noget, de skulle diskutere.

”Der gik et par timer, og så ringede de og satte mig på medhør, hvor tillidsrepræsentanten var til stede, og fortalte, at de ikke kunne give mig jobbet alligevel. Der var en del oplæring til jobbet, sagde de, og det ville ikke passe godt med en barsel, fordi jeg ikke ville være færdigoplært, inden jeg skulle gå fra.”

”Jeg blev helt paf, for jeg havde ikke forventet, at min graviditet ville være et problem, slet ikke når jeg netop spillede med åbne kort. Det troede jeg da ville betyde noget. De sagde selvfølgelig ikke noget om, hvorvidt graviditeten var årsagen til, at jeg ikke fik jobbet, men det er jo svært at tænke andet. Jeg var meget skuffet, og da der var gået et par dage, ringede jeg og spurgte, om de virkelig mente det. Men det gjorde de, og så var det dét.”

Hendes historie overrasker ikke Annette Schmidt Højby. Hun er rådgivnings- og karrierechef i Dansk Magisterforening, som var den fagforening, Sophie henvendte sig til for råd. Annette Schmidt Højby forklarer, at hos dem råder man altid kvinder, der søger jobs, mens de er gravide, til at lade være med at nævne det i ansættelsessituationen.

”Vi ser det på den måde, at en arbejdsgiver har samtaler med ansøgere for at vurdere deres egnethed til jobbet og for at vurdere, om de har de ønskede faglige kvalifikationer og kompetencer. En graviditet har intet at gøre med de faglige kvalifikationer, og derfor er det ikke relevant at nævne i en jobsamtale. Vi råder folk til at undlade at sige noget om det, fordi vi har set, at det kan påvirke arbejdsgiveren til netop ikke at lade de faglige kvalifikationer være afgørende,” siger hun.

”Hvis man fortæller om sin graviditet, er risikoen der for, at man sorteres fra uden mulighed for at kunne bevise, at graviditeten var årsagen. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man har det bedst med, men reglerne er klare – som ansøger har man ikke pligt til at oplyse noget. En graviditet er af privat karakter, og loven er netop lavet for, at man ikke skal kunne blive valgt fra, bare fordi man er gravid. Det sætter kvinden i et moralsk og etisk dilemma, hvis hun skal sidde med sin dårlige samvittighed. Derfor råder vi til, at man læner sig op ad de klare regler og husker på, at man ikke skal have dårlig samvittighed over at være gravid. I stedet skal man fokusere på de kvalifikationer, man har,” siger hun.

Men det mener Trine Hougaard, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, ikke er rigtigt. Hun mener omvendt, at der hviler en moralsk forpligtelse på kvinden til at være åben om forhold, der kan spille ind på en eventuel kommende ansættelse.

”Jeg synes ikke, at det er etisk korrekt, at en lønmodtager fortier forhold om graviditet til en ansættelsessamtale. Det er et dårligt udgangspunkt for en fremtidig ansættelse, at man starter på en fortielse eller en løgn. Et ansættelsesforhold skal jo handle om tillid,” siger hun.

Hun forklarer, at det ikke sker ofte, at Dansk Arbejdsgiverforening hører om sager, hvor kvinder er blevet valgt fra på grund af en graviditet. Men hun medgiver, at det kan være et dilemma. Særligt for kvinden.

”I en etisk perfekt verden ville spørgsmålet om graviditet til en ansættelse ikke være et issue. Det er etisk forkert, hvis en arbejdsgiver bruger oplysninger om graviditet i et ansættelsesforhold, og det er ulovligt at vælge nogen fra på grund af det. Men det ér et dilemma. For arbejdsgiveren må på den ene side ikke bruge oplysningen om graviditet til at vurdere, om en ansøger er kvalificeret. Men på en anden side bør man heller ikke fortie oplysningen,” siger hun.

Dilemmaet rammer ind i en større kønsdiskussion, for det er nu engang kun kvinder, der kan blive gravide. Sådan siger Mia Amalie Holstein, der er velfærdspolitisk chef i den liberale tænketank Cepos samt medlem af Det Etiske Råd.

”Det er et følsomt emne, for det forringer kvindernes konkurrenceevne på markedet, at de skal være væk fra arbejdsmarkedet så længe ad gangen. Man kan ikke ignorere, at der er nogle biologiske forskelle på mænd og kvinder, men de behøver måske ikke være så store, som de er i dag. For eksempel ville det hjælpe, hvis mændene frivilligt tog mere barsel. Der er nogle uger før og efter en fødsel, hvor man som kvinde selvfølgelig skal være sammen med sit barn, men ellers kan far altså også tage over. På den måde kunne man måske lette dilemmaet lidt, så det ikke blev så følsomt for kvinder, når de skal have børn,” siger hun.

Hun mener derfor også, at kvinder bør være åbne omkring en graviditet, når de går til jobsamtale.

”Det er aldrig etisk forsvarligt at skjule noget over for en arbejdsgiver, der køber ens fuldtidsarbejdskraft, og så er det ikke det, de får. Man skal jo tænke på, at det grundlæggende handler om, at arbejdsgiveren køber en vare, nemlig den arbejdskraft, kvinden tilbyder. Virksomheden kan stå med et akut behov og have brug for en, der løser opgaven nu og over det næste år. Så kan det ikke nytte noget, at man har lovet dem noget, man ikke kan holde. Derfor mener jeg, at man er etisk forpligtet til at fortælle om forhold, der kan spille ind på det, arbejdsgiveren får,” siger hun.

Men det mener Annette Schmidt Højby fra Dansk Magisterforening ikke.

”Lovgivningen siger tydeligt, at det har kvinden ikke pligt til at svare på, og arbejdsgiveren må ikke, hvis graviditet oplyses, lægge vægt på det. Det afgørende er, at hun gennem jobsamtalen får demonstreret, at hun kan varetage stillingen og har de fornødne faglige kvalifikationer. Det ændrer graviditeten ikke på. De fleste virksomheder kan håndtere et fravær i forbindelse med en graviditet,” siger hun.

”Jeg mener ikke, at gravide kvinder skal sætte sig selv i en dårligere situation af moralske eller etiske årsager, når arbejdsgiveren ikke må lægge vægt på graviditet eller fravælge på grund af graviditet. Loven om ligebehandling er meget klar, og det er heller ingen hjælp for arbejdsgiveren at sidde med oplysninger af privat karakter, som han eller hun ikke må inddrage i vurderingen af de jobsøgende kandidater,” siger Annette Schmidt Højby.

“Vi oplever selvfølgelig af og til, at der bliver spurgt til graviditet ved samtalen, og derfor råder vi også til, at man allerede inden samtalen har besluttet sig for, hvordan man vil svare, hvis man bliver spurgt. Det gør det lettere at håndtere,” siger hun.

Efter episoden med arbejdsgiveren, der valgte hende fra, holdt Sophie op med at søge jobs i en periode. Hun syntes ikke længere, det gav mening, hvis hun alligevel ikke havde nogen chance. Hun blev dog kort efter tilbudt en stilling, som hun kunne have indtil sin barsel.

”Jeg bliver stadig vred, når jeg tænker på, hvad der skete. Det gør også, at det ikke er et sted, jeg kommer til at søge hen igen, når jeg har fået mit barn. I det hele taget chokerede det mig, at det er så konkurrencepræget en situation at søge jobs. Det bliver et show, hvor det handler mere om at spille spillet end at se på ens kompetencer. For mig betyder ærlighed meget i alt, hvad man gør. Da min kæreste og jeg talte om at få børn, snakkede vi da om, at det var lidt dårlig timing i forhold til, at vi snart var færdige som studerende. Men vi troede ikke, at man skulle planlægge så meget, at man ikke kunne få et job. Sådan burde det ikke være. Børn får man jo af lyst, og man har bestemt ikke lyst til at tænke en arbejdsgiver ind i sådan en personlig beslutning.”