Prøv avisen

Kan civile tab være acceptable i kampen mod Islamisk Stat?

Vores valg er enten at acceptere civile tab, når vi angriber eller at holde os væk. IS har gjort det til en vane at gemme sig bag civile, hvor de i ro og mag kan stabilisere deres kalifat, mener Søren Espersen (DF). Men kan en hårdere krigsførelse accepteres, hvis flere civile mister livet som en følge af optrapningen mod Islamisk Stat? Foto: Stringer/Reuters

Vesten bør droppe gentleman-metoderne i krigen mod Islamisk Stat, mener udenrigsordfører Søren Espersen (DF). Vi mister sympatien fra lokalbefolkningen, lyder kritikken

Gilles Leclerc var 32 år, bosat i det nordlige Paris og blomsterhandler. For en uge siden var han til koncert med sin kone for at høre det amerikanske rockband Eagles of Death Metal på det parisiske spillested Bataclan. Før koncerten tog de et billede af sig selv, hvor de stod blandt publikum med en øl hver og så ud til at hygge sig.

Godt en time senere blev Gilles Leclerc skudt i det angreb, der slog 89 civile ihjel. I alt mistede 129 livet i de seks forskellige terrorangreb, der var koordineret og udført af terrorister fra Islamisk Stat (IS), og som fandt sted i Paris - alle steder var civile mål.

Reaktionen på angrebene kom prompte: To dage senere smed Frankrig 20 bomber mod militære mål i Syrien, som var kontrolleret af Islamisk Stat.

Men er det overhovedet nok? Har Vesten en chance, når Islamisk Stat fører krig efter andre regler, hvor civile tab ligefrem er en gevinst? Det mener Søren Espersen, næstformand for Dansk Folkeparti og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, ikke.

Vores valg er enten at acceptere civile tab, når vi angriber eller at holde os væk. IS har gjort det til en vane at gemme sig bag civile, hvor de i ro og mag kan stabilisere deres kalifat, mener han.

”Vi optræder som gentlemen, og de optræder som slyngler. Hvis ikke man har den fornødne handlefrihed til at gøre, hvad der er nødvendigt, fordi man frygter civile tab, kan man lige så godt tage hjem. Det er en asymmetrisk krig, som vi ikke har nogen som helst chance for at vinde. I dag angribes ingen af Islamisk Stats militære mål, hvis terroristerne befinder sig i civile områder, og vi bør erkende, at civile tab kan forekomme, men at man selvfølgelig skal gøre alt for at undgå det,” siger han.

Ifølge Jesper Ryberg, der er etikforsker ved Roskilde Universitet, er der inden for de klassiske etiske diskussioner omkring krigsovervejelser flere positioner, man kan indtage med hensyn til, om man sætter civiles liv højere end soldaters.

”Her vil nogle teoretikere indtage det synspunkt, at det er en forskel i sig selv, om det er en kombattant eller en ikke-kombattant, der bliver slået ihjel. Andre vil sige, at det grundlæggende etisk set er ligegyldigt, om man er kombattant eller ikke-kombattant - et menneskeliv er et menneskeliv, uanset om man er konge, soldat eller civil,” siger Jesper Ryberg.

Rent juridisk har de krigsførende nationer dog allerede Genèvekonventionens retningslinjer for international krigsførelse at gå ud fra. Disse spilleregler skelner skarpt mellem tab af civile og soldater og påpeger, at nationerne skal gøre alt for at undgå, at civile bliver mål for angreb.

Derfor mener Morten Dige, der er lektor i anvendt etik ved Aarhus Universitet, heller ikke, at man kan forsvare at intensivere bombningen af Islamisk Stat i områder, hvor man ved, at der er mange civile.

”En rigtig god test er at spørge, om det er okay, at vi rammer de civile i stedet for terroristerne. Ville vi for eksempel acceptere, hvis det var i Bruxelles? Det er jo der, terroristerne rent faktisk befinder sig, og det ville ingen være parate til at acceptere. Derfor er det afgørende, at vi holder fast i, at drab på deres civile er lige så forkerte som drab på vores, for alternativet kommer let til at lyde som racisme,” siger Morten Dige.

Hvis Islamisk Stats krigere oplever, at deres kvinder og børn i højere grad bliver ofre for vestlige bomber, er spørgsmålet også, om optrapningen overhovedet kommer til at mindske terrortruslen mod os. Det er netop det spørgsmål, som de vestlige lande må overveje, før de smider bomber, der rammer civile, påpeger Jesper Ryberg.

”Det kan godt være, at det vækker endnu mere vrede og frustration, hvis Islamisk Stat ser, at civile i højere grad bliver ofre. Derfor må man overveje, om det samlet set er et godt middel til at forhindre terror, at man er hårdere i sin krigsførelse. Og det kan man jo ikke sige noget generelt om. Det afhænger af den konkrete situation,” siger Jesper Ryberg.

I krigen mod Islamisk Stat mener Morten Dige ikke, at en mere barsk krigsførelse vil dæmme op for kommende terrorangreb.

”Hvis der begynder at komme rigtig mange historier om, at kvinder og børn bliver bombet ihjel, så er det selvfølgelig benzin på terroristernes bål. Derfor skal vi holde os til veletablerede metoder. Det vil sige effektivt efterretningsarbejde og eventuelt krig, hvis den kan føres inden for de regler og konventioner, der bør gælde for den slags,” siger Morten Dige.

Peter Viggo Jakobsen er lektor i civilt-militært samarbejde og konflikthåndtering ved Institut for strategi på Forsvarsakademiet, og han lægger vægt på, at man bliver nødt til at vinde lokalbefolkningens tillid, hvis man vil opnå resultater.

”Man bliver nødt til at have den lokale befolkning med sig, når man nedkæmper Islamisk Stat. For man bliver ikke særlig populær, hvis man som befrielsesmagt triller ind i en fuldstændig ødelagt landsby,” siger han.

Ud over den lokale befolkning, skal man også have den internationale opinion på sin side, og det kan blive vanskeligt med flere civile tab, mener han.

”Vi risikerer at miste sympatien fra landene omkring Syrien og Irak, hvis vi begynder at gå efter mål, der i højere grad kan slå civile ihjel. Det skulle nødigt blive sådan, at vi bliver nødt til at ødelægge en landsby for at redde den. Jeg mener, at det ville være en militær hjerneblødning at angribe mål med større risiko for civile tab,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Thomas Frank er domprovst i Viborg, tidligere feltpræst og tidligere udsendt soldat til Irak i 1991, og derudover har han skrevet ph.d.-afhandling om militær etik. Han mener, at den første del af kampen meget vel allerede kan være tabt, fordi det er lykkedes Islamisk Stat at flytte politikerne over i en ideologisk kamp.

”Etisk set taber vi slaget, hvis vi giver slip på vores retssystem både nationalt og internationalt og angriber mål, hvor vi ved, at civile tab vil ske. Vi giver køb på de værdier, vi kæmper så hårdt for at beskytte, og vi risikerer at ende med at bruge modpartens logik,” siger han.

Når Søren Espersen siger, at man bør droppe gentleman-metoderne, mener Thomas Frank ganske enkelt, at det er noget vås, der må stå for politikerens egen regning.

”Hvis man beder soldater om at handle mod samvittigheden og krigens love og bombe civile, så hjælper man ikke soldaterne - man ødelægger dem. Jeg tror, at mange soldater, jeg selv inklusive, har erfaret, hvad det vil sige at blive smittet af krigens logik, og det fører os et sted hen, vi ikke ønsker at være.”

"Det er en asymmetrisk krig, som vi ikke har nogen som helst chance for at vinde. I dag angribes ingen af Islamisk Stats militære mål, hvis terroristerne befinder sig i civile områder, og vi bør erkende, at civile tab kan forekomme, men at man selvfølgelig skal gøre alt for at undgå det,” siger Søren Espersen (DF). Foto: Erik Refner