Prøv avisen

Hvad er den kristne holdning til genmodificeret mad?

Meta Fuglsang. – Foto: Denmark

Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede fødevarer, og hvad siger Bibelen om den slags? Sådan spørger en læser. Etikpanelets Ulrik Becker Nissen svarer her

Sådan lød spørgsmålet fra læseren

Hej Ulrik.

Jeg er en studerende fra Vestjysk gymnasium Tarm. Jeg har googlet lidt rundt på internettet for at finde relevante artikler om emnet "genmodificerede planter/fødevarer", og etikken omkring det. Det har været svært for mig at finde noget om den kristne etiks holdning til planterne/fødevarerne.

Så var det at jeg lagde mærke til, at netop du arbejder med kristen etik. Derfor vil jeg høre, om du har lyst til at svare på nogle spørgsmål omkring genmodificerede planter/fødevarer?

1. Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede planter/fødevarer? Hvorfor?
2. Hvad siger Bibelen om den slags mad? Siger den noget om, hvad man må spise?
3. Hvilke problemer ser du ved anvendelsen af genmodificerede planter/fødevarer?
4. Er du for eller imod genmodificerede planter/fødevarer, og hvorfor?

Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe mig med at finde ud af holdningerne til genmodificerede planter fra en kristen synsvinkel. Jeg skal bruge dette til en eksamensopgave, hvor jeg skal analysere hvad en kristen etiker/den kristen etik mener om den slags fødevarer.

På forhånd tak. Med venlig hilsen Caroline von Meyeren

Her svarer Ulrik Becker Nissen
Han er medlem af Etikpanelet og lektor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med Kristen etik og bioetik

Kære Caroline
Tak for dine spørgsmål, som både er nogle væsentlige og meget store spørgsmål. Af begge grunde kan mit svar til dig derfor heller ikke blive fyldestgørende, men må være lidt overordnet. Du kan i øvrigt læse mere om disse spørgsmål i en bog, Liv & Magt, som jeg har skrevet sammen med en kollega. Jeg vil tage dine spørgsmål et ad gangen:

1. Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede planter/fødevarer? Hvorfor?

Det første, du må afklare her, er, hvad du mener med en kristen etiker. Det er jo ikke noget entydigt begreb. Helt overordnet er det bl.a. vigtigt at skelne mellem en teologisk etiker og en kristen etiker, hvor førstnævnte kan betegne en mere fagligt orienteret vurdering, og hvor sidstnævnte i højere grad knytter til ved ens trosmæssige overbevisning. Her finder du en sådan kristen etisk vurdering af GMO (genmodificeret organisme). Der kan naturligvis være sammenfald mellem disse, men det er der ikke nødvendigvis, og det er under alle omstændigheder vigtigt at skelne mellem dem.

Jeg vil derfor tillade mig at antage, at du primært spørger til den teologiske etikers vurdering. Her finder du en sådan teologisk vurdering af GMO. Når det er sagt, så står vi imidlertid med næste udfordring, at teologer jo ikke er enige om bl.a. vurderingen af GMO.
Ligesom blandt filosoffer vil du hos teologer finde repræsentanter for både en mere progressiv og mere konservativ holdning.

Begrundelserne herfor vil dog ofte adskille sig fra de filosofiske. De progressivt orienterede teologer vil ofte begrunde det i tanker om, at vi som mennesker er skabte medskabere og har fået et mandat til at udvikle på skaberværket, hvor de mere konservativt orienterede vil betone skaberværkets integritet og vores ansvar for at værne om dette.

2. Hvad siger Bibelen om den slags mad? Siger den noget om, hvad man må spise?

Bibelen siger ikke noget om genmodificerede planter og/eller fødevarer. Det gælder i øvrigt en række af de etiske spørgsmål, som vi kæmper med i dag, at vi ikke har nogle tekster i Bibelen, der direkte siger noget om det. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan have en bibelsk orienteret tilgang til disse spørgsmål.

En sådan tilgang vil søge efter mere overordnede tankebaner og centrale forestillinger i de bibelske tekster, snarere end konkrete passager, der udtaler sig mere specifikt.

Hvis vi leder efter disse overordnede tankebaner i forhold til genmodificerede planter og fødevarer, så er én af disse, at fødevarer i Bibelen betragtes som en gave fra Gud. Vi beder f.eks. om dette i Fadervor med bønnen om at få det daglige brød (Matt. 6, 11). Men det kommer også til udtryk ved, at jorden følgelig må dyrkes på en måde, der afspejler Guds vilje. Dette indbefatter, at også jorden må have hvile hvert syvende år (3. Mos. 25).

At fødevarer betragtes som gave og frembringes i overensstemmelse med Guds vilje for agerbruget, kunne pege i retning af et mere konventionelt landbrug i overensstemmelse med skaberværkets integritet.

Med hensyn til den anden del af dit spørgsmål, så siger Bibelen jo rigtig meget om fødevarer og rummer talrige anvisninger for dette. Det er jo bl.a. dette, der ligger til grund for jødedommens meget detaljerede spiseforskrifter. Her kan du læse mere om religionernes spiseregler. Men også for en kristen læsning af Bibelen er spørgsmålet om fødevarer væsentligt, da det jo bl.a. bruges som eksempel til at anskueliggøre evangeliets frihed (se Apostlenes Gerninger, kap. 10).

For de første kristne menigheder var spørgsmålet om fødevarer et væsentligt samvittighedsspørgsmål i diskussionerne mellem jødekristne og hedningekristne (se f.eks. Romerbrevet, kap. 14 og 1. Korintherbrev, kap. 10). Disse samme tekster peger dog også i retning af, at spisereglerne i Det Nye Testamente ikke længere i sig selv tillægges en central betydning. Det væsentlige er troen på Kristus og opbygningen af menigheden i lyset af denne tro. Du kan i øvrigt læse mere her om dyr og kød i kristen etik.

3. Hvilke problemer ser du ved anvendelsen af genmodificerede planter/fødevarer?

Hvis du ikke allerede har læst Det Etiske Råds redegørelse, Nytte, etik og tro i forbindelse med udsætning af genmodificerede planter, vil jeg anbefale dig at gøre det. Her finder du en række meget fine overvejelser over den historiske baggrund for denne diskussion, de lovgivningsmæssige sider og de etiske centrale problemstillinger. Redegørelsen knytter endvidere til ved spørgsmålet om tro og religion i forhold til denne diskussion (om end jeg synes, at den er lidt for kortfattet hvad angår kristendommen).

For mit eget vedkommende er det ikke mindst nogle af de mere politiske og samfundsmæssige sider af denne diskussion, som er væsentlige. Dels er der argumenter for brugen af GMO til afhjælpning af den globale fødevareknaphed. En variant af dette argument knytter til ved den estimerede fremtidige befolkning på jorden og argumenterer i lyset heraf for nødvendigheden af GMO for at kunne brødføde jordens befolkning.

Problemet med dette argument er imidlertid, at undersøgelser viser, at anvendelsen af GMO kun i meget begrænset omfang er kommet i anvendelse i de lande, hvor der er størst mangel på fødevarer. Se mere her. Derudover er der også i f.eks. flere afrikanske lande en udbredt skepsis overfor at blive afhængige af GMO, da de frygter at komme i lommen på store profitdrevne, multinationale firmaer.

Så jeg er ikke overbevist om, at dette er vejen frem til at bekæmpe global fattigdom. Dels spiller GMO en vigtig rolle i den vækstideologi, som er blevet så dominerende i vores kultur. Undertiden får man den opfattelse, at stadig mere vækst er svaret på alle udfordringer. Her vil jeg nok anbefale en anden vej, hvor vi overvejer, hvordan vi kan omlægge vores livsstil, så behovet for GMO bliver mindre. I vores del af verden synes jeg, at man burde overveje, hvordan vi kan begrænse vores enorme ressourceforbrug og måske derfor slet ikke have brug for GMO.

4. Er du for eller imod genmodificerede planter/fødevarer, og hvorfor?

Det er en meget kategorisk måde at stille spørgsmålet op på. Det er sjældent, at du vil få en akademiker til at svare så entydigt. Det kan jeg heller ikke her.

På den ene side må man jo medgive, at genmodificerede organismer allerede bruges i vid udstrækning indenfor bl.a. sundhedsvidenskabelig forskning. Forudsat, at der er en rimelig skrap lovgivning omkring dette, og at der hele tiden finder en vurdering sted i forhold til forskningen indenfor disse områder, mener jeg egentlig, at der godt kan være en ansvarlig brug af genmodificerede organismer indenfor nærmere bestemte områder.

På den anden side er jeg yderst betænkelig ved risikoen for spredning af genmodificerede organismer ved udsætning af disse i landbrug. Denne risiko og det forhold, at man ikke har en afklaret vurdering af, hvad dette kan medføre, betyder for mig, at forsigtighedsprincippet og hensynet til skaberværkets integritet må veje tungere end perspektiverne ved udvikling og brug af genmodificerede planter.

Undersøgelser fra de lande, hvor der er en betydelig dyrkning af genmodificerede planter, viser jo også, at det har været meget vanskeligt at kontrollere denne spredningsrisiko. Så i forhold til landbrug er jeg imod brug af genmodificerede planter.

- Ulrik Becker Nissen