Medlem af Etikpanelet på etik.dk og livsstilsekspert, Christine Feldthaus, har fået læserspørgsmålet:
Hvor meget skal man blande sig i sine børns valg af venner?
"Godt spørgsmål. Svært at besvare. For det afhænger i høj grad af en
lang række parametre. For eksempel hvor gammel barnet er, hvor socialt udviklet barnet er i forhold til sin alder og i hvor høj grad barnet er i stand til selv at sige til eller fra i forhold til sine omgivelser.
Spørgsmålet om, hvordan man som forældre skal agere i forhold til at blande sig i sine børns valg af venner må i udgangspunktet handle om at et problem er opstået. For udvikler ens barn sig normalt og er ungen glad og velfungerende i sit eget netværk er det vel ikke så megen grund til at intervenere.
TEMA på k.dk: Børn
Omvendt står man overfor f.eks. en teenager (det er min egen søn lige nu) og oplever man, at der er problemer med at passe sine forpligtelser, sin skole, sin søvn og sine interfamiliære relationer pga. dårligt selskab er der efter min mening i høj grad brug for, at forældre påtager sig et ansvar.
Især hvis omgangen med vennerne går ud over ens eget barns trivsel. Mange voksne har en opfattelse af, at man ikke skal påtage sig et forældre ansvar, de er usikre i forholdet til deres børn og vil af og til selv hellere opfattes som børnevoksne venner end som opdragere. Men det er efter min mening at svigte sin forældrerolle.
Som udgangspunkt må det være rigtigt at ens barn stifter bekendtskab
med så mangfoldigt et udvalg af mennesker som muligt. Og at man opdrager sit barn til at se potentialet i vidt forskellige mennesker uanset køn, race, religion og socioøkonomisk tilhørsforhold. Så man ikke ender med at ens barn udelukkende omgås og påvirkes af typer, der ligner ham/hende selv. Det skaber ikke et velafbalanceret og mangfoldigt fællesskab. Og det åbner ikke mulighed for at lære nyt, hvis man kun stimuleres til at fastholde sine egne synspunkter og smagspræferencer.
TEMA: Hverdagsetik
Sat lidt på spidsen vil jeg dog ikke personligt tøve med at gribe ind, hvis min søn kommer i det man kalder dårligt selskab f.eks. ved at drikke sig fra sans og samling gentagne gange, at tage euforiserende stoffer eller begå kriminelle handlinger. Skulle den situation opstå vil jeg prompte finde ud af, hvem der har deltaget i handlingerne og tage affære. Som minimum ved at få en samtale med mit barn og gerne med inddragelse af de venner, som er medvirkende til handlinger, som jeg ikke kan bifalde. Og i sidste instans naturligvis også at informere forældrene til de venner, som har været med i forholdene.
Men i naturlige og sunde venskabelige relationer, hvor børnene trives og udvikler sig normalt vil jeg under ingen omstændigheder blande mig i, hvem mit barn er venner med. Eneste krav er, at jeg ved hvem vennerne er og det sikrer man sig ved at have et åbent hjem, hvor alle er velkomme. Og hvor der er en dialog mellem børn og voksne, uanset om de bor her eller ej."
STIL ET SPØRGSMÅL TIL ETIKPANELET: spoerg@etik.dk
LÆS OGSÅ: Flere svar fra Etikpanelet