Når Det Etiske Råd udtaler sig om aktiv dødshjælp, ægdonation eller kloning bliver der ikke lyttet så intenst som tidligere, mener flere, der har fulgt rådet gennem mange år.
Kritikerne peger på, at det 17 personer store råd i dag består af en flok individualister, som er udpeget, fordi de har markeret sig i den offentlige debat, men ikke nødvendigvis fordi de har en dokumenteret viden om etik.
- Der er en opfattelse af, at etik ikke er noget, der kan diskuteres fornuftigt, men det er ikke holdbart for Det Etiske Råd, der skal rådgive lovgiverne. Medlemmerne af Det Etiske Råd skal ikke komme med individuelle holdninger, men netop forsøge at indkredse en fælles samfundsetik i forhold til nye teknologiske muligheder. Diskussionen med politikerne er gået i stå, og konsekvensen er, at Det Etiske Råd bliver irrelevant, siger professor Svend Andersen, der er leder af Center for Bioetik i Århus, og selv var medlem af Det Etiske Råd, da det blev grundlagt i 1988.
Rådet blev i sin tid nedsat som en konsekvens af diskussionen om kunstig befrugtning. Meningen med rådet er, at det skal rådgive politikerne samt skabe en folkelig debat om bioetiske spørgsmål, og medlemmerne skal have en dokumenteret indseende i de etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål, der er af betydning for rådets arbejde.
Svend Andersen mener,
at flere af de nuværende medlemmer godt nok har markeret sig i debatten, men ikke med en dokumenteret indsigt i medicinske spørgsmål.
Et andet tidligere medlem er professor Lars-Henrik Schmidt, der er rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at rådet har forandret sig, og at det i dag savner markante personligheder, der kan bære det igennem.
- Rådet har udspillet sin rolle. Det har taget stilling til de væsentlige bioetiske spørgsmål, og etikken ændrer sig ikke, selv om der kommer nye teknologiske muligheder, siger Lars-Henrik Schmidt.
Professor Peter Øhrstrøm har i de seneste fire år været medlem af Det Etiske Råd. Han mener, at kritikken er forfejlet, og at det hele tiden er nødvendigt at diskutere de etiske spørgsmål.
- Der kommer hele tiden nye erfaringer, og argumentationen skal derfor fornys. Man bliver aldrig færdig med at diskutere etik, siger Peter Øhrstrøm.
Han understreger også vigtigheden af, at rådet er tværfagligt og har forskellige livssyn repræsenteret.
- Selvfølgelig skal der være folk, der har forstand på etik, men det er meget vigtigt, at vi ikke bare bliver en argumentfabrik, siger Øhrstrøm.
Et af de spørgsmål, rådet har beskæftiget sig med mange gange, er kunstig befrugtning, og her mener formanden for Landsforeningen for Ufrivillig Barnløshed ikke, at rådet lever op til sit eget motto om »etik til tiden«.
- Når de siger, at mikro-insemination, der har fungeret i 10 år bør forbydes, så må man sige, at toget er kørt. De rammer slet ikke den politiske debat. Deres etiske udgangspunkt har flyttet sig, og der er sket en radikalisering omkring den nuværende formand Ole Hartling. Jeg har aldrig oplevet en formand, der var så kritisk over for behandlingstilbud til barnløse, siger Tomas Therkildsen, der er formand for foreningen.