Mange og forskellige etiske udfordringer i 2013

 Etik.dk har spurgt en række eksperter og samfundsdebattører, hvad de mener bliver de største etiske udfordringer næste år

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt

Erhvervskvinden: Politisk tunghørhed over for klimaet

Stine Bosse, tidligere direktør og nuværende bestyrelsesmedlem flere steder

Hvad bliver det vigtigste etiske dilemma i 2013?

Det største etiske dilemma er et, der har tegnet sig på himlen de seneste år, og som bestemt ikke er blevet mindre. Nemlig dilemmaet om de mange kortsigtede løsninger, som politikerne vælger på grund af finanskrisen i stedet for at fokusere på langsigtede løsninger af klodens altoverskyggende problem: klimaforandringerne. Jeg er fuld af respekt for de folk, der falder ud af arbejdsmarkedet og derfor skal have hjælp. Men politiske løsninger som akutpakker og lignende tjener kun meget korte formål og tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de langsigtede problemstillinger.

LÆS OGSÅ: Familiens udfordringer er et dagligt dilemma

I dilemmaet gemmer der sig masser af muligheder for at kombinere klimavenlige tiltag med at skabe nye arbejdspladser og dermed slå to fluer med et smæk. Men ulykkeligvis er der politisk tunghørhed over for klimaproblemerne, fordi alle sidder med snuden begravet i her og nu-problemstillinger og har svært ved at kigge op og få et større perspektiv på tingene. Det er virkelig et meget stort problem og et stort etisk dilemma, mener jeg.

Hvorfor er netop det dilemma vigtigt at løse?

Jeg har personligt den store fornøjelse at have tre børnebørn, som skal blive voldsomt gamle, hvis statistikkerne holder. Pigerne skal vist blive 100 år, og drengene omkring 95. Når jeg tænker på dem, er jeg oprigtigt urolig for, hvordan verden ser ud, når de bliver ældre. Hvordan vores klima ser ud, og hvad der er tilbage af jordens ressourcer. Der er virkelig nogle alvorlige problemstillinger her. Al forskning og alle fakta fortæller os, at der er kortere og kortere tid til point of no return tidspunktet, hvor det er for sent at vende om. Derfor skal vi handle nu og handle alvorligt. I Danmark har vi stadig nogle enestående muligheder for at gøre en forskel. Vi er et lille, akademisk samfund fuldt af veluddannede mennesker, som rent faktisk har lyst til at handle på og løse de her problemer. Tænk bare, hvor mange mennesker der har fået monteret solcelleanlæg og så videre. Der er faktisk et ønske om selv at gøre noget for klimaet. Så jeg synes, vi skulle til at tænke i mere revolutionære og markante forandringer, som både kan forbedre klimaet og virke som inspiration for de øvrige europæiske lande.

Hvordan synes du, dette etiske dilemma skal løses?

Jeg tror, der skal meget store indsatser til. Alt skal vi se på fra hvordan vi indretter vores transport til vores forbrug. Det bidrager i høj grad også til problemet. Vi køber langt mere tøj og mad, end vi har brug for, og så smider vi det væk bagefter. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan ændre det mønster. Om vi for eksempel kan blive bedre til at reparere ting, så de ikke bare skal smides ud. Det er der i øvrigt også arbejdspladser i. Så på den måde kan man for eksempel løse flere problemer på en gang.


Nødhjælpschefen: Hvilke krigsofre skal hjælpes først?

Anders Ladekarl, general-sekretær i Dansk Røde Kors

Hvad bliver det vigtigste etiske dilemma i 2013?

Etiske dilemmaer kan man ikke sætte årstal på. Jeg står derfor ikke over for noget specielt dilemma i 2013, men et generelt dilemma, som præger mit arbejdsliv hver eneste dag: at vælge. Ikke at vælge til det kommunalvalg, der kommer i 2013, men at vælge, hvem og hvordan vi skal hjælpe i Røde Kors. Dilemmaet er mest åbenlyst, når det gælder liv og død. Det er det, vi kalder triage valget mellem, hvilke ofre der skal behandles, når et felthospital modtager alt for mange ofre for eksempelvis en krigshandling. Lige nu har vi et stort dilemma i Syrien, hvor 21 frivillige har mistet livet for at hjælpe ofrene for borgerkrigen. Flere er blevet såret og mange arresteret. Hvornår bliver prisen for at hjælpe for høj? Hvor mange frivilliges liv kan vi risikere for at hjælpe? Hvert år risikerer frivillige og medarbejdere i Røde Kors deres liv for at hjælpe så det er et dilemma, der ikke bare går væk.

Men valg-dilemmaet er også til stede i mindre dramatiske situationer. Når tusinder af ensomme står på venteliste for at få en besøgsven, og der mangler besøgsvenner. Hvordan vælger vi, hvem der er mest ensom? Eller hvordan vælger vi, hvem der har mest behov for vores nødhjælp, når vi nu ikke kan være til stede i alle verdens brændpunkter? Kan bekæmpelse af nød og fattigdom overhovedet prioriteres? Hver eneste dag er der valg på dagsordenen hos Røde Kors og i mit liv. Mange af disse valg, som påvirker min nattesøvn.

Hvordan angriber du de etiske dilemmaer?

Etisk er det godt at have nogle principper for de valg, man træffer. I Røde Kors har vi overordnet syv principper, der står som en vejledning til vores arbejde. De hedder medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almengyldighed. Men ofte støder Røde Kors syv principper på virkeligheden, og så gælder det om at huske på, at ingen kan redde hele verden. Men alle kan være med til at gøre en forskel.


Hospitalsdirektøren: Der bliver mangel på organer

Torben Stentoft, direktør på Rigshospitalet

Hvad bliver det vigtigste etiske dilemma i 2013?

Set i mit perspektiv bliver organdonation det største etiske dilemma i 2013. Organdonation er relevant at overveje, når vores behandling ikke kan redde patientens liv, og hvor patienten som organdonor kan redde andre patienters liv. Det er en vanskelig og smertelig situation for de pårørende, som der skal tages hensyn til. Det er en vanskelig og smertelig situation for de patienter, der venter på et nyt organ. Doneres der for få organer, risikerer patienter på venteliste til et nyt organ at dø. Organdonation er gennem årene diskuteret mange gange og er et ægte dilemma: Der findes ingen sande svar, ingen facitliste for det rigtige. Det er op til den enkelte at tage stilling og træffe valg.

Hvorfor er netop det dilemma vigtigt at løse?

Jeg er orienteret om, at vi nu ser en begyndende mangel på organer. Medierne er på det seneste gået endog meget tæt på den vanskelige situation og samtalen om valget. Der er blevet sået tvivl om de lægelige vurderinger. Jeg har set, at omtalen har ført til, at antallet af tilmeldinger til donorregistret er steget efter omtalen måske som et udtryk for, at flere end før tager principiel stilling. Det er imidlertid ikke det samme som, at flere vil samtykke til organdonation, når man faktisk står i den vanskelige situation.

Hvordan synes du, dette etiske dilemma skal løses?

Dilemmaet kan som et sandt dilemma ikke løses. Vi må overveje, om der er brug for en anden slags samtale og dialog, hvor begge sider af dilemmaet står klart for alle parter i samtalen. Der er desuden brug for dialog, der kan imødekomme og håndtere den tvivl og usikkerhed, som den seneste medieomtale har sået.


Biskoppen: Skilsmisser og brudte hjem er tidens store problem

Czeslaw Kozon, biskop for den katolske kirke i Danmark

Hvad bliver den største etiske udfordring i 2013?

Vor tids etiske udfordringer er opstået over længere tid og lader sig ikke løse inden for et enkelt kalenderår. Da mange store spørgsmål hver på sin måde påvirker menneskene finanskrise, fattigdom, klimaændringer kan det være svært at udvælge en udfordring som den største. At fokusere på én udfordring og løse den vil derfor heller ikke med et slag gøre verden problemfri. Alligevel vil jeg pege på et emne, som ikke til daglig skaber de store overskrifter, men som er af afgørende betydning for menneskenes fremtid og grundlæggende lykke, nemlig ægteskabet og familien.

LÆS OGSÅ: Katolsk biskop: Den største etiske udfordring ligger i at bevare familien

Hvorfor er netop denne udfordring vigtig at løse?

Mennesket er et socialt væsen og skal fungere godt i større og mindre fællesskaber i samfundet. Dannelsen hertil foregår i en stabil familie, der trods alle forsøg på omdefinering stadig etableres af en mand og en kvinde, som skaber et kærligt og trygt miljø for deres børn. Familien er vigtig, fordi grundlæggende værdier formes og formidles inden for dens rammer. Forældrene er de første og nærmeste til denne formidling over for deres børn. For kristne er familien også et vigtigt forum for videregivelse af troen. Ægteskabets og familiens største udfordring i dag er de mange skilsmisser og dermed brudte hjem. Når en familie bryder sammen, går det ovennævnte sikre miljø tabt. Der er mange årsager til dette, én af dem er øget individualisme; men børns positive erfaring ved at vokse op i et harmonisk hjem er med til at sikre stabilitet i fremtidens familier.

Hvordan skal den etiske udfordring løses?

En grundlæggende løsning af familiens problemer ligger i fastholdelsen af mands og kvindes forening i ægteskabet som grundlag for familien. Dette års debat om vielse af homoseksuelle har nok forstærket debatten om ægteskab og familie, men ikke skabt den. Det er nødvendigt at skære gennem de mange nye definitioner på ægteskab og familie og holde fast ved den overleverede orden, ikke mindst i kristen sammenhæng. Samfundets ledere skal uden at blande sig i familiens indre anliggender skabe gode økonomiske, arbejdsmæssige og sociale betingelser for familiens trivsel, men naturligvis gribe ind, hvis der sker alvorlige svigt. Dette sker her i landet allerede på mange måder, men kan stadig udvikles, ikke mindst med moralsk støtte. Det er i denne forbindelse vigtigt at opmuntre til, at børn bliver valgt til tidligt i ægteskabet og anset for en virkelig gave, der, når børnene er der, har første prioritet. De ægtepar og familier, der kommer i krise og lider nederlag, skal hjælpes og opmuntres til at komme videre, helst med den ambition at redde sammenholdet i familien. Dette er en opgave for både samfund og for de kristne kirker og kirkesamfund.


Skolelederen: Jeg har ondt i maven over alle de unge, der ikke kan få et arbejde

Lise Egholm har haft med børn at gøre i mere end 40 år og er i dag leder af Rådmandsgades Skole i København

Hvad bliver det vigtigste etiske dilemma i 2013?

Det, der først falder mig ind, er alle de mange unge mennesker, der ikke kan blive brugt i vores samfund. Jeg har det rigtig, rigtig dårligt med, at vi sender så mange ud til et liv på kontanthjælp, et liv uden fællesskab, et liv, hvor man ikke kan tage vare på sig selv. Jeg har ondt af dem alle sammen, men jeg har allermest ondt i maven over dem, der gør det, vi beder dem om nemlig at tage en uddannelse og som så alligevel ikke kan få et job. Det er til at tude over. Det er et frygteligt etisk dilemma. Og når vi så samtidig beder de gamle i arbejdsstyrken om at blive længere i deres job, så vokser dilemmaet. De gamle spærrer jo et eller andet sted for, at de unge kan komme ud og få deres første job. Det har jeg simpelthen så ondt i maven over.

Hvorfor er netop det dilemma vigtigt at løse?

Det er jo en hel gruppe unge mennesker, som skal til at tage hul på deres liv. De skal helst komme i gang med både et godt arbejdsliv og et godt familieliv. De ting hænger jo sammen. Hvis man ikke har et arbejde, er det jo også sværere at sætte børn i verden. Tingene spærrer for hinanden. Jeg oplever så mange eksempler på det. Jeg kender en pige, som er veninde med min datter. Hun vil gerne være smørrebrødsjomfru, og det er jo et fromt ønske. Men for at blive det skal man være to år i et køkken. Og det får hun ikke chancen for. Hun har været et år i et køkken, men hun kan ikke finde noget sted at være et år mere. Derfor kan hun ikke komme i gang med en uddannelse. Det er frygtelig synd. Et andet eksempel er min niece, som har en lang videregående uddannelse inden for musik og kommunikation. Men hun kan ikke bruge det til noget, for hun kan ikke få et rigtigt arbejde. Hun har også gjort, hvad vi alle siger: Tag en uddannelse. Det er trist.

Hvordan synes du, dette etiske dilemma skal løses?

Som den gamle, rå skoleleder, jeg er, mener jeg, at nogle af de gamle, der går rundt og føler sig udbrændte og ikke rigtig gider deres arbejde, skulle tage at gå hjem. Det vil give plads til nogle unge mennesker, som brænder for at komme i gang. På lærerværelset ser jeg da også ældre mennesker, som bare tæller dagene, før de kan gå af. Der tænker jeg: Hold dog op og gå hjem. Giv plads til den unge, nyuddannede kollega, der går rundt og brænder for at komme i gang med at arbejde. Jeg synes, vi skal tænke os grundigt om, før vi gør for meget for at holde ældre længst muligt på arbejdsmarkedet. Ikke mindst når vi er i en krisesituation, hvor masser af unge går rundt uden arbejde.


Kunstneren: Hvordan kan kristendommen samle os bedre?

Kunstmaler Maja Lisa Engelhardt

Hvad bliver det vigtigste etiske dilemma i 2013?

Mit forhold til kristendommen, som også hjælper mig med at give mit liv et etisk indhold og dermed fordring til at handle derefter, er et forhold, som jeg føler, jeg står mere alene med end tidligere og det giver mig et dilemma.

Hvorfor er netop det dilemma vigtigt at løse?

For mig er det vigtigt at stå i forhold til kristendommen med min tvivl og mine valg og mine krav. Først og fremmest alene. Men håbet om, at vi i fællesskab kan styrkes i troen, er også et stort ønske hos mig. Problemet er blot, at dette fællesskab ikke længere har den samme kraft og ikke understøttes af mange ansvarlige.

Hvordan synes du, dette etiske dilemma skal løses?

Jeg håber, at følsomme og fornuftige mennesker i de mange sogne, i udvalg og i betænkninger kan nå frem til at fremkalde en fællesskabsglæde og styrke, så folkekirken bliver det samlingspunkt, vores opsplittede tilværelse lige nu har brug for.