Nu er EU-forbehold sværere at fjerne
Afstemningen om de danske EU-forbehold er udskudt på ubestemt tid, efter at irerne har sagt nej. Men uanset hvornår afstemningen kommer, er det blevet sværere at afskaffe forbeholdene
EU er et fællesskab af europæiske lande, der har indgået et samarbejde på forskellige områder, blandt andet om sikkerhedspolitik, klima og økonomi. Danmark har været en del af EU siden 1973.
Hvad er de fire danske forbehold? Hvad er EU’s historie? Seneste nyt? Bliv klogere på EU i dette tema.
Det Europæiske Råd: Rådet repræsenterer de enkelte medlemsstater. Som EU's vigtigste beslutningstagende institution er Rådet talerør for medlemsstaterne, hvis repræsentanter regelmæssigt mødes. Desuden vedtager Rådet de europæiske love.
EU-Kommissionen: Fra Kommissionens hovedsæde i Bruxelles behandles EU's interesser. Kommissionen er ikke afhængig af de nationale regeringer og har ansvaret for at gennemføre EU's politikker og afgørelser.
Europa-parlamentet: Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og vælges direkte af dem. Der afholdes valg til Parlamentet hvert femte år, og alle EU-borgere har ret til at stemme og stille op.
Siden Maastricht-traktaten i november 1993 og Edinburgh-afgørelsen, har Danmark haft fire EU-forbehold. Forbeholdene er de dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke ønsker at deltage i. De fire forbehold handler om den fælles møntenhed euroen, unionsborgerskab, forsvar og retsligt samarbejde.
Euroen: Danmark deltager ikke i ØMU'ens (den Økonomiske og Monetære Union) tredje fase, der indebærer indførelse af euroen. Det betyder, at Danmark beholder sin egen valuta og ikke skifter den ud med den fælles valuta, euroen.
Unionsborgerskab: Unionsborgerskabet kan ikke træde i stedet for et nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om en persons statsborgerskab afgøres af den pågældende stats egen lovgivning. Med Amsterdam-traktaten i 1997 blev det skrevet ind, at et unionsborgerskab ikke kan træde i stedet for et nationalt borgerskab, men kun supplere det. Derfor behandles Danmarks stilling ikke yderligere, da det har mistet sin relevans.
Forsvar: EU har en fælles sikkerhedspolitik, som blandt andet gradvist udvikler en fælles forsvarspolitik. Som følge af det danske forbehold, deltager Danmark ikke i afgørelser og aktioner inden for EU, som påvirker forsvarsområdet. Dog hindrer Danmark ikke, at der udvikles et mere snævert samarbejde på dette område mellem de resterende medlemsstater. Danmark er derfor heller ikke forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter på området.
Retsligt samarbejde: Det danske retsforbehold betyder, at Danmark kun deltager i EU's retslige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Det vil sige, at retslige beslutninger taget i EU først får gyldighed i Danmark, når de er vedtaget i Folketinget. Deltager et medlemsland på overstatsligt niveau, har beslutninger i EU en direkte virkning i landet.
17 ud af EU's 27 lande blev i december 2011 enige om at indgå en finanspolitisk aftale. Finansaftalen skal styrke og skabe mere kontrol med landenes budgetter. Storbritannien vil ikke være med. Danmark og de 8 andre EU-lande uden for euro-zonen overvejer, om de vil være med i aftalen.
I oktober 2011 blev EU-landene enige om en omfattende redningsplan for euroen. Redningspakken giver EU mere magt over de enkelte landes finanspolitik og større mulighed for at straffe lande, der ikke lever op til de økonomiske krav.
Samtidig tvinger den de større banker til at blive mere økonomisk sikre ved at have en kernekapital på 9 procent. Bankerne har samtidig sagt ja til at halvere deres lån til Grækenland.
De britiske politikeres mere og mere frustrerede forsøg på at træde ud af EU fylder meget i mediebilledet. Alligevel kan det være svært at forstå, hvad der egentligt foregår i Storbritannien. I denne miniordbog forklares de nøglebegreber, du skal kende for at forstå debatten om Brexit
Det har meget med identitetspolitik og langt mindre med kristne værdier at gøre, når Ungarns premierminister Viktor Orbán og den stærke italienske indenrigsminister Matteo Salvini fører sig frem som det kristne Europas forkæmpere. Politisk brug af kristne værdier går hånd i hånd med sekularisering
Det er en større kabale, der skal gå op, når posterne som kommissionsformand, EU-præsident og udenrigschef skal fordeles over de kommende uger
Ændring i befolkningssammensætningen i Europa giver luft til mere populistiske partier og udfordrer den pragmatiske tilgang, der har været dominerende, siden grunden til det nuværende EU blev lagt, mener den canadiske professor Eric Kaufmann
Kristeligt Dagblad besøger i artikelserien Folkets Europa en række EU-lande og taler med de borgere, der snart skal til stemmeurnerne i de 28 medlemslande. I denne artikel har vi talt med Katrin Klemm, en 43-årige østtysker, der har hjemme ude på landet i Brandenburg
Katrin Klemm voksede op i en kristen familie under det ateistiske DDR-regime og oplevede Berlinmurens fald som teenager. ”Vi glemmer, hvor meget godt EU har bibragt os, fordi det hele er blevet en selvfølge,” mener den 43-årige østtysker, der har hjemme ude på landet i Brandenburg
Den liberale verdensorden bliver udfordret både ude- og indefra. Det er på tide, at Europa hævder sig selv, ellers bliver konkurrencen fra populisterne for hård, mener den britiske historiker Timothy Garton Ash i dette Spiegel-interview om Vestens krise, som Kristeligt Dagblad bringer eksklusivt
Migrationskrisen vil udløse et skift fra pragmatiske løsninger til politisering over nationale særinteresser. De små stater vil ikke vinde suverænitet, men miste indflydelse i dette nye Europa, advarer den tyske iagttager og forsker Josef Janning
Den seneste meningsmåling fra Eurobarometer viser, at EU-borgerne betragter indvandring som den vigtigste udfordring for EU, hvis ledere i denne uge skal prøve at finde på nye løsninger i asyl- og migrationsproblematikken. Dog vejer arbejdsløshed, sundhed og velfærd tungere i forhold til deres egne lande
Opbakningen til EU har aldrig været større i Danmark, og i gennemsnit mener 60 procent af indbyggerne i de 28 medlemslande, at EU er en god ting