EU
1. Introduktion

EU er et fællesskab af europæiske lande, der har indgået et samarbejde på forskellige områder, blandt andet om sikkerhedspolitik, klima og økonomi. Danmark har været en del af EU siden 1973.

Hvad er de fire danske forbehold? Hvad er EU’s historie? Seneste nyt? Bliv klogere på EU i dette tema. 
 

2. Organisation

Det Europæiske Råd: Rådet repræsenterer de enkelte medlemsstater. Som EU's vigtigste beslutningstagende institution er Rådet talerør for medlemsstaterne, hvis repræsentanter regelmæssigt mødes. Desuden vedtager Rådet de europæiske love.

EU-Kommissionen: Fra Kommissionens hovedsæde i Bruxelles behandles EU's interesser. Kommissionen er ikke afhængig af de nationale regeringer og har ansvaret for at gennemføre EU's politikker og afgørelser.

Europa-parlamentet: Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og vælges direkte af dem. Der afholdes valg til Parlamentet hvert femte år, og alle EU-borgere har ret til at stemme og stille op.
 

3. Danmark og EU
Det Danske EU-forbehold

Siden Maastricht-traktaten i november 1993 og Edinburgh-afgørelsen, har Danmark haft fire EU-forbehold. Forbeholdene er de dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke ønsker at deltage i. De fire forbehold handler om den fælles møntenhed euroen, unionsborgerskab, forsvar og retsligt samarbejde.

Euroen: Danmark deltager ikke i ØMU'ens (den Økonomiske og Monetære Union) tredje fase, der indebærer indførelse af euroen. Det betyder, at Danmark beholder sin egen valuta og ikke skifter den ud med den fælles valuta, euroen.

Unionsborgerskab: Unionsborgerskabet kan ikke træde i stedet for et nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om en persons statsborgerskab afgøres af den pågældende stats egen lovgivning. Med Amsterdam-traktaten i 1997 blev det skrevet ind, at et unionsborgerskab ikke kan træde i stedet for et nationalt borgerskab, men kun supplere det. Derfor behandles Danmarks stilling ikke yderligere, da det har mistet sin relevans.

Forsvar: EU har en fælles sikkerhedspolitik, som blandt andet gradvist udvikler en fælles forsvarspolitik. Som følge af det danske forbehold, deltager Danmark ikke i afgørelser og aktioner inden for EU, som påvirker forsvarsområdet. Dog hindrer Danmark ikke, at der udvikles et mere snævert samarbejde på dette område mellem de resterende medlemsstater. Danmark er derfor heller ikke forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter på området.

Retsligt samarbejde: Det danske retsforbehold betyder, at Danmark kun deltager i EU's retslige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Det vil sige, at retslige beslutninger taget i EU først får gyldighed i Danmark, når de er vedtaget i Folketinget. Deltager et medlemsland på overstatsligt niveau, har beslutninger i EU en direkte virkning i landet.
 

Nu er EU-forbehold sværere at fjerne

Afstemningen om de danske EU-forbehold er udskudt på ubestemt tid, efter at irerne har sagt nej. Men uanset hvornår afstemningen kommer, er det blevet sværere at afskaffe forbeholdene

Regeringen tager forsigtige skridt mod euroen

Euro-forbeholdet skal ifølge regeringen afskaffes, fordi det koster Danmark indflydelse nu, hvor samarbejdet bliver tættere mellem euro-landene. Men EU-skeptikerne overbevises ikke

Debat: Skal EU-forbeholdene afskaffes?

Fjern de fire stopklodser

De fire forbehold er en daglig belastning for Danmark i forhold til det europæiske samarbejde, og regeringen bør modstå det politiske pres og lynhurtigt sende de fire forbehold til folkeafstemning

Der skal være grænser for EU

Drop vrangforestillingen om et værdifællesskab i EU, lyder det fra Morten Messerschmidt (DF)

4. EU's historie

EU har brug for Tyrkiet

EUROPISK UNION: Optagelse af Tyrkiet er det vigtigste signal, EU kan sende til landene i Mellemsten om, at Europa mener det med at fremme demokratiet i den del af verden

EU kæmper med Gud

Europa kæmper med at finde en modus vivendi mellem sine demokrati-idealer og religionen. Kristeligt Dagblad tog med, da Europa-Parlamentets liberale gruppe åbnede sluserne for en diskussion om sekularismen versus religionen

5. Udfordringer
Indvandring

Indvandring skaber udvikling

Indvandring og udvikling hænger tæt sammen, siger den spanske migrationsekspert Joaquin Arango, der langer ud efter den danske politik på området

Landbrugsstøtte

Fattige bønder lider skade under EU's landbrugspolitik

Danmark skal under forhandlingerne om den kommende landbrugspolitik stå fast ved ønsket om en gennemgående reform af EU's landbrugspolitik, hvor alle former for støtte, som skader verdens fattige, udfases hurtigst muligt

Klima
Økonomi

EU-lande er økonomiske jubeloptimister

Mange EU-lande er for optimistiske i deres økonomiske planer, advarer EU-Kommissionen, der har kig på sværvægterne Storbritannien, Tyskland og Frankrig

Europagten

Ny blød euro-pagt i sigte

Eurolandene skal i dag blive enige om en ny politisk pagt, der skal sikre en sundere økonomi i den fælles valuta. Men pagten er ikke meget værd, vurderer ekspert

Fattigdom

EU's fattigdomsplan møder kritik

De rigtige ord er der, men der er ikke noget, der garanterer, at EU's nye fattigdomsindsats faktisk kan levere 20 millioner færre fattige inden 2020, sådan som man har sat sig for

6. Euro-krisen
Finansunionen

17 ud af EU's 27 lande blev i december 2011 enige om at indgå en finanspolitisk aftale. Finansaftalen skal styrke og skabe mere kontrol med landenes budgetter. Storbritannien vil ikke være med. Danmark og de 8 andre EU-lande uden for euro-zonen overvejer, om de vil være med i aftalen.
 

Det er eurolandene enige om

Se gennemgangen af den erklæring, som eurozonens lande er blevet enige om efter forhandlinger på EU-topmødet

Fællesskabet

Gældskrisen truer Europas fælles værdier

Der står mere på spil end kroner og euro i den aktuelle krise, mener EU-eksperter. De frygter en opløsning af de kulturelle værdier, der binder europæerne sammen

Danmark
Eurolandenes redningspakke

I oktober 2011 blev EU-landene enige om en omfattende redningsplan for euroen. Redningspakken giver EU mere magt over de enkelte landes finanspolitik og større mulighed for at straffe lande, der ikke lever op til de økonomiske krav.

Samtidig tvinger den de større banker til at blive mere økonomisk sikre ved at have en kernekapital på 9 procent. Bankerne har samtidig sagt ja til at halvere deres lån til Grækenland.
 

EU-forliget redder Europa på målstregen

Strategien med blot at sende flere penge efter de græske problemer slog fejl. Nu bliver der endelig gjort noget ved den europæiske konstruktion

7. Brexit
Politisk analyse

Efter Brexit: Hvad nu, Danmark?

Hvordan vil folkeafstemningen i Storbritannien påvirke Danmarks fremtid i EU? Kristeligt Dagblads politiske redaktør giver her sit bud

Efter EU-nej: Ukip skal finde nye mærkesager

Det britiske uafhængighedsparti Ukip opnåede ved Brexit-afstemningen det, partiet blev sat i verden for: At stemme Storbritannien ud af EU

Debat

Hvad historien kan lære os om Brexit

I debatten om følgerne af den britiske afstemning om at forlade EU henvises ofte til kongedømmets notorisk komplicerede forhold til kontinentet

8. Debat om EU
Debat

Det europæiske samarbejde må tænkes om, hvis EU skal overleve

I dag fejrer EU 60-året for indgåelsen af Rom-traktaten. Mens jubilæet markerer 60 års samarbejde på tværs af grænserne i EU, står Unionen måske mere end nogensinde før ved en vigtig korsvej, hvor den selvskabte EU-boble har vokset sig så stor, at den er på randen af at briste

Debat

Opråb: Vi har brug for europæisk debat efter Brexit

Politikerne og pressen et meget stort ansvar for på en måde at få etableret en sådan debat, og vi menige borgere har et ansvar for at deltage i den, så en italiener forstår, hvad jeg mener, og hvorfor og jeg tilsvarende for eksempel en irer, skriver tidligere bogholder Arne Steenfeldt Sørensen

9. Seneste artikler
Interview

Berømt britisk historiker: Europa har forsømt folks behov for fællesskab og identitet

Den liberale verdensorden bliver udfordret både ude- og indefra. Det er på tide, at Europa hævder sig selv, ellers bliver konkurrencen fra populisterne for hård, mener den britiske historiker Timothy Garton Ash i dette Spiegel-interview om Vestens krise, som Kristeligt Dagblad bringer eksklusivt

Interview

Tysk iagttager: EU-lande er begyndt at trevle samarbejdet op

Migrationskrisen vil udløse et skift fra pragmatiske løsninger til politisering over nationale særinteresser. De små stater vil ikke vinde suverænitet, men miste indflydelse i dette nye Europa, advarer den tyske iagttager og forsker Josef Janning

Indvandring bekymrer fortsat europæerne

Den seneste meningsmåling fra Eurobarometer viser, at EU-borgerne betragter indvandring som den vigtigste udfordring for EU, hvis ledere i denne uge skal prøve at finde på nye løsninger i asyl- og migrationsproblematikken. Dog vejer arbejdsløshed, sundhed og velfærd tungere i forhold til deres egne lande

Interview

Nu vil skeptikeren og føderalisten redde EU – sammen

Kampen mod skattely og for en reform af EU’s møntunion er EU’s vigtigste opgave, mener to tidligere modstandere i EU-debatten. Sammen kommer de i dag med 10 bud, der skal redde Europa og EU

Hvor er verden på vej hen i 2018

2017 kommer bestemt til at præge det kommende år 2018, men hvor verdens konflikter og kriser er på vej hen, kan du her læse Kriseligt Dagblads bud på

Debat

Europa-Kommissionen: En styrket europæisk identitet gennem uddannelse og kultur

Det er gennem uddannelse og kultur, at vi vender vanskeligheder til muligheder, udvider vores horisonter og giver mening til det at være europæer, skriver Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og kommissær for uddannelse, ungdom og kultur, Tibor Navracsics

Debat

Et EU i to tempi er på vej - og Danmark skal med om bord

Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) bør gøre fælles front og støtte op om de nye progressive visioner for EU, for det er kun i Danmarks interesse både på kort og lang sigt

Se flere