Prøv avisen

EU-Domstolen kan detonere en bombe under dansk udlændingepolitik

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det en ”vejsidebombe i dansk udlændingepolitik”, hvis EU-dommen om familiesammenføringer falder forkert ud. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

EU-Domstolen afgør i morgen, om Danmark ulovligt har givet herboende tyrkere afslag på at få deres ægtefælle til Danmark. Går dommen imod Danmark, risikerer tusindvis af familiesammenføringssager at skulle gå om

Den nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har beskrevet det som en ”vejsidebombe i dansk udlændingepolitik”, der i værste tilfælde kan ”blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud."

Onsdag morgen lander den så, EU-Domstolens dom. Den vil afgøre, om Danmark har ageret ulovligt i sager, hvor herboende tyrkere har fået afslag på at få deres ægtefælle til Danmark.

Går dommen imod Danmark, kan det i yderste konsekvens betyde, at mange tusinde tyrkere kan få genoptaget gamle sager om familiesammenføring. De vil herefter stå med gode kort på hånden, der kan veksle en afvist familiesammenføring til en godkendt en af slagsen.

Allerede nu er flere af Folketingets partier i alarmberedskab over afgørelsen. Det skyldes en vejledende indstilling fra EU-Domstolens generaladvokat i marts, hvor de danske regler for familiesammenføring af tyrkiske statsborgere blev anset som ulovlig.

”På baggrund af generaladvokatens klare indstilling fra foråret forventer jeg ikke, at EU-Domstolen skifter spor og retning i morgen,” siger advokat Thomas Ryhl fra Njord Lawfirm.

Han repræsenterer de dansk-tyrkiske familier, som har lagt sag an mod Udlændinge- og Integrationsministeriet og vurderer, at op mod 8000 sager om afslag på tyrkiske familiesammenføringer muligvis kan blive genoptaget efter morgendagens dom.

Det er et scenarie, som får Dansk Folkeparti til at varsle et større opgør med EU-Domstolen. Følger domstolen generaladvokatens indstilling, skal Danmark sætte hårdt mod hårdt og ignorere dommen:

”Vi er nødt til at sende et meget klart signal til EU-systemet. Folketinget bestemmer udlændingepolitikken og ikke EU’s myndigheder, hvad enten det er EU-Kommissionen, domstolen eller parlamentet. Det kan vi kun gøre ved at ignorere dommen,” siger Morten Messerschmidt.

Han forventer samtidig, at S-regeringen og Mattias Tesfaye (S) har en plan klar, hvis dommen falder ud til de tyrkiske ægtepars fordel.

”Vi vil kalde ministeren i samråd (når dommen er afgivet, red.) for at finde ud af, hvad planen er og for at vise, at det her er noget, vi betragter med den allerstørste alvor,” siger han.

Hele sagen er af principiel karakter og udspringer af en såkaldt associeringsaftale med Tyrkiet fra 1963. Den betyder, at tyrkiske statsborgere over en bred kam skal behandles på samme måde som EU-borgere.

Herboende tyrkere med arbejde kan søge om familiesammenføring med deres ægtefælle. Men i årevis kan danske myndigheder dog have ageret i strid med EU-retten, når en sådan ansøgning er landet på myndighedernes skrivebord.

Det skyldes tilknytningskravet, som var en af de centrale udlændingestramninger under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) første VK-regering, og som i 2018 blev erstattet af det nye integrationskrav. Hvis et pars tilknytning til Danmark ikke var større end deres tilknytning til Tyrkiet, fik de afslag med henvisning til – ja, tilknytningskravet.

Spørgsmålet er så, om EU’s associeringsaftale med Tyrkiet skal vægte højere end Danmarks nationale regler.

Er EU-Domstolen klar i mælet, vil de danske myndigheder være tvunget til at føje den. Der er dog også en mulighed for, at afgørelsen er vag i sit sprogbrug og efterlader rum til fortolkning.

Derfor vil Thomas Ryhl fra Njord Lawfirm kaste al sin opmærksom på EU-Domstolens udtalelse onsdag morgen. Ordlyden vil afgøre, om vi har at gøre med en egentlig vejsidebombe eller blot et kanonslag.

”Djævlen er i detaljen. EU-Domstolen kan være så tydelig omkring tilknytningskravet, at personer fra alle mulige andre lande – Pakistan, Costa Rica og Canada – kan få genoptaget deres sager om familiesammenføring. Eller den kan være mere snæver og alene forholde sig til sager fra Tyrkiet,” siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har ikke villet stille op til interview med Kristeligt Dagblad, før dommen er afgivet.

Uanset EU-Domstolens afgørelse er det dog vigtigt at holde sig for øje, at ingen helt kender konsekvenserne, hvis Danmark taber sagen.

Op mod 8000 sager om afslag på tyrkiske familiesammenføringer kan muligvis genoptages efter på onsdag. Men det er slet ikke sikkert, at tyrkerne ønsker at få genoptaget deres sag. Familierne kan have slået sig ned i Sverige, Tyskland eller andre EU-lande med mere lempelige regler.

Andre familier er måske vendt tilbage til Tyrkiet og vil blive der. Der kan også have været skilsmisser eller dødsfald undervejs, da mange af afslagene på familiesammenføring stammer fra 2000’erne.

”Måske er det 800, som en genoptagelse er aktuel for, måske er det 8000. Men om det ligefrem er mange tusinder, det er ikke til at sige,” siger Thomas Ryhl fra Njord Lawfirm.