Domstol for menneskerettigheder er tvunget i knæ

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol oplever dalende troværdighed og øget skepsis fra det meste af Europa også fra Danmark

"Prisen for en velfungerende menneskerettighedsdomstol bliver formentlig et opgør med princippet om, at enhver kan klage. Det kan være en høj pris, men med en mere respekteret og effektiv domstol vil der samtidig komme et stærkere pres på de steder i Europa, hvor tortur, kidnapning, statsvold og andre alvorlige overgreb foregår."
"Prisen for en velfungerende menneskerettighedsdomstol bliver formentlig et opgør med princippet om, at enhver kan klage. Det kan være en høj pris, men med en mere respekteret og effektiv domstol vil der samtidig komme et stærkere pres på de steder i Europa, hvor tortur, kidnapning, statsvold og andre alvorlige overgreb foregår.". Foto: David Betzinger/Candice Imbert.

Europas øverste autoritet for menneskerettigheder er i eksistentiel krise. Klager man til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan der gå helt op til otte år, før man få svar. Hvis sagen overhovedet bliver behandlet. Og man kan ikke længere være sikker på kvaliteten af svaret. I det hele taget er troværdigheden omkring domstolen i bund, og skepsissen breder sig, lyder det blandt andet fra direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christofferen.

Problemerne er afgrundsdybe. Personligt mener jeg, at domstolens funktion bør forandres helt grundlæggende, før systemet bryder sammen, siger han.

Chefjurist i tænketanken Cepos Jacob Mchangama har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og han vurderer også, at domstolen er i alvorlige problemer.

LÆS OGSÅ: Det bliver sværere at klage over brud på menneskerettighederne

Den har på nogle områder udviklet sig til en juridisk pølsefabrik med en form for retspleje, som vi i Danmark ville finde meget betænkelig. Og der er en stigende skepsis rundt i Europa, hvor selv højesteretspræsidenten i Finland og andre af de tungeste folk i systemet de seneste år er begyndt åbent at kritisere domstolen hårdt. Det særligt problematiske ved den udvikling er jo, at den ikke alene undergraver respekten for domstolen, men for menneskerettighederne i det hele taget, siger han.

Domstolen består af 47 dommere, en fra hver af landene i Europarådet. Jon Kjølbro er netop blevet udnævnt som den nye repræsentant fra Danmark, og han er også bekymret over det system, han nu skal til at arbejde under. Domstolen er simpelthen blevet offer for sin egen succes efter i mange år at have spillet en væsentlig rolle i defineringen og håndhævelsen af menneskerettighederne i Europa. Og den væsentligste årsag er, at antallet af klagesager nærmest er eksploderet de seneste 15 år i takt med, at flere østeuropæiske lande er blevet optaget i Europarådet, da det netop er fra lande som Rusland og Ukraine, at langt de fleste sager kommer.

Der er lige nu 99.000 uafsluttede sager, og det får givetvis nogen til at afholde sig fra at klage, for det er efterhånden rimeligt at spørge, om det er umagen værd. Det er selvsagt et stort problem, og derfor skal der ske noget drastisk, hvis domstolen fortsat skal kunne fungere i praksis, siger han.

Det drastiske kan meget vel blive, at domstolen fremover kun skal tage sig af de principielle sager og dermed får karakter af en forfatningsdomstol, som man kender det i USA, lyder den fælles vurdering fra de tre fagfolk.

Det vil gøre det langt sværere for danskerne at klage til domstolen, da de klager typisk vil blive fundet for lette, siger Jonas Christoffersen:

Prisen for en velfungerende menneskerettighedsdomstol bliver formentlig et opgør med princippet om, at enhver kan klage. Det kan være en høj pris, men med en mere respekteret og effektiv domstol vil der samtidig komme et stærkere pres på de steder i Europa, hvor tortur, kidnapning, statsvold og andre alvorlige overgreb foregår.