Prøv avisen

Tidslinje: Sådan har EU udviklet sig

An usher holds a Croatian flag during a ceremony for Croatia''s accession to the European Union on July 1, 2013 at the European Parliament in Strasbourg, eastern France. Croatia woke up on Monday as the newest EU state after a night of celebrations dampene Foto: Frederick Florin

Kroatien er nu EU's 28. medlemsland. Her kan du se, hvordan EU har udviklet sig, og hvordan det ser ud i dag

1950: Det EU-samarbejde, vi kender i dag, startede som Kul- og Stålunionen efter Anden Verdenskrig. Målet var at forhindre nye krige mellem de europæiske lande og samtidig skabe stabilitet og økonomisk vækst. Samarbejdet blev grundlagt den 9. maj af Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland.

1957: Rom-traktaten. De seks medlemslande blev enige om at arbejde hen imod et fælles marked uden told og med en vis beskyttelse mod varer udefra. Med Romtraktaten skiftede unionen navn til EF.

1973: Danmark bliver en del af unionen samtidig med Irland og Storbritannien.

1981: 1. januar 1981 kommer Grækenland med i EF.

1985: For at nå det oprindelige mål om et fælles marked vedtog EF i 1985 "EF-Pakken", som den blev døbt i Danmark. Det officielle navn er "Den Europæiske Fællesakt". Formålet med denne traktatændring var at gennemføre det indre marked, som det var blevet foreslået af Kommissionen i 1985.

1986: 1. januar 1986 er det Portugal og Spanien, der bliver medlemmer.

1993:Maastricht-traktaten trådte i kraft i november 1993 efter en folkeafstemning i EUs medlemslande, heriblandt Danmark, hvor den måtte til afstemning hele to gange. Suppleret af en anden traktat,Edinburgh-aftalen, indebærer Maastricht-traktaten de fire danske forbehold. Forbeholdene er de dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke ønsker at deltage i. Det drejer sig om unionsborgerskab, den fælles møntenhed euroen, forsvar og retsligt samarbejde.
Samtidig ændrede EF navn til det nuværende EU, der er en forkortelse for Den Europæiske Union.

1995: 1. januar 1995 blev Finland, Sverige og Østrig de første nye medlemmer af EU.

1999: Den 1. januar går en række medlemslande, som kunne leve op til de økonomiske kriterier, sammen om en ny valuta, euroen. Den nye møntenhed kom på gaden i 2002.

2004: Den 1. maj bliver EU udvidet med nye medlemslande. Det drejer sig om de østeuropæiske lande Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Aftalerne faldt på plads under det danske formandskab i 2002.

2007: I januar bliver endnu to østeuropæiske lande, Bulgarien og Rumænien, optaget i EU. Det får antallet af medlemsstater op på 27.

2007: EU-landene underskriver Lissabon-traktaten i december 2007. Formålet med traktaten er at gøre EU mere demokratisk og være bedre i stand til at møde klimaændringer, sikkerhed og bæredygtig udvikling. Den 1. januar 2007 bliver Rumænien og Bulgarien medlemmer af EU.

2013: 1. juli 2013 optages Kroatien i EU. Med Kroatien består EU af i alt 28 medlemslande, fordelt over et areal på 4,3 millioner kvadratkilometer og en samlet befolkning på 507 millioner indbyggere. Som "land" betragtet er EU dermed verdens syvende største arealmæssigt og det tredje største i relation til folkemængden.

FAKTA OM DE DANSKE FORBEHOLD
Siden Maastricht-traktaten i november 1993 og Edinburgh-afgørelsen, har Danmark haft fire EU-forbehold. Forbeholdene er de dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke ønsker at deltage i. De fire forbehold handler om den fælles møntenhed euroen, unionsborgerskab, forsvar og retsligt samarbejde.

Euroen: Danmark deltager ikke i ØMUens (den Økonomiske og Monetære Union) tredje fase, der indebærer indførelse af euroen. Det betyder, at Danmark beholder sin egen valuta og ikke skifter den ud med den fælles valuta, euroen.

Unionsborgerskab: Unionsborgerskabet kan ikke træde i stedet for et nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om en persons statsborgerskab afgøres af den pågældende stats egen lovgivning. Med Amsterdam-traktaten i 1997 blev det skrevet ind, at et unionsborgerskab ikke kan træde i stedet for et nationalt borgerskab, men kun supplere det. Derfor behandles Danmarks stilling ikke yderligere, da det har mistet sin relevans.

Forsvar: EU har en fælles sikkerhedspolitik, som blandt andet gradvist udvikler en fælles forsvarspolitik. Som følge af det danske forbehold, deltager Danmark ikke i afgørelser og aktioner inden for EU, som påvirker forsvarsområdet. Dog hindrer Danmark ikke, at der udvikles et mere snævert samarbejde på dette område mellem de resterende medlemsstater. Danmark er derfor heller ikke forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter på området.

Retsligt samarbejde: Det danske retsforbehold betyder, at Danmark kun deltager i EUs retslige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Det vil sige, at retslige beslutninger taget i EU først får gyldighed i Danmark, når de er vedtaget i Folketinget. Deltager et medlemsland på overstatsligt niveau, har beslutninger i EU en direkte virkning i landet.